Referat
Kommunalbestyrelsen
29-04-2021 kl. 18:00
via Skype
Dagsordenspunkter

  åbent 1 Fraværende og bemærkninger til dagsorden
  åbent 2 Computere på 6. klassetrin
  åbent 3 Forslag til ferieplan for skoleåret 2022/2023
  åbent 4 Orientering om tids- og handleplan for en fremadrettet kvalificering af supplerende skoletilbud
  åbent 5 Udmøntning af puljemidler til indfasning af minimumsnormeringer 2021
  åbent 6 Orientering vedr. kvalitetsstandard servicelovens § 84, stk. 1.
  åbent 7 Medlemsforslag om afholdelse af folkeafstemning om strategien for grøn mobilitet
  åbent 8 Medlemsforslag om skærpelse af bopælspligten
  åbent 9 Endelig vedtagelse af Bornholms Kommuneplan 2020
  åbent 10 Nyt plangrundlag for bevaring og videreudvikling af Aarsdale
  åbent 11 Anmodning om udvidelse af Vibegårdscentret
  åbent 12 Anlægsbevilling til udvikling af Søndre Løkker i Rønne Syd
  åbent 13 Disponering af landsbyfornyelsespulje 2021
  åbent 14 Forhøjelse af anlægsbevillinger til energirenovering af private boliger i mindre byer og i det åbne land
  åbent 15 Ejerstrategier for de kommunale aktieselskaber
  åbent 16 Befolkningsprognose for Bornholms Regionskommune 2021
  åbent 17 Budgetvejledning og proces for budget 2022
  åbent 18 Likviditetsoversigt pr. 31. marts 2021
  åbent 19 Budgetoverførsler fra 2020 til 2021
  åbent 20 Andelsselskabet Tejn Vandværk, ansøgning om kommunegaranti til etablering af rentvandstank
  åbent 21 Indstilling af tilskud til ansøgninger i 1. runde for grøn tilskudspulje
  åbent 22 Kommissorium for opdatering af klimatilpasningsplan
  åbent 23 Ansøgning om dispensation fra retningslinjerne for Gudhjem og Nørresand Havne, Fangst i Gudhjem
  åbent 24 Skal kommunale skove indgå i en kommende naturnationalpark på Bornholm?
  åbent 25 Anlægsbevilling til etablering af nye offentlige toiletter
  åbent 26 Afværgeforanstaltninger ved jordforurening, Sandemandsvej 5
  åbent 27 Anlægsregnskab for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Svartingedal Skole - byggeri
  åbent 28 Anlægsregnskab for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Kongeskærskolen - byggeri
  åbent 29 Anlægsregnskab for ombygning af (Signalhuset) bygning 9 på Østre Skole samt etablering af tilhørende legeplads
  åbent 30 Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2019
  åbent 31 Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2020
  åbent 32 Anlægsregnskaber for projekter under Bornholms Cykelveje 2016-19
  åbent 33 Anlægsregnskab for renovering af broer og bygværker 2019
  åbent 34 Årsberetning og regnskab 2020
  åbent 35 Valg Til Bornholms Ældreråd for valgperiode 2022-2025
  åbent 36 Udpegning af nyt medlem til Handicaprådet
  åbent 37 Orientering fra formanden
  lukket 101 Lukket punkt. Udbud
  lukket 102 Lukket punkt: Anlæg
  lukket 103 Lukket punkt. Anlæg



 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 1  Fraværende og bemærkninger til dagsorden

00.01.00P35-0098

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

1

 

 

Fraværende

Ingen.

 

Bemærkninger til dagsordenen

Morten Riis blev erklæret inhabil under behandlingen af pkt. 21.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 2  Computere på 6. klassetrin fra skoleåret 2021/2022

17.00.00A00-0002

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-04-2021

6

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

2

 

Politisk sagsgang

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2018 at indføre en 1:1 iPad-løsning på 0.-6. klassetrin i den bornholmske folkeskole. Disse iPads skal udskiftes hvert 3. år, og i forbindelse med den kommende udskiftning forud for skoleåret 2021/2022 foreslår it-styregruppen på skoleområdet, at iPads på 6. årgang udskiftes med bærbare computere. Forslaget forelægges hermed til politisk behandling.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

·         iPads udskiftes med bærbare computere på 6. årgang fra skoleåret 2021/2022

 

Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2021:

Anbefales. Børne- og Skoleudvalget ønsker en sag forelagt, hvor behovet for brugen af computere i hele skolevæsenet belyses.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

It-styregruppen i Center for Skole nedsatte 22. januar 2021 en arbejdsgruppe, som har drøftet fordele og ulemper ved at udskifte iPads til bærbar pc på det 6. klassetrin ud fra faglige, didaktiske og økonomiske faktorer. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i beslutningen fra BSU i 2018 om at fastholde, at alle elever har adgang til en digital enhed 1:1, da dette er mest hensigtsmæssigt i det konkrete læringsforløb, ligesom det giver mulighed for at eleverne også uden for undervisningstiden kan anvende IT til forberedelse, læsetræning etc.

 

Arbejdsgruppen har efterfølgende forelagt it-styregruppen deres vurdering af og anbefaling om, at introducere pc allerede fra det 6. klassetrin.

 

Indstillingen om at introducere bærbar pc et år tidligere i den bornholmske folkeskole end vedtaget i 2018, følger de anbefalinger, der foreligger fra Undervisningsministeriets hjemmeside EMU om at vurdere kvaliteten af et funktionelt læremiddel ud fra to centrale kriterier; brugervenlighed og pædagogisk funktionalitet.

 

It-styregruppen anbefaler en tidligere udskiftning fra iPads til bærbar pc ud fra en vurdering af at brugervenligheden er bedre på bærbar pc i forhold til anvendelsen af relevante programmer i undervisningen og træning af færdigheder, som skal benyttes i forbindelse med Folkeskolens afgangseksamen.

Desuden fungerer læse-skrive-teknologi, som hjælper børn med læse-skrive-vanskeligheder ofte bedre på bærbar pc end på iPad.

I forhold til pædagogisk funktionalitet er det især større stabilitet i programmer og adgange til digitale læremidler, som vurderes som mere sikker på en bærbar pc i forhold til en iPad.

 

Den tidligere introduktion af bærbar pc forventes at have positive konsekvenser på undervisning, tilgængelighed i forhold til programmer, samt højere grad af stabilitet.

Det vurderes ikke, at der er negative konsekvenser ved den tidligere introduktion af pc, hverken for elevgruppe, lærergruppe eller administrativt personale i BRK.

 

Som præciseret i 2018 kan de enkelte skolebestyrelserne forsat udarbejde principper for anvendelse af iPad og bærbar pc, ligesom skolebestyrelserne ligeledes kan udarbejde principper for den digitale dannelse, der ønskes fremmet på skolen.

Økonomiske konsekvenser

De nuværende iPads står til udskiftning jævnfør den 3-årige it-aftale, og da der ikke er prisforskel på indkøbsprisen for de to enheder, vurderes det, at der ikke er økonomiske konsekvenser ved at udskifte iPads til bærbar pc for 6.årgang i det kommende skoleår 2021/2022.

 

Driftsudgifter og anskaffelsespriser de følgende år vil rumme så minimale prisforskelle, at de kan rummes inden for de nuværende økonomiske rammer.

Supplerende sagsfremstilling
-

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. april 2021

1.
tmp_2019905987 (DOCX)

2.
tmp_2019905987 (DOCX)

3.
tmp_2019905987 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 3  Forslag til ferieplan for skoleåret 2022/2023

17.02.03P15-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-04-2021

5

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

3

 

Politisk sagsgang

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I henhold til styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes Skolevæsen træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om ferieplanen for de offentlige almene- og specialskoler på Bornholm.

Kommunalbestyrelsen behandler forslaget til ferieplan i foråret forud for det kalenderår, hvori skoleåret starter den 1. august.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    høringssvarene vedr. ferieplan for skoleåret 2022/2023 tages til efterretning

b)    det udarbejdede forslag til ferieplan for skoleåret 2022/2023 godkendes

 

Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2021:

Ad. a: taget til efterretning

Ad. b: Børne- og Skoleudvalget anbefaler Børne- og Skoleudvalgets beslutning fra 2. februar 2021.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Undervisningsministeren har fastsat sommerferiens begyndelsestidspunkt til sidste lørdag i juni måned. I skoleåret 2022/2023 begynder sommerferien derfor lørdag den 24. juni 2023, således at fredag den 23. juni 2023 bliver sidste skoledag. Øvrige elevfridage fastlægges lokalt i den enkelte kommune.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i et skoleår skal være 200 skoledage. Ud fra denne forudsætning er følgende forslag til ferieplan for skoleåret 2022/2023 udarbejdet.

 

 

Feriestart

Ferieafslutning

Sommerferie

Lørdag den 25.06.2022

Tirsdag den 09.08.2022

Efterårsferie

Lørdag den 15.10.2022

Søndag den 23.10.2022

Juleferie

Torsdag den 22.12.2022

Mandag den 02.01.2023

Vinterferie

Lørdag den 18.02.2023

Søndag den 26.02.2023

Påskeferie

Lørdag den 01.04.2023

Mandag den 10.04.2023

St. bededag

Fredag den 05.05.2023

Søndag den 07.05.2023

Kr. himmelfartsdag

Torsdag den 18.05.2023

Søndag den 21.05.2023

Pinseferie

Lørdag den 27.05.2023

Mandag den 29.05.2023

Sommerferie

Lørdag den 24.06.2023

 

      *) De nævnte dage er inklusive

 

Høring

Ferieplanen for skoleåret 2022/2023 blev sendt i høring af administrationen i overensstemmelse med den gældende styrelsesvedtægt for Bornholms Regionskommunes skolevæsen den 13. januar 2021. Ved høringsfristen den 15. marts 2021 var der indkommet høringssvar fra 5 skoler og Bornholms Fælles Elevråd. De samlede høringssvar er bilagt punktet, og de centrale pointer er oplistet herunder:

 

Høringspart

Høringssvar

Hans Rømer Skolen

Skolebestyrelsen tilslutter sig forslaget vedrørende skolernes ferieplan.

Heldagsskolen

Skolebestyrelsen tager ferieplanen til efterretning og værdsætter, at vinterferien er lagt i forbindelse med fastelavn.

Kildebakken

Skolebestyrelsen tager ferieplanen til efterretning.

Kongeskærskolen

Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til forslaget.

Paradisbakkeskolen

Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger til ferieplanen for skoleåret 2022/2023.

Svartingedal Skole

Skolebestyrelsen foreslår, at sommerferien afkortes med fire dage i slutningen, og i stedet lægger dagene i uge 1 i 2023 i forlængelse af juleferien. Det vil give en lang juleferie: Skolebestyrelsen har erfaring med, at en lang juleferie, giver et lavere sygefravær.

Søndermarksskolen

Skolebestyrelsen tager ferieplanen til efterretning.

Ungdomsskolen

Skolebestyrelsen tager udsendte forslag til skolernes ferieplan for skoleåret 2022/2023 til efterretning og har ingen kommentarer.

Åvangsskolen

Skolebestyrelsen foreslår, at man bibeholder markeringen af 1. maj og grundlovsdag som halve feriedage samt, at man tillægger juleferien en ekstra dag (den 21/12). Disse to dage foreslår vi tages fra sommerferien, således at eleverne starter i skole mandag den 7. august 2023 i stedet for torsdag den 10. august.

Bornholms Fælles Elevråd

Bornholms Fælles Elevråd (BFE) anbefaler ”Forslag til ferieplan for skoleåret 2022/2023” uden bemærkninger.

 

Høringssvarene har ikke givet administrationen anledning til at justere i forslaget til ferieplan.

 

Ved en fejl behandlede Børne- og Skoleudvalget et ufærdigt dagsordenspunkt vedrørende ferieplanen 2022/2023 den 2. februar 2021. Udvalgets indstilling til kommunalbestyrelsen pr. 2. februar er indsat herunder:

 

Børne- og Skoleudvalget den 2. februar 2021:
Børne- og Skoleudvalget indstiller ferieplanen med følgende ændringer:
1. maj og 5. juni 2023 er begge fridage
Sommerferie 25. juni, 2022 til 8. august, 2022
Juleferie 21. december, 2022 til 2. januar, 2023

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. april 2021

1.
Samlede høringssvar (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 4  Orientering om tids- og handleplan for en fremadrettet kvalificering af supplerende skoletilbud

17.03.20G01-0019

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-04-2021

3

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

26

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

4

 

Politisk sagsgang

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Børne- og skoleudvalget behandlede den 2. marts 2021 evalueringsrapporten Inkluderende fællesskaber for alle børn – evaluering og anbefalinger del 1

Administrationen har efterfølgende udarbejdet en tids- og handleplan med en tilhørende vurdering af de økonomiske konsekvenser af de anførte anbefalinger til en kvalificering af tilbud A-C. Således fremlægges en plan for arbejdet med at følge op evalueringsrapportens ti anbefalinger samt en økonomisk konsekvensvurdering til politisk behandling.

 

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at

a)    tids- og handleplan til en kvalificering af tilbud A-C tages til efterretning

b)    de økonomiske konsekvenser af de anførte handlinger til kvalificering af tilbud A-C tages til efterretning

c)    sende tids- og handleplan samt vurdering af de økonomiske konsekvenser af en kvalificering af tilbud A-C til orientering i Handicaprådet og Udsatterådet

 

 

Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2021:

Anbefales

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne-og Skoleudvalget behandlede den 2. marts 2021 evalueringsrapporten Inkluderende fællesskaber for alle børn – evaluering og anbefalinger del 1.

I rapporten evalueres opstarten af tre nye skoletilbud:

 

 

·         Skoletilbud A på Svartingedal skole:Indskolingstilbud med fokus på styrkelse af de adfærdsmæssige kompetencer i forhold til skolegang

·         Skoletilbud B på Åvangsskolen: Skoletilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

·         Skoletilbud C på Paradisbakkeskolen: Skoletilbud for elever med særligt behov for Ro, Forudsigelighed og Fast struktur

 

Evalueringsrapporten indeholder ti anbefalinger til en kvalificering og justering af skoletilbud A-C. Administrationen har udarbejdet en tids- og handleplan for opfølgningen på de ti anbefalinger:

 

Anbefaling

Indsats

Tidsplan

Økonomisk konsekvens

Anbefaling 1:

Det anbefales, at der hurtigt kommer klarhed over den videre plan for tilbuddene, og at skoler og medarbejdere får tid til at forberede, planlægge og etablere et godt tilbud med det rette teoretiske fundament

Efter behandling i KB:

 

Skolerne afklarer personalebehov og eventuelt behov for rekruttering af nye medarbejdere

 

Skolerne planlægger og rammesætter supervision, support og sparring med interne og eventuelt eksterne aktører

 

Skolerne drøfter uddannelsesbehov og iværksætter nødvendig efteruddannelse/kurser af relevante medarbejdere og ledere

 

I samarbejde med Administration og rådgivning kommunikerer skolerne internt og eksternt omkring tilbuddets formål og målgruppe

Marts-Maj 2021

Ingen

Udgifter til vikardækning og frikøb af personale/ledere til efteruddannelse skal afholdes inden for den nuværende tildeling til ”Efter- og videreuddannelse – afledte udgifter”

 

Anbefaling 2:

Det anbefales, at man drøfter visitationsprocessen og sikrer, at der er transparens

Center for Skole og Center for Børn og Familie (Visitationsudvalget) dimensionerer de tre tilbud

 

Visitationsudvalget præciserer og beskriver målgruppen i skoletilbud A-C og herunder snitfladen til specialskolernes målgruppe

 

Visitationsudvalget tydeliggør og formidler retningslinjer for visitationsproceduren og sikrer derved transparens

Marts-Juni 2021

 

 

Ingen

Anbefaling 3:

Det anbefales, at medarbejderne opbygger de nødvendige kompetencer med mulighed for efteruddannelse indenfor det specialpædagogiske felt og får adgang til den fornødne sparring og supervision

Skolerne drøfter uddannelsesbehov og iværksætter nødvendig efteruddannelse/kurser af relevante medarbejdere og ledere

 

Skolerne rammesætter og planlægger skoleårets supervision, support og sparring, internt og eksternt

 

Der søges opbygget et læringsnetværk med andre skoler/kommuner med NEST-lignende tilbud[1]

 

Der ansøges om fondsfinansiering af uddannelsesforløb

Marts-Maj 2021

 

Sept.-Dec. 2021:

Fondssøgning

 

Ingen

 

Efteruddannelsesudgifterne anslås til at blive 200.000 kr. det første år og efterfølgende 100.000 kr. årligt, og skal afholdes inden for den nuværende tildeling til ”Efter- og videreuddannelse – afledte udgifter” samt ekstern fondsfinansiering.

Anbefaling 4:

Det anbefales, at man internt på skolen, på tværs af tilbud og med forældre drøfter vægtningen af faglige-sociale-og pædagogiske elementer i skolen og at man, i arbejdet med eleverne, anlægger et nuanceret syn på læring (personlig, social, faglig læring)

I samarbejde med Administration og rådgivning beskriver skolerne skoletilbud A-C og kommunikerer herigennem om ”læring” til forældre og andre interessenter

 

Skolerne sikrer den nødvendige forældreinddragelse, evt. ved afholdelse af forløb i ”Forældreuddannelse”, et VISO-oplæg og/eller kvartalssamtaler mellem skole og forældre

Marts-Juni 2021

 

Ingen

Anbefaling 5:

Det anbefales, at man understøtter et øget samarbejde med specialskolerne, PPR og Myndighed (hvor nødvendigt)

 

Tværgående arbejdsgruppe i Center for Skole og Center for Børn og Familie drøfter og præciserer samarbejdet mellem skoletilbud A-C og specialskolerne, PPR og evt. Myndighed

 

April 2021

I budgetlægningen af de tre skoletilbud indgår en ½ stilling fra Center for Børn og Familie/Myndighed, til brug for opsøgende arbejde i tilbud C.

 

I forbindelse med 2. behandlingen af budget 2021 blev der vedtaget ændringsforslag om udskydelse af afvikling af DASK hvortil der i 2021 blev afsat 620.000 kr. og 870.000 kr. i 2022.

Bevillingen blev fordelt mellem Center for Skole og Center for Børn og familie. 

Anbefaling 6:

Det anbefales, at man involverer forældre og styrker kommunikationen mellem skole og hjem, ikke mindst ved overgange og ved udslusning til almenklasse

I samarbejde med Administration og rådgivning beskriver skolerne skoletilbud A-C og kommunikerer tilbuddets formål, indhold og målgruppe til forældre og andre interne og eksterne interessenter

 

Skolerne planlægger og iværksætter den nødvendige forældreinddragelse, evt. ved afholdelse af forløb i ”Forældreuddannelse”, et VISO- oplæg og/eller kvartalssamtaler mellem skole og forældre

Marts-April 2021: Kommunikation

 

Fortløbende indsats

Ingen

Anbefaling 7:

Det anbefales, at man fysisk placerer de supplerende skoletilbud med afsæt i en faglig vurdering af, hvor målgruppen vil have optimale rammer for udvikling

En tværgående arbejdsgruppe i Center for Skole og Center for Børn og Familie/PPR drøfter og belyser eventuelle muligheder og tager stilling til den fagligt mest optimale placering af det NEST-lignende gruppetilbud i skoletilbud C.

Arbejdsgruppen vurderer, hvorvidt rammerne kan/skal optimeres indenfor den givne ramme, eller om der skal udarbejdes et konkret projekt med en anlægsansøgning.

Perspektiver fra skole, PPR og øvrige interessenter, som indeholdt i evalueringsrapport, lægges til grund for den faglige drøftelse

Marts-April 2021

 

Det er udgangspunktet, at tilbuddet placeres og rummes indenfor den givne ramme. En tværgående arbejdsgruppe mellem Center for Skole og Center for Børn og Familie drøfter eventuelle muligheder og tage stilling til, hvorvidt rammerne kan optimeres indenfor den givne ramme, eller om der skal udarbejdes et konkret projekt med en anlægsansøgning.

Denne analyse/faglige drøftelse vil klarlægge omfanget af evt. økonomiske konsekvenser.

 

Anbefaling 8:

Det anbefales, at man har realistiske forventninger til eleverne faglige progression og muligheder

Tværgående arbejdsgruppe i Center for Skole og Center for Børn og Familie/PPR drøfter sine forventninger til de forskellige elevgruppers faglige progression og muligheder for at gennemføre en afgangseksamen.

Marts-Juni 2021

Ingen

Anbefaling 9:

Det anbefales, at man understøtter, at der er den nødvendige personaleressource, blandt andet i forbindelse med udslusning af enkeltelever til almenklassen og økonomi til tilkøb af specialpædagogiske hjælpemidler og IT/AV-udstyr

Skolerne etablerer den nødvendige personaleressource i forbindelse med udslusning af enkeltelever

 

Skolerne tilkøber de nødvendige specialpædagogiske hjælpemidler og IT/AV-udstyr

 

Marts-Juni 2021

Ingen

 

Det vurderes, at udslusningen af elever til almenklasse ved skoletilbud A kan løses med en fast tilknytning af en ½-tids-medarbejder i Ressourceteamet, der aktuelt anvendes til tilkøb af ekstra plads på Heldagsskolen.

Køb af specialpædagogiske hjælpemidler og IT/AV-udstyr i relevant omfang er den enkelte skoles ansvar, og en del af den almene tildeling pr. elev, som også gives skolerne for elever i disse nye tilbud.

Anbefaling 10:

Det anbefales, at

man løbende håndterer den skævvridning, der opstår på en skole, når andre børn, der har det svært i almenklassen, ikke kan få det samme tilbud og at man, parallelt med etablering af særlige skoletilbud, skaber andre inkluderende læringsmiljøer i almenskolen.

Der opbygges læringsnetværk med andre skoler/kommuner med NEST-lignende tilbud hvor udfordringen drøftes med henblik på at lære af andre skolers/kommuners erfaring med udfordringen

 

Skolerne tilvejebringer den nødvendige kommunikation i forhold til forældre, skolens øvrige personale og andre interessenter

 

 

Juni 2021

Ingen

 

 

 

 

 

Økonomiske konsekvenser


Der vurderes ikke at være driftsmæssige økonomiske konsekvenser.

 

I forhold til anbefaling 7 gælder det, at udgangspunktet er, at tilbuddet placeres og rummes indenfor den givne ramme. En tværgående arbejdsgruppe mellem Center for Skole og Center for Børn og Familie vil imidlertid, gennem faglige drøftelser, se på eventuelle muligheder og tage stilling til, hvorvidt rammerne kan optimeres indenfor den givne ramme, eller om der skal udarbejdes et konkret projekt med en anlægsansøgning.

Denne analyse/faglige drøftelse vil klarlægge omfanget af evt. økonomiske konsekvenser.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 5  Udmøntning af puljemidler til indfasning af minimumsnormeringer 2021

28.06.16Ø34-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-04-2021

9

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

27

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

5

 

Politisk sagsgang

Børne- og Skoleudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune modtager 3.909.000 kr. fra puljen til indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutioner 2021, og BRK har ved budgetlægningen for 2021 øget budgetterne til normeringerne i dagtilbud med 3.547.000 kr. Der er tre modeller for, hvordan midlerne kan udmøntes; model 1a hvor børnehusene modtager alle midlerne pr. 1. maj og hvor forældrenes egenbetaling fastholdes på nuværende niveau, model 1b hvor børnehusene også modtager alle midlerne pr. 1. maj men hvor forældrenes egenbetaling stiger pr. 1. august og derefter afspejler 75-25 fordelingen, og model 2 hvor børnehusene modtager en reduceret del af midlerne pr. 1. august og hvor forældrenes egenbetaling stiger pr. 1. august og derefter afspejler 75-25 fordelingen.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller, at:

a)    Puljemidlerne til indfasning af minimumsnormeringer i 2021 udmøntes efter model 1.a, hvor kommunens tilskud midlertidigt forhøjes pr. 1. maj og året ud, således at forældretaksterne i kommunens børnehuse ikke stiger yderligere i 2021

b)    Kommunens tilskud til privatinstitutioner og pasning af egne børn forhøjes pr. 1. maj 2021 jf. bilag 4

c)    Udgifterne finansieres af de udmeldte puljemidler fra staten på 3.909.000 kr.

 

Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2021:

Anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen har den 9. marts 2021 modtaget et bevillingsbrev fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor der gives tilsagn om 3.909.000 kr. fra puljen til indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutioner 2021 (se bilag 1).

 

Central pulje til indfasning af minimumsnormeringer frem mod 2024

Beløbet er beregnet på baggrund af en fordeling af puljemidlerne til alle landets kommuner efter den enkelte kommunes andel af skønnede antal 0-5-årige i 2021, som den fremgår af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra maj 2020. Alle kommuner har tilkendegivet et ønske om at modtage tilskud fra puljen. Rammerne for puljeudmøntningerne i 2021-2023 er blevet fastsat med Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020 (se bilag 2). Det følger af aftalen, at der udmøntes 767,4 mio. kr. i 2021.  I 2020 blev der fordelt 499,2 mio. kr. til alle landets kommuner.

 

Med finansloven for 2021 er der afsat yderligere midler til de i forvejen afsatte midler ved finansloven for 2020, så minimumsnormeringerne kan være indfaset i 2024 mod tidligere 2025. Som det fremgår af tabel 1, så er der afsat 800 mio. kr. til minimumsnormeringer i 2021. Da der kun udmøntes 767,4 mio. kr. direkte til minimumsnormeringer, så skyldes det at der også er afsat midler til bl.a. registrering af normering og uddannelsesdækning i landets kommuner.

 

Tabel 1. Afsatte beløb på finansloven i 2020 og 2021 til indfasning af minimumsnormeringer

Beløb i mio. kr.

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Finanslov 2020

500

600

800

1.200

1.400

1.600

Finanslov 2021

 

200

200

200

400

200

I alt

500

800

1.000

1.400

1.800

1.800

 

Puljen har til formål at gøre det muligt for kommuner og daginstitutioner at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, som vil være gældende fra 2024. De lovbundne minimumsnormeringer vil betyde, at der på kommuneniveau, og målt som et årligt gennemsnit, skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.

 

Der foreligger endnu ikke noget konkret om forudsætningerne for de lovede minimumsnormeringer. Der er derfor ikke muligt at komme med en status på, hvor BRKs nuværende normeringer ligger i forhold til, hvad der kræves, når minimumsnormeringerne bliver lovbundne i 2024. Det nødvendige data, herunder forudsætningerne, forventes først tilgængelige i 2023.

 

Tilskudspuljen 2021

Tilskuddet fra puljen i 2021 skal anvendes til pædagogisk personale, som varetager en pædagogisk funktion i direkte tilknytning til børnene. Der stilles ikke krav til det pædagogiske personales uddannelsesmæssige baggrund eller ansættelsesform (heltids-, deltids- eller vikaransættelse). Tilskuddet kan også anvendes til relaterede udgifter i direkte tilknytning til det pædagogiske personale i form af overhead, så som kompetenceudvikling, it mv.

Der er dog ikke kalkuleret med udgifter til overhead i BRK i 2021, hvorfor statens pulje på 3.909.000 kr. er til fuld disposition til øgede normeringer. Modsat puljen i 2020 skal puljemidlerne i 2021 indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, ligesom de indgår i fastsættelsen af tilskud til privatinstitutioner og tilskud til privat pasning.

 

Endelig stilles der med puljen for 2021 ikke krav om, at statens midler skal anvendes ud over kommunernes budgetter på dagtilbudsområdet. Kommunerne kan derfor vælge at reducere i egne budgetter til normeringer i 2021 og i stedet budgettere med midlerne fra staten. BRK har ved budgetlægningen for 2021 øget budgetterne til normeringer i dagtilbud med 3.547.000 kr. netto. Yderligere information omkring puljen kan ses i bilag 3.

 

Med udgangspunkt i kravet om at puljemidlerne fra staten skal indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrebetaling, samt muligheden for at reducere i kommunens budgetter på dagtilbudsområdet, er der udarbejdet tre modeller til indarbejdelse af de statslige midler i kommunens budget for 2021.

 

De tre modeller

De to første modeller tager udgangspunkt i at midlerne fra staten på 3.909.000 kr. udmøntes hurtigst muligst muligt til brug i 2021, hvilket vil sige 1. maj. Dertil anvendes de allerede af BRK afsatte 3.547.000 kr. fuldt ud i 2021, hvilket betyder, at der sammenlagt budgetteres med 7.456.000 kr. til øgede normeringer i 2021.

Da der ifølge loven, skal ske en varsling af forhøjede forældretakster mindst tre måneder før den tiltænkte stigning, så vil der i begge modeller ske en forhøjelse af de kommunale budgetter, uden at forældrene skal betale ekstra.

I model 1.a forhøjes forældrebetalingen slet ikke i 2021. I model 1.b stiger forældretaksterne først pr. 1. august, jf. den lovbestemte varsling af forældrene på tre måneder. Dermed bryder de to første modeller med det nuværende princip, om at kommunen giver tilskud på 75 procent af de budgetterede udgifter og forældrene betaler de restende 25 procent. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen på kommunens tilskud og dermed forældrenes egenbetaling. Ifølge loven må forældrene højst betale 25 procent af de budgetterede udgifter, og der er således ikke noget til hinder for, at forældretaksterne kommer under 25 procent. Aftalepartierne opfordrer dog, i aftalen af 5. december 2020, til at fastholde det udgangspunkt, at forældre betaler op til 25 procent af udgiften til en plads i dagtilbud. Dette både i indfasningsårene og fra 2024, hvor de lovbundne minimumsnormeringer træder i kraft.

For både model 1.a og 1.b gælder, at den procentvise ændring i forældrenes egenbetaling kun gælder fra maj-dec. 2021, og at tilskudsprocenten sættes til 75 igen ved budgetlægningen for 2022.

 

Model 2 følger kommunens nuværende princip om 75-25 fordelingen mellem kommune og forældre. Derfor gives der i denne model kun øgede budgetmidler til årets sidste fem måneder, hvor det er muligt at forhøje forældrebetalingen.

 

Fælles for de tre modeller er, at udmøntningen af budgettet til de kommunale børnehuse vil ske efter hvor mange børn, de enkelte børnehuse forventes at passe i 2021 ved opgørelsen af ”pengene følger barnet” pr. 31. marts. For at de enkelte børnehuse kan være sikre på deres andel af den øgede normering og kunne agere herefter, så er opgørelsen pr. 31. marts endelig og bliver ikke ændret senere på året. Nedenfor redegøres der for de tre modeller.

 

1.a. Midlerne fra staten udmøntes pr. 1. maj. Forældretaksterne øges ikke i 2021.

I model 1.a bibeholdes det af BRK afsatte budget til øgede normeringer på 3.547.000 kr. i 2021. Dertil udmøntes puljemidlerne fra staten på 3.909.000 kr. pr. 1. maj.

 

Når puljemidlerne fra staten indregnes i kommunens budgetter, og forældretaksterne forbliver uændrede, så medfører det at kommunens andel af udgifterne – og dermed kommunens tilskud – stiger. I denne model fastfryses forældretaksterne og det betyder, at den kommunale tilskudsprocent til børn i de kommunale børnehuse, ændres fra 75 procent til 76,1 procent for vuggestuepladser og fra 75 procent til 76 procent for børnehavepladser pr. 1. maj. På den baggrund stiger tilskuddene til privatinstitutioner og pasning af egne børn ligeledes pr. 1. maj. Ændringerne af tilskuddene til privat regi fremgår af bilag 4.

 

Der vil med denne model blive udmøntet 2,9 mio. kr. til de kommunale børnehuse, mens der forventes udbetalt knap 1,0 mio. kr. til øens privatinstitutioner jf. tabel 2.

 

Tabel 2 Fordeling af midler til øgede normeringer i perioden 1. maj til 31. december – model 1.a

(Beløb i 1.000 kr.)

maj

juni

juli

aug

sep

okt

nov

dec

I alt

Øget normering kommunale børnehuse

363,7

363,7

363,7

363,7

363,7

363,7

363,7

363,7

2.909,6

Ændring tilskud private

124,6

124,6

124,6

124,6

124,6

124,6

124,6

124,6

996,4

Ændring tilskud til pasning af egne børn

0,3

0,3

0,3

0,3

0,3

0,3

0,3

0,3

2,7

I alt

488,6

488,6

488,6

488,6

488,6

488,6

488,6

488,6

3.908,7

 

1.b. Midlerne fra staten udmøntes pr. 1. maj. Der varsles forhøjede forældretakster pr. 1. august.

I model 1.b bibeholdes det af BRK afsatte budget til øgede normeringer på 3.547.000 kr. i 2021. Dertil udmøntes puljemidlerne fra staten på 3.909.000 kr. pr. 1. maj.

 

Inden de varslede takststigninger træder i kraft 1. august, vil tilskuddet fra BRK være forhøjet i tre måneder. Den kommunale tilskudsprocent til børn i de kommunale børnehuse, vil i denne model, ændres fra 75 procent til 76,2 procent for vuggestuepladser og fra 75 procent til 76,1 procent for børnehavepladser i perioden fra 1. maj til 31. juli. Pr. 1. august er tilskuddet fra BRK tilbage på 75 procent, og forældrene betaler igen 25 procent af de budgetterede udgifter. Dette betyder, at de månedlige forældretakster stiger mellem 4,6 og 5,2 procent den 1. august jf. nedenstående.

 

Tabel 3 Ændrede forældretakster pr. 1. august 2021 ved model 1.b

Forældretakster

jan-jul

aug-dec

Ændring

Ændr. %

Vuggestue, fuldtid

2.748

2.890

142

5,2

Vuggestue, deltid

2.068

2.174

106

5,1

Børnehave, fuldtid

1.751

1.833

82

4,7

Børnehave, deltid

1.320

1.381

61

4,6

 

Tilskuddene til privatinstitutioner vil ændre sig både 1. maj og 1. august. Driftstilskuddet stiger pr. 1. maj, hvor der både sker en opnormering i de kommunale børnehuse, og hvor kommunens tilskud midlertidigt stiger. Pr. 1. august falder driftstilskuddet til privatinstitutioner en smule, da kommunens tilskud justeres ned til de normale 75 procent igen. Ændringerne af tilskuddene til privat regi fremgår af bilag 5.

Da der opereres med ændret forældrebetaling i årets sidste fem måneder, vil der være et større budget til normeringer i model 1.b. end i model 1.a. Budgettet til de kommunale børnehuse lyder således på 3,2 mio. kr. jf. nedenstående eller 0,3 mio. kr. mere end i model 1.b. Udgiften til øens privatinstitutioner ligger på ca. 1,0 mio. kr. Den samlede fordeling af de statslige midler fremgår af tabel 4.

 

Tabel 4 Fordeling af midler til øgede normeringer i perioden 1. maj til 31. december – model 1.b

(Beløb i 1.000 kr.)

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

I alt

Øget normering kommunale børnehuse

399,8

399,8

399,8

399,8

399,8

399,8

399,8

399,8

3.198,4

Ændret forældrebetaling

0

0

0

-100,0

-100,0

-100,0

-100,0

-100,0

-500,0

Ændring fripladser og søskendetilskud

0

0

0

41,0

41,0

41,0

41,0

41,0

205,0

Ændring tilskud private

136,5

136,5

136,5

106,3

106,3

106,3

106,3

106,3

941,3

Ændring fripl. og søskendetilskud, private

0

0

0

12,2

12,2

12,2

12,2

12,2

61,0

Ændring tilskud til pasning af egne børn

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

3,2

I alt

536,7

536,7

536,7

459,7

459,7

459,7

459,7

459,7

3.908,9

 

 

 

2. Der bevilges kun ekstra midler til øget normering pr. 1. august, hvor de varslede stigninger i forældretaksterne træder i kraft.

I model 2 reduceres det af BRK afsatte budget til øgede normeringer fra 3.547.000 kr. til 1.478.000 kr. i 2021. Derimod anvendes puljemidlerne fra staten på 3.909.000 kr. fuldt ud.

 

Som nævnt i indledningen, så er det ikke et krav at puljemidlerne skal anvendes udover kommunens egne vedtagne budgetter, hvilket var tilfældet i 2020. Det betyder, at kommunen har ret til at nedjustere deres egne budgetter til normeringer i daginstitutionerne, når der budgetteres med puljebeløbet fra staten. Da der kun kan opkræves takststigninger fra forældrene pr. 1. august, så vil der - udover puljemidlerne fra staten – skulle budgetteres med fem måneders budget til opnormering i budgettet for BRK. Det betyder, at der skal trækkes 2.069.000 kr. ud af det budgetterede beløb hos BRK, svarende til syv måneders drift. Det samlede beløb til øgede normeringer i 2021, ved denne model, bliver derved på er 5.387.000 kr. jf. tabel 5.

 

Tabel 5 Ændret budget til øgede normeringer i 2021 ved model 2.

 

Oprindeligt B2021

Regulering B2021

Nyt B2021

BRK

3.547.000 kr.

-2.069.000 kr.

1.478.000 kr.

Midler fra staten

0 kr.

3.909.000 kr.

3.909.000 kr.

I alt

3.547.000 kr.

1.840.000 kr.

5.387.000 kr.

 

Da der allerede er budgetteret med 3.547.000 kr. til øgede normeringer i kommunens budget for 2021, så mangler der at blive indregnet yderligere 1.840.000 kr. Beløbet på 2.069.000 kr., der trækkes ud af budgettet, foreslås reserveret i en pulje til eventuelle corona-relaterede merudgifter i 2021.

 

De varslede stigninger træder i kraft pr. 1. august 2021, og som det fremgår af tabel 6, så vil de månedlige takster stige mellem 3,7 og 4,1 procent. Tilskuddene til privatinstitutioner og pasning af egne børn stiger ligeledes pr. 1. august. Ændringerne af tilskuddene til privat regi fremgår af bilag 6.

 

Tabel 6 Ændrede forældretakster pr. 1. august 2021 ved model 2

Forældretakster

jan-jul

aug-dec

Ændring

Ændr. %

Vuggestue, fuldtid

2.748

2.862

114

4,1

Vuggestue, deltid

2.068

2.153

85

4,1

Børnehave, fuldtid

1.751

1.816

65

3,7

Børnehave, deltid

1.320

1.369

49

3,7

 

 

Som det fremgår af tabel 7, vil der blive indarbejdet 1,6 mio. kr. i budgettet til de kommunale børnehuse via model 2. Udgiften til øens privatinstitutioner udgør knap 0,5 mio. kr.

 

Tabel 7 Fordeling af midler til øgede normeringer i perioden 1. maj til 31. december – model 2

(Beløb i 1.000 kr.)

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

I alt

Øget normering kommunale børnehuse

0

0

0

319,8

319,8

319,8

319,8

319,8

1.599,0

Ændret forældrebetaling

0

0

0

-80,0

-80,0

-80,0

-80,0

-80,0

-400,0

Ændring fripladser og søskenderabat

0

0

0

32,8

32,8

32,8

32,8

32,8

164,0

Ændring tilskud private

0

0

0

85,4

85,4

85,4

85,4

85,4

427,0

Ændring fripladser og søskenderabat, private

0

0

0

9,8

9,8

9,8

9,8

9,8

49,0

Ændring tilskud til pasning af egne børn

0

0

0

0,3

0,3

0,3

0,3

0,3

1,5

I alt

0

0

0

368,1

368,1

368,1

368,1

368,1

1.840,5

 

Administrationens anbefaling

Center for Børn og Familie anser det for vigtigt, at puljemidlerne udmøntes hurtigst muligt, så børnene kan få gavn af midlerne i en længere periode (maj-dec). En reduktion i tildelte midler fra BRKs eget budget med udmøntning pr. 1. august (model 2) vil betyde, at der tilbageholdes 2,069 mio. kr., som kunne have gået til normeringer i børnehusene.

Center for Børn og Familie anser det ikke som hensigtsmæssigt at lade forældretaksterne stige på nuværende tidspunkt. Vi kender endnu ikke det forventede niveau for puljemidler i 2022, og den økonomiske situation grundet Covid-19 gør, at familier og børn kan være ekstra sårbare. Derfor anbefaler Center for Børn og Familie, at der sker en regulering i tilskuddet fra kommunen til ca. 76%, og at denne sænkes igen til 75% ved budgetlægning for 2022.

Derfor anbefaler Center for Børn og Familie samlet set model 1.a.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge bevillingsbrevet fra Børne- og Undervisningsministeriet, vil BRK få udbetalt puljemidlerne på 3.909.000 kr. i fire rater fordelt udover 2021. De udmeldte puljemidler fra staten indtægtsføres i kommunens budget for 2021 under bevilling 11 Dagpasning.

 

Ved alle tre ovennævnte modeller udmøntes midlerne fra staten fuldt ud. I modellerne 1.a og 1.b bibeholdes endvidere det af BRK afsatte budget på 3.547.000 kr. til øgede normeringer i 2021. I model 2 tilbageføres 7/12-dele af kommunens oprindelige afsatte ekstra budget til øgede normeringer i 2021. Beløbet på 2.069.000 kr. foreslås reserveret til eventuelle corona-relaterede merudgifter i 2021.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Børne- og Skoleudvalget 6. april 2021

1.
Bilag 1 Fuld bevilling - Normeringspuljen 2021 (DOC)

2.
Bilag 2 Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020 (PDF)

3.
Bilag 3 Vejledning indfasning af min.norm 2021 (PDF)

4.
Bilag 4 - takster og tilskud ved model 1.a (DOCX)

5.
Bilag 5 - takster og tilskud ved model 1.b (DOCX)

6.
Bilag 6 - takster og tilskud ved model 2 (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 6  Orientering vedr. kvalitetsstandard servicelovens § 84, stk. 1.

 

27.03.40G00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Social- og Sundhedsudvalget

12-04-2021

2

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

28

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

6

 

Politisk sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget orienteres                                 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget orienteres

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Jf. Servicelovens § 84, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen (Bornholms Regionskommune) tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

 

Der gives orientering om hvorledes Bornholms Regionskommune udmønter den vedtagne kvalitetsstandard.

Indstilling og beslutning

Servicedirektøren indstiller

a)    at orienteringen tages til efterretning

b)    at sagen sendes til orientering i Handicaprådet

 

Social- og Sundhedsudvalget, den 12. april 2021:
a) Orienteringen taget til efterretning.
b) Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og der udarbejdes en tidsplan for revision af
    kvalitetsstandarder indenfor Psykiatri og handicap.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Orienteringen taget til efterretning.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommunes Kvalitetstandard for Servicelovens § 84 stk. 1 beskriver kommunens serviceniveau for afløsning eller aflastning til nærtstående pårørende.

 

I forbindelse med en sag i pressen er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt Bornholms Regionkommunes Kvalitetstandard for servicelovens §84 stk. 1 er lovmedholdelig og hvorvidt det er tilladt, at Kommunen ikke anvender/bevarer aflastningsfamilier på det specialiserede voksenområde, men kun anviser til og bruger aflastning i Løvstikken.

 

Bornholms Regionskommune har afdækket ovenstående spørgsmål via svar fra bl.a. Kommunernes Landsforening (KL), Det Sociale Tilsyn i Region Hovedstaden og Kammeradvokaten. Redegørelsen er vedlagt denne orientering som bilag.

 

 

 

Redegørelsen indeholder følgende:

-      lovgivningen bag Kvalitetsstandarden for Servicelovens §84, stk. 1

-      historikken bag den gældende Kvalitetsstandard, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 22. august 2018

-      Kammeradvokatens vurdering af lovmedholdeligheden af Kvalitetsstandarden

-      Løvstikkens rammer og ydelser

-      Brugen af familier som aflastningstilbud

-      Hvorvidt der er fritvalg på området

-      Klageadgang

 

Kammeradvokatens svar er ligeledes vedlagt som bilag.

 

Den samlede konklusion

 

Det er Kammeradvokatens vurdering, at Bornholms Regionskommunes kvalitetsstandard for afløsning eller aflastning til nærtstående pårørende Servicelovens § 84, stk. 1 er lovmedholdelig. Ligeledes vurderer både Kammeradvokaten og KL samstemmende, at der er ikke frit valg på aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

 

Kammeradvokaten angiver ligeledes, at Servicelovens § 84, stk. 1, opstiller hverken efter sin ordlyd eller forarbejder krav til, at kommunen skal tilbyde et bestemt antal aflastningstilbud.

 

Aflastning i kommunalt regi varetages af Løvstikken. Løvstikken er et specialiseret døgn- og aflastningstilbud for børn, unge og voksne med behov for hjælp på grund af forskellige former for funktionsnedsættelse. Både aflastnings- og døgnophold bliver tilbudt som en individuel indsats, der er rettet mod den enkelte brugers behov. Løvstikkens tilbud fremgår af Tilbudsportalen og er underlagt godkendelse og tilsyn af Det Sociale Tilsyn i Region Hovedstaden.

 

Jævnfør KL er det muligt, at anvende aflastningsfamilier på det specialiserede voksenområde. KL henviser til en model hvor aflastningsfamilien godkendes som aflastningsfamilie jf. § 84 stk. 1, og hvor det er kommunen selv der skal godkende, indgå kontrakt og føre tilsyn jf. § 148 i Lov om social service. 

 

En anden mulighed er, at aflastningsfamilier til familier med voksne med nedsat funktionsevne, ansøger Socialtilsynet om at blive et § 107 tilbud (midlertidigt botilbud). Socialtilsynet skal da godkende familien til dette, og fører herefter tilsyn med familien, ud fra samme kriterier som de øvrige tilbud på det specialiserede voksenområde, herunder Løvstikken.

 

Kommunen har ikke en enhed der kan varetage opgaven med godkendelse og tilsyn af aflastningsfamilier på det specialiserede voksenområde, og det kan være vanskeligt, at opretholde faglig ekspertise på området. Undervisning, godkendelse og tilsyn på børn og unge området er underlagt Det Sociale Tilsyn i Region Hovedstaden. Erfaringer fra børn og unge området viser, at det er vanskeligt, at finde kvalificerede plejefamilier.

 

 

 

Kammeradvokaten påpeger, at den gældende Kvalitetsstandard på visse punkter er upræcis og anbefaler derfor præciseringer bl.a. så det tydeliggøres, at Center for Psykiatri og Handicap altid foretager konkrete og individuelle vurderinger i forbindelse med bevilling af aflastningstilbud.

 

Det er jævnfør lovgivningen en forudsætning, at der forinden en afgørelse træffes i en given borgersag, er indhentet nye og relevante oplysninger, og at alle relevante hensyn i sagen er inddraget. Center for Psykiatri og Handicap er meget bevidste om og opmærksomme på, at der altid skal sagsbehandles efter en konkret og individuel vurdering.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Social- og Sundhedsudvalget 12. april 2021

1.
Notat Orientering vedrørende kvalitetstandard servicelovens §84 stk. 1 (PDF)

2.
Notat vedr. servicelovens § 84 - Kammeradvokaten (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 7  Medlemsforslag om afholdelse af folkeafstemning om strategien for grøn mobilitet  

00.01.00A00-0082

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

7

 

Politisk sagsgang

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Liste O har stillet medlemsforlag til kommunalbestyrelsen om afholdelse af en vejledende folkeafstemning om kommunens strategi for grøn mobilitet og har derfor fremsendt indstilling og sagsfremstilling til indeværende sag.

Indstilling og beslutning

Dansk Folkeparti indstiller,

a) At Kommunalbestyrelsen godkender, at der afholdes en folkeafstemning omhandlende strategien for grøn mobilitet i forbindelse med valghandlingen til kommunalvalget d. 16/11-21.

 

b) At kommunalbestyrelsen godkender, at der reserveres 0,5 mio. kr. til afstemningen, som finansieres af de likvide midler.

 

c) At Kommunalbestyrelsen godkender, at der reserveres 0,5 mio. kr. til debat og oplysning forud for folkeafstemningen.

 

d) At kommunalbestyrelsen beslutter at der stemmes om følgende: At bornholmerne giver mandat til, at der i den kommende valgperiode skal arbejdes på, at alle kommunale køretøjer skal være eldrevne ved udgangen af 2025.

 

e) At kommunalbestyrelsen godkender, at der stemmes om følgende: Alle kommunale køretøjer skal være eldrevne i 2025, samt at der opsættes ladestandere i alle byer med over 450 indbyggere.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

For indstillingen stemte 4: liste O.
Imod stemte 19: liste A, liste V, liste F, liste Ø, liste K, liste W.

Hverken for eller imod stemte ingen.

Indstilling er ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Liste O har fremsendt følgende medlemsforslag til sagsfremstilling:

” Kommunalbestyrelsen har i første kvartal 2021 besluttet at fordyre udbuddet af kommunale biler med op til 3 mio. kr., da man besluttede at der skulle tages udgangspunkt i elbiler.

 

Ligeledes har man finansieret 4 nye elbusser med statslig hjælp for at skabe forudsætningerne for en videre udrulning af elbusserne på hele øen.

 

At omkalfatre den kommunale køretøjsflåde er en dyr affære. 4 busser kostede i omegnen af 16 mio. kr. og de kommunale personbiler steg med 3 mio. i forventede udgifter i det nye udbud. Dertil kommer der så ladestandere, værkstedsfaciliteter mm. Alt i alt kan bornholmerne se frem til uoverskueligt store anlægsinvesteringer, når der er i omegnen af 36 busser som ville skulle skiftes i de kommende år.

 

Derfor ønsker Dansk Folkeparti at sende arbejdet med den grønne mobilitet til folkeafstemning i forbindelse med det kommende kommunalvalg således, at den kommende kommunalbestyrelse har et folkeligt mandat at arbejde videre på, eller har fået klar besked fra bornholmerne på, at det er den nære velfærd som der skal fokuseres på.

Det er Dansk Folkepartis hensigt at der skal afholdes to til tre debatter og laves oplysende materiale forud for afstemningen, så bornholmerne får så mange fakta som muligt forud for at de skal sætte deres kryds, og på den måde nemmere kan forholde sig hvilken påvirkning at en omlægning får på klimaet, CO2-regnskab, likviditet, drift og for de muligheder for at kunne have brugt pengene på noget andet.”

Supplerende sagsfremstilling

Bemærkninger fra administrationen

Administrationen har undersøgt muligheder og rammer for at afvikle en vejledende folkeafstemning samt regler for gennemførelse af disse.

 

Kommunalbestyrelsen kan i sager, der ikke angår kommunal myndighedsudøvelse, beslutte at indhente en vejledende tilkendegivelse fra kommunens indbyggere ved at foranstalte en afstemning, inden afgørelse træffes. Denne type folkeafstemninger skal tjene som vejledning for kommunalbestyrelsen. De skal derfor vedrøre emner, hvor kommunalbestyrelsen har beslutningskompetencen.

 

Ved lovændring i 2018, hvor der i styrelsesloven blev skabt hjemmel til afholdelse af bindende folkeafstemninger, blev der samtidig tilføjet et kapitel 11a i den kommunale valglov, der beskriver hvordan disse folkeafstemninger konkret skal gennemføres. Disse regler anvendes analogt på de vejledende folkeafstemninger, når afstemningerne afholdes fysisk, da reglerne er udtryk for de almindelige principper for afholdelse af valg.

 

En særlig mulighed, når der er tale om en vejledende folkeafstemning er, at det er muligt inden for lovgivningens rammer at afvikle vejledende folkeafstemninger digitalt.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender Liste O’s medlemsforslag om, at der skal afholdes en folkeafstemning om strategien for grøn mobilitet, skal muligheder for digital afvikling undersøges nærmere, hvad angår såvel økonomi som teknisk løsning.

 

Såfremt indstillingen følges, og kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeafstemning skal afvikles ved fysisk fremmøde på samme dag som valget til kommunalbestyrelse og regionsråd, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmelokaler, stemmerum, valgborde og stemmekasser.

 

Den juridiske konklusion

 

·         Der kan afholdes en vejledende folkeafstemning om strategien for grøn mobilitet, da der ikke er tale om kommunal myndighedsudøvelse. Det lægges til grund i den juridiske fortolkning af dette kan ske uden direkte hjemmel i den kommunale styrelseslov.

 

·         Den vejledende folkeafstemning kan afholdes den 16/11-2021 på de samme afstemningssteder, hvor kommunal- og regionsrådsvalgene gennemføres. På hvert afstemningssted skal være særskilte stemmelokaler, stemmerum, valgborde og stemmekasser.

 

·         Den vejledende folkeafstemning kan afholdes digitalt, hvis dette kan systemunderstøttes på en måde der sikrer de almindelige grundlæggende principper for afholdelse af valg, jf. lovbekendtgørelse om kommunale og regionale valg.

 

·         Afstemningen er retningsgivende og vil derfor alene ligge til grund for den videre politiske drøftelse. Der er ingen frister knyttet til, hvornår kommunalbestyrelsen skal behandle afstemningstemaerne efter folkeafstemningen og et flertal i kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at følge resultatet af folkeafstemningen.

 

Såfremt kommunalbestyrelsen godkender medlemsforslaget om vejledende folkeafstemning, anbefaler administrationen, at teksten på stemmesedlen (afstemningstemaerne) forelægges til fornyet behandling, så ingen efterfølgende kan blive i tvivl om, hvilke holdninger hos borgerne afstemningsresultatet afspejler.

 

Det skal i den forbindelse nævnes, at Frederiksberg Kommune har modtaget en tilsynsudtalelse i januar måned 2021 vedrørende etablering af el-ladestandere i kommunen. Tilsynet udtalte, at kommunen ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kunne betale for etablering af offentligt tilgængelige el-ladestandere. Kommunen ville kunne etablere og drive el-ladestandere til brug for kommunens varetagelse af kommunale opgaver.

 

Ramme for afvikling og bemanding

 

I forlængelse af konklusionen på den juridiske vurdering, at afstemningen kan afholdes den 16/11-2021 på de samme afstemningssteder, hvor kommunal- og regionsrådsvalgene gennemføres og at der på hvert afstemningssted skal være særskilte stemmelokaler, stemmerum, valgborde og stemmekasser følger her administrationens vurdering af de ekstra ressourcer der vil være behov for.

 

Således vurderes det nødvendigt at opstille et dobbelt fysisk setup på hvert afstemningssted.

 

Det vurderes, at eksisterende afstemningssteder er mulige at indrette, såfremt der ønskes afholdt en vejledende folkeafstemning samtidigt med kommunal- og regionsrådsvalget, dog vil det være nødvendigt at flytte afstemningssted Klemensker fra lokaler i Ungdomsskolen til Klemensker Hallen, dette af pladsmæssige hensyn.

 

Hvad angår udgifter til det egentlige fysiske setup, må der påregnes en engangsudgift på estimeret 370.000 kr. til indkøb af stemmebokse, stemmeurner og afspærringsmateriel.

 

Bemanding på valgdagen:

Ved afvikling af Folketingsvalg 2019 blev der på valgdagen brugt i alt 181 personer til at dække alle nødvendige funktioner, dvs. bemanding på de 9 afstemningssteder, pedeller, IT-backup, borgerservice-backup, valgsystemgruppe og valgsekretariat.

Af ovenstående 181 personer indgik de 161 personer til at afvikle valget, disse fordelt på 71 tilforordnede, 65 frivillige/personer fra borgerforeninger og 25 BRK-ansatte.

For en folkeafstemnings arbejdsdag vurderes det for de 25 BRK-medarbejdere at andrage 14 timer pr. dag, pr. medarbejder, i alt 350 medarbejdertimer.

Et estimat er, at holdes folkeafstemningen samme dag som kommunal- og regionsrådsvalget, vil det være nødvendigt med et større ressourcetræk  på BRK-medarbejdere, anslået 50 medarbejdere, ca. 700 medarbejdstimer. Grunden er, at et muligt træk på eksterne tilforordnede sandsynligvis ikke vil være proportionalt med et øget behov for bemanding.

 

Med udgangspunkt i udgifterne i afholdelsen af folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet afholdt i 2015 samt Folketingsvalget i 2019, ses i nedenstående tabel et estimat over udgifter til afholdelse af en vejledende afstemning.

 

 

Diæter + befordringsgodtgørelser

147.000

Brevstemmemateriale / stemmesedler

44.000

Driftsudgifter til KMD (anslået)

210.000

Porto

125.000

Udgifter til et ekstra fysisk setup

 

370.000*

Forplejning / vagt m.m.

90.000

I alt

986.000

 

 

*Stemmebokse, afspærringsmateriel og stemmeurner

 

Konklusion:

Det er vigtigt at notere at den samlede udgift estimeret andrager 986.000 kr. såfremt den vejledende folkeafstemning afholdes samme dag som kommunal- og regionsrådsvalget. Dette grundet et ekstra indkøb af materiel til det fysiske setup.

Såfremt valg og afstemning afholdes på separate dage vil den samlede udgift reduceres med udgifterne til det ekstra setup. Til gengæld må der påregnes ekstra udgifter til vagt og lokaleleje, anslået 30.000 kr.

 

Foruden de direkte relaterede udgifter til en vejledende folkeafstemning bruges timer til planlægning, mødeaktivitet, uddannelse, m.v.

Disse medarbejdertimer er ikke opgjort og er svære at sætte beløb på, men ud fra betragtningen om at valg er et koncernprojekt, yder kommunens centre de nødvendige arbejdstimer, så valg kan gennemføres efter gældende lov og retningslinjer.

 

 

Informationskampagne og debatter

En informationskampagne kan købes hos en ekstern leverandør, der tillige ville kunne stå for afvikling af to til tre debatter. Det forventes, at informationsindsatsen kan tilrettelægges, således at udgiften til en ekstern leverandør kan afholdes indenfor det foreslåede budget. 

 

Uanset det eksterne tilkøb vil opgaven indebære et ressourcetræk i administrationen, der ud fra et foreløbigt skøn vurderes til ca. 500 medarbejdertimer til understøttelse af informations- og oplysningsindsatsen. Opgaven kan ikke løses indenfor den eksisterende bemanding, hvorfor der ville skulle tilføres ressourcer til opgaven. Udgiften er anslået til ca. 170.000 kr.

 

 

 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til valg afholdes på den ikke-overførbare del af bevilling 64 Politikere. I budget 2021 er der afsat 1.203.000 kr. til afholdelse af kommunal-/ regionsrådsvalg og 276.000 kr. til afholdelse af valg til ældrerådet. Derudover er der afsat 877.000 kr. til folketingsvalg / folkeafstemning. Da midlerne til afholdelse af valg er på en ikke-overførbar bevilling, vil uforbrugte midler i 2021 tilbageføres til kassen.

 

Hvis der afholdes folkeafstemning om strategien for grøn mobilitet på samme dag som valg til kommunal-/ regionsrådsvalg er det anslået, at det vil koste 986.000 kr. i direkte udgifter. Hvis afstemningen afholdes på en anden dato end kommunal-/ regionsrådsvalget er det anslået, at det vil koste 646.000 kr. i direkte udgifter. Foruden de direkte udgifter skal der bruges timer til planlægning, mødeaktivitet, uddannelse m.v. Eventuelle ekstra udgifter til disse timer er ikke anslået.

 

Derudover er det foreslået, at bruge 500.000 kr. til en informationskampagne / debatter, som også skal finansieres. Hvis ydelsen købes hos en ekstern leverandør, skønnes det, at der skal bruges ca. 500 medarbejdertimer til understøttelse. En opgave som ikke kan løses inden for den eksisterende bemanding, hvorfor der også vil skulle tilføres ressourcer til denne opgave. En udgift anslået til ca. 170.000 kr.

 

Hvis forslaget om folkeafstemningen vedtages, vil der løbende blive fulgt op på det økonomiske omkring udgifter til valghandlingen i forbindelse med årets budgetopfølgninger.

 

Det er ikke beregnet, hvad det vil koste, hvis alle kommunale køretøjer skal være eldrevne ved udgangen af 2025. Men i forbindelse med at det tidligere på året blev vedtaget, at konvertere 30 af kommunens biler til elbiler, skønnedes der en merudgift på 3 mio. kr. for denne konvertering.

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 8  Medlemsforslag om skærpelse af bopælspligten

03.01.04P00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

18

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

8

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen beslutter.

Resumé

Liste O har fremsendt medlemsforslag til behandling i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget om skærpelse af bopælspligten på Bornholm.

Indstilling og beslutning

Linda Kofoed Persson, liste O indstiller,

a) At kommunalbestyrelsen godkender ambitionen om, at bopælspligten på Bornholm skærpes, hvilket vil sige at muligheden for flexboligstatus skal fjernes indenfor eksisterende bygrænser eksempelvis Sandvig, Aarsdale og Nyker. 

b) At kommunalbestyrelsen godkender at embedsværket skal have udarbejdet et forslag til vedtagelse, som tilbageruller fritagelse for bopælspligt/flexboligstatus ikke senere end december 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Leif Olsen fremsatte følgende ændringsforslag: "SF indstiller til beslutning, at der ikke længere gives tilladelse til omlægning til eller opførsel af såkaldte ’flexboliger’ i de bornholmske byområder.

SF indstiller endvidere, at der i løbet af foråret 2022 gennemføres en grundig evaluering af bopælspligtens betydning for de bornholmske lokalsamfund.”

For Leif Olsens ændringsforslag stemte 2: Morten Riis og Leif Olsen.

Imod stemte 5: Thomas Thors, Bente Helms, Linda Kofoed Persson, Kirstine van Sabben og Søren Schow.

Ændringsforslaget er faldet.

 

I afstemning om det oprindelige forslag fra Linda Kofoed Persson stemte 2: Linda Kofoed Persson og Morten Riis.

Imod stemte 5: Søren Schow, Thomas Thors, Leif Olsen, Kirstine van Sabben og Bente Helms.

Indstillingen kan ikke anbefales.

 

Kirstine van Sabben kan ikke medvirke, idet hun afventer sin stillingtagen.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Liste Ø har fremsendt følgende ændringsforslag:
"a) At kommunalbestyrelsen tilslutter sig ambitionen om, at bopælspligten på Bornholm skærpes, og sender spørgsmålet om en fjernelse af flexboligstatus ved salg til høring i borgerforeningerne i de 20 byer, hvor der pt. ikke er bopælspligt*. 


b) At kommunalbestyrelsen i den kommende periode inddrager de respektive borgerforeningers svar i en proces frem mod en revision af temalokalplan nr. 103


*Arnager Borgerforening, Bølshavn Borgerforening, Listed Borgerforening, Lobbæk Borgerforening, Nyker Borgerforening, Nylars Borgerforening, Pedersker Lokalforening, Rutsker Sogneforening, Rø Borgerforening, Foreningen Sandvig, Snogebæk Borgerforening, Stenseby og Omegns Beboerf., Sorthat-Muleby Borgerforening, Tejn Borgerforening, Vang Grundejerforening, Vestermarie Borgerforening, Østerlars Borgerforening, Østermarie Borgerforening, Aarsballe Borgerforening, Aarsdale Borgerforening"

For liste Ø's ændringsforslag stemte 7: liste Ø, liste K, liste O

Imod stemte 15: liste V, liste A, liste W

Hverken for eller imod stemte 1: liste F

Liste Ø's ændringsforslag er faldet.


Liste F har fremsendt følgende ændringsforslag:

"SF indstiller til beslutning, at der ikke længere gives tilladelse til omlægning til eller opførsel af såkaldte ’flexboliger’ i de bornholmske byområder.

SF indstiller endvidere, at der i løbet af foråret 2022 gennemføres en grundig evaluering af bopælspligtens betydning for de bornholmske lokalsamfund.”

 

For liste F's ændringsforslag stemte 8: liste F, liste O, liste Ø, liste K

Imod stemte 15: liste V, liste A, liste W

Hverken for eller imod stemte 0.

Liste F's ændringsforslag er faldet.



For Liste O's oprindelige indstilling stemte 6: liste O, liste Ø
Imod stemte 17: liste W, liste K, liste V, liste A, liste F
Hverken for eller imod stemte 0.


Liste O's indstilling er ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Liste O har fremsendt følgende medlemsforslag:

”Linda Kofoed Persson foreslår:

a) At kommunalbestyrelsen godkender ambitionen om, at bopælspligten på Bornholm skærpes, hvilket vil sige at muligheden for flexboligstatus skal fjernes indenfor eksisterende bygrænser eksempelvis Sandvig, Aarsdale og Nyker. 

b) At kommunalbestyrelsen godkender at embedsværket skal have udarbejdet et forslag til vedtagelse, som tilbageruller fritagelse for bopælspligt/flexboligstatus ikke senere end december 2021.

 

Det skal gælde indenfor alle byskilte på Bornholm. 

Jeg/vi ønsker at bevare levende byer på Bornholm også i fremtiden. 

Det er forudrettet, så de huse der er solgt uden bopælspligt kan ikke ændres, før de bliver solgt igen, men huse der sælges fremadrettet i byzone, skal være med bopælspligt.”

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling – administrationens bemærkninger

 

Ophævelse af bopælspligten med undtagelse af 8 områder

Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. august 2013, at bopælspligten ophæves på Bornholm med undtagelse af byerne Rønne, Hasle, Allinge, Nexø, Aakirkeby, Svaneke, Gudhjem/Melsted og Klemensker. Den delvise ophævelse af bopælspligten på Bornholm skete på et tidspunkt, hvor et stigende antal boliger stod tomme, og hvor der var risiko for, at flere byer ville blive præget af tomme og forfaldne huse. Bopælspligten var indtil da fastlagt i en lokalplan, hvoraf det fremgik, at boligerne i de omfattede områder kun måtte anvendes til helårsboligformål.

Ophævelsen skete ved at aflyse dele af de hidtidigt gældende lokalplaner ”Tema-lokalplan nr. 027 vedrørende helårsboligformål” fra 2007 og ”Tema-lokalplan nr. 029 vedr. helårsboligformål i afgrænsede byområder i landzone” fra 2008. Ved at ophæve lokalplanbestemmelsen om helårsboligformål kunne boligerne i de pågældende områder herefter frit benyttes som helårsboliger eller fritids- og flexboliger.

Evaluering af ophævelse af bopælspligten

Evaluering af ophævelse af bopælspligten blev gennemført i 2016. Den viste, at der er mange holdninger – både for og imod. Borgerforeningerne i byer uden bopælspligt havde således forskellige opfattelser af, om det havde været positivt eller negativt at ophæve bopælspligten. Også internt i byerne var der forskellige opfattelser. 

 

Ejendomsmæglerne oplyste, at salget af boliger var blevet øget efter ophævelse af bopælspligten og et større antal boliger var blevet solgt til fritidsformål.

 

Kommunalbestyrelsen behandlede evalueringen den 24. november 2016 og det gav ikke anledning til at ændre på beslutningen.

 

Forudsætninger og konsekvenser ved genindførelse af bopælspligten i visse områder

Hvis bopælspligten skal genindføres for nogle af de områder, hvor den er blevet ophævet, forudsætter det, at lokalplan nr. 027 og nr. 029 aflyses, og at der tilvejebringes en ny temalokalplan. En lokalplan, der genindfører bopælspligten vil kunne indeholde en bestemmelse om, at boliger i de omfattede områder kun må anvendes til helårsbeboelse.

Hvis det besluttes at genindføre krav om, at boliger kun må anvendes til helårsboligformål, medfører det ikke handlepligt for ejerne af de boliger, der allerede er taget i brug som fritids- eller flexboliger. Disse ejendomme vil fortsat kunne anvendes på denne måde. En sådan ret til at anvende boligen i strid med en senere vedtaget lokalplan bortfalder kun, hvis retten ikke er blevet udnyttet i en sammenhængende periode på mindst tre år.

De boliger, som derimod ikke er blevet taget i brug som fritids- eller flexboliger, og som på ny bliver omfattet af en lokalplanbestemmelse om, at de kun må anvendes til helårsboliger, vil umiddelbart være omfattet af den ny lokalplanbestemmelse.

En genindførelse af bopælspligten i de mindre bysamfund må formodes, at medføre en lavere ejendomsværdi for de huse, der fremadrettet kun må benyttes til helårsboligformål. En konsekvens heraf kan være, at der er ejere, som har erhvervet ejendomme siden ophævelse af bopælspligten i 2013, der vil blive teknisk insolvente. Det vil kunne være tilfældet for ejere, der har købt en bolig i et område uden bopælspligt, selv benytter det som helårshus, men har belånt det på baggrund af den højere værdi, som følger af, at der ikke er bopælspligt. Genindføres bopælspligten er det derfor vigtigt, at den indføre med en tidshorisont, så dem, der måtte have behov, kan sælge boligerne mens nye ejere stadig kan nå at ansøge om og få fleksboligtilladelse.

Lokalplanlægning er erstatningsfri regulering. Selvom en lokalplan ændrer eller indskrænker anvendelsesmulighederne for en ejendom, er det ikke ensbetydende med, at ejeren har krav på erstatning. Udgangspunktet om erstatningsfri regulering har sin baggrund i, at lokalplaner kun binder ejerens fremtidige ændringer af anvendelsen, og at den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte uændret. Bornholms Regionskommune kan med andre ord genindføre bopælspligten uden at blive erstatningspligtigt overfor de ejere for hvem bopælspligten medfører en lavere ejendomsværdi. En udvidelse af områderne, hvor boligerne alene må anvendes til helårsboligformål må således forventes at få økonomiske konsekvenser for visse ejere.

I stedet kan en løsning være at udvide antallet af boliger generelt på Bornholm, så de imødekommer ønskerne hos både fuldtids- og deltids-bornholmere.

En genindførelse af bopælspligten forventes at kræve et ressourcetræk i Plan på cirka ½ årsværk, idet sagen udover almindelig myndighedsbehandling kræver en grundig proces med fokus på dialog og kommunikation med de berørte lokalsamfund. Dette vil kunne holdes indenfor Plans nuværende bemanding, forudsat at man politisk accepterer, at andre plansager vil have forlænget sagsbehandlingstid.

I Sekretariatsservice vil der være behov for tilførsel af cirka ½ årsværk til håndhævelse af bopælspligten i de berørte bysamfund.

Tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag

Ovenstående bemærkninger skitserer alene administrationens foreløbige bud på konsekvenserne ved en genindførelse af bopælspligten i de mindre bysamfund.

Som en del af et politisk beslutningsgrundlag kan også igangsættes en undersøgelse af erfaringer fra andre kommuner, som har genindført bopælspligt eller har overvejet at genindføre bopælspligt, for at vurdere de afledte effekter ved at genindføre bopælspligt.

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 9  Endelig vedtagelse af Bornholms Kommuneplan 2020

01.02.03P15-0007

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

4

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

7

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

9

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Forslag til Bornholms Kommuneplan 2020 har været i høring. Der er indkommet 35 høringssvar, og der er indgået aftaler med de nationale myndigheder om ændringer. Kommunalbestyrelsen skal behandle høringssvarene og beslutte den endelige vedtagelse af Bornholms Kommuneplan 2020, herunder at sende de største ændringer i en fornyet høring.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    Bornholms Kommuneplan 2020 vedtages.

b)    de dele af forslaget som ændres væsentligt sendes i en fornyet otte ugers høring jf. sagsfremstillingen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstillingen anbefales. Niclas Fick kan ikke medvirke, idet han afventer sin stillingtagen.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Indledning

Forslag til Bornholms Kommuneplan 2020 var i høring fra den 6. november 2020 til den 4. januar 2021. Der indkom i perioden 35 høringssvar, herunder bemærkninger fra de nationale myndigheder. Høringssvarene kan læses i Bilag 2. Bilag 1 er et høringsnotat, hvor høringssvarene er resumeret og besvaret administrativt. Af administrationens bemærkninger fremgår det, hvilke ændringer der foreslås i medfør af det enkelte høringssvar. Nogle af ændringerne er så omfattende, at det vurderes at være nødvendigt at sende dem i en fornyet høring.

 

Forslaget til Bornholms Kommuneplan 2020 ligger i bilag 5 sådan som det blev fremlagt i høringsperioden. Bybeskrivelserne læses i bilag 6.

 

Overordnede emner i høringssvarene

Nye erhvervsudlæg i Rønne: NCC, DI Dansk Byggeri Bornholm og en privat lodsejer i området er ikke tilfredse med arealudlæggene til et fremtidigt erhvervsområde ved Snorrebakken. I en efterfølgende dialog med DI Dansk Byggeri Bornholm blev det tydeligt, at deres hoved anke i høj grad er, at udlægget ikke er stort nok. Administrationen fastholder derfor, at de udpegede områder er de planmæssigt bedst egnede arealer med tunge miljøkonsekvenser som støj, støv mm. Administrationen har herudover aftalt med DI Dansk Byggeri Bornholm at indlede et dialogforløb i forhold til fremtidige arealudlæg, hvor der også ses på muligheder for erhvervstyper, som ikke støjer, støver, lugter eller udleder grundvandstruende stoffer, der kan have andre behov og som også bedre kan lokaliseres i nærheden af boliger. Endelig er det muligt at lave nye udlæg, når der viser sig et behov og en konkret erhvervstype med et kommuneplantillæg.

 

Administrationen indstiller, at rammeområde 101.E.23 udtages, men at de øvrige fastholdes. 101.E.23 er udlagt som en etape 2 efter 101.E.22, der ligger i ret stor afstand til en hovedvej. Området tages ud som en delvis imødekommelse af indsigelserne fra NCC og ejeren af landejendommen. 101.E.21 er tillige udlagt som etape 2 efter 101.E.20. Det vil være hensigtsmæssigt, at rammen kan tages i brug samtidig med 101.E.20, hvilket vil blive præciseret i rammen.

÷

 


101.E.23 udtages af kommuneplanen, mens de øvrige nye erhvervsudlæg kan udvikles enten i etaper eller som et samlet erhvervsområde.

 

Nationale myndigheder: Som konsekvens af de nationale interesser i kommuneplanlægningen har flere nationale myndigheder interesseret sig for forslaget til Bornholms Kommuneplan 2020. En omfattende dialog med de nationale myndigheder har ført til en række ændringer, som forudsættes indarbejdet i forbindelse med den endelige vedtagelse. Erhvervsstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen) har koordineret de øvrige nationale myndigheders input og krav. Der er indgået aftaler med Erhvervsstyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Aftalerne og de ændringer de medfører i Bornholms Kommuneplan 2020 kan ses i Bilag 2 som høringssvar nr. 34. Der har også været dialog med Landbrugsstyrelsen, som påpeger, at der mangler en udpegning af arealer til store husdyrbrug i kommuneplanen. Det er aftalt, at Bornholms Regionskommune udarbejder et kommuneplantillæg om emnet i 2021.

 

Natur og Grønt Danmarkskort: Syv høringssvar handler om naturen og Grønt Danmarkskort. Høringssvarene udtrykker et ønske om mere natur og en bedre beskyttelse af naturen. Der er stillet forslag om flere konkrete steder, som ønskes udpeget. Administrationen har været meget grundig i sit arbejde med udpegningerne til Grønt Danmarkskort og arbejdet loyalt efter det lokale naturråds anbefalinger. De konkrete arealer, som er foreslået i høringssvarene er gennemgået og vurderet. Administrationen anbefaler at der ikke udpeges yderligere arealer til potentiel natur, idet de foreslåede arealer ikke har det samme oplagte potentiale for naturgenopretning som de udpegede arealer.

 

Omfartsvej i Nexø: Otte høringssvar vedrører omfartsvej i Nexø. Arealreservationen til en omfartsvej i Nexø er videreført fra kommuneplan 2013 og er dermed ikke udtryk for, at der er konkrete planer om at anlægge den. Arealreservationen skal ses som en fremtidig sikring af muligheden for at anlægge den, hvis behovet opstår, derfor anbefaler administrationen at reservationen opretholdes.

 

Lokalt engagement: Vi har hørt fra flg. byforeninger, som har kommentarer og bemærkninger til planerne og beskrivelserne af deres geografiske interesseområde:

·         Sorthat-Muleby Borgerforening

·         Listed Borgerforening

·         Byforeningen Svanekes Venner

·         Gudhjem By- og Museumsforening

·         Allinge-Sandvig Byforening

·         Ypnasted

Ændringsforslagene vil blive indarbejdet så vidt muligt. Se detaljer herom i Bilag 1 - Høringsnotat.

Endelig vedtagelse af Bornholms Kommuneplan 2020

Administrationen anbefaler at Bornholms Kommuneplan 2020 og Bybeskrivelserne vedtages endeligt med de tilretninger, som fremgår af høringsnotatet (Bilag 1) med nedenstående undtagelser.

 

Fornyet høring

Følgende dele af kommuneplan 2020 sendes i fornyet høring som forslag i otte uger, jf. høringsnotatet:

·         Temaet om landskab med nye udpegninger og tilrettede retningslinjer, jf. aftale med Miljøstyrelsen

·         Temaet om Forsvaret, hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen med nye/tilrettede støjkonsekvenszoner, jf. aftale med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

·         Følgende kommuneplanrammer:

o   Udtagelsen af rammeområde 101.E.23 (etape 2 af det nye erhvervsområde) som delvis imødekommelse af kritikken af erhvervsudlæggene fra naboerne. Der vil være en fortsat opmærksomhed på behovet for erhvervsudlæg til forskellige typer af erhverv ved Rønne. Der kan foretages udlæg af erhvervsarealer med kommuneplantillæg, når det planmæssigt skønnes, at der er et behov.

o   Ændring af 202.R.01 – Campingplads ændres så der ikke kan planlægges for byggeri.

o   Udtagelsen af rammeområde 208.BL.06 – Grynegård 2 og tilbageførsel til rammeområde som i Kommuneplan 2013, jf. aftale med Erhvervsstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen)

o   Udtagelse af rammeområde 101.BL.12 - Slottet og tilbageførsel til rammeområde som i Kommuneplan 2013, jf. aftale med Erhvervsstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen)

o   Reduktion af rammeområde 000.S.04 – Vestre Sømarksvej (vest), jf. aftale med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

 

Administrationen vurderer, at ændringerne har et omfang, som kalder på en mulighed for at lodsejere og andre kan få viden om ændringerne og give deres mening tilkende.

 

Miljørapport

Miljørapporten har været udsendt sammen med forslaget til Bornholms Kommuneplan 2020. Der er ikke kommet bemærkninger til miljørapporten. De ændringer, som foretages i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen, vurderes ikke at påvirke miljørapportens indhold. De dele som udsendes i fornyet høring vurderes heller ikke at give anledning til at ændre i miljørapporten, se bilag 4.

 

Sammenfattende redegørelse

Den sammenfattende redegørelse tager udgangspunkt i de ændringer, som er foreslået af administrationen, se bilag 3. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter noget andet, vil den sammenfattende redegørelse blive tilrettet.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 6. april 2021

1.
Bilag1_Hoeringsnotat_KP2020 (PDF)

2.
Bilag2_samlede_hoeringssvar_KP2020_red (PDF)

3.
Bilag 3 Udkast_sammenfattende redeg (PDF)

4.
Bilag 4 Vurdering af miljørapport (PDF)

5.
Bilag 5 Forslag KP2020 (PDF)

6.
Bilag 6 Bybeskrivelser forslag KP2020 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 10  Nyt plangrundlag for bevaring og videreudvikling af Aarsdale

01.02.05P16-0207

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

8

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

10

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Et forslag til nyt plangrundlag (lokalplan og kommuneplantillæg) for Aarsdale har været sendt i offentlig høring. I høringsperioden er kommet 3 høringssvar, hvis bemærkninger er indarbejdet i det foreliggende lokalplanforslag. Sagen foreligger nu til endelig politisk stillingtagen.    

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller:

·         at det foreliggende forslag til lokalplan nr. 118 for bevaring og videreudvikling af Aarsdale samt kommuneplantillæg nr. 042 vedrørende samme areal vedtages.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2021 at sende et forslag til nyt plangrundlag for Aarsdale i offentlig høring. I høringsperioden, der udløb den 29. marts 2021, indkom 3 høringssvar, heraf to med ønsker til justering af lokalplanforslaget.

 

Et høringssvar udtrykker tilfredshed med de overordnede justeringer af plangrundlaget jf. kommuneplantillæg 042, og et høringssvar ønsker en mindre tekstjustering, der nedtoner turismen i redegørelsen, mens det sidste høringssvar fra Foreningen Årsdale Havn indeholder faktuelle rettelser og et større ønske om fleksibilitet i forhold til erhvervsudviklingen på havnen. Alle bemærkninger er søgt imødekommet med justeringer af lokalplanforslaget jf. bilag 1.

 

Sagsbilag

1: Oversigt over indhold høringssvar og administrative justeringer

2: Høringssvar fra Foreningen Aarsdale Havn (i sin fulde længde)

3: Forslag til kommuneplantillæg nr. 042 (uændret)

4: Forslag til lokalplan nr. 118 for bevaring og videreudvikling af Aarsdale (justeret iht. bilag 1)

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. april 2021

1.
Bilag 2 Høringssvar Foreningen Aarsdale Havn (PDF)

2.
Bilag 3 Forslag til kommuneplantillæg 042 (PDF)

3.
Bilag 4 LP 118 for bevaring og videreudvikling af Aarsdale (PDF)

4.
Bilag 1_Oversigt høringssvar og justeringer (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 11  Anmodning om udvidelse af Vibegårdscentret

01.02.05P21-0469

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

13

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

11

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Elgiganten ønsker at etablere en butik på et privatejet ubebygget areal, der ligger i umiddelbar tilknytning til Vibegårdscentret. En imødekommelse af ønsket forudsætter, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om man vil igangsætte udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at der med teknisk bistand fra bygherren udarbejdes udkast til kommuneplantillæg, udkast til lokalplan og eventuel miljørapport

b) at bygherren tilvejebringer en opdateret detailhandelsanalyse

c) at der i lokalplanen sikres et 20 meter bredt træbevokset bælte langs med Åkirkebyvej

d) at den eksisterende afskærmende beplantning mellem den ny butiksbygning og naboboligen Åkirkebyvej 141 ikke må fældes.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

Morten Riis kan ikke medvirke.
Leif Olsen kan ikke medvirke, idet han afventer sin stillingtagen.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Liste Ø, liste K og liste F kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Forhistorie

Kommunalbestyrelsen besluttede 28 marts 2019, at igangsætte kommune- og lokalplanlægning for en udvidelse af Vibegårdscentret. Baggrunden var da, at en butikskæde, der forhandler hus-, have- og fritidsudstyr, ønskede at placere en butik på 3.000 m2 i umiddelbar sammenhæng med det eksisterende Vibegårdscenter. Herved ville butiksarealet i det udvidede butikscenter blive forøget fra 3.000 m2 til 6.000 m2.

Ét af de grundarealer, der var nødvendige for etablering af den 3.000 m2 store butik, var omfattet af fredskovspligt. Miljøstyrelsen gav imidlertid grundejeren afslag på en ansøgning om ophævelse af fredskovspligten. Videreførelse af planprocessen for udvidelse af Vibegårdscenteret, som det blev besluttet 20. marts 2019, har derfor været stillet i bero.

Sagen vil nu kunne genoptages. Denne gang dog for en anden butikskæde, der ønsker at opføre en butik i en størrelse, som ikke forudsætter, at der inddrages areal med fredskov.

 

Indkaldelse af ideer og forslag er allerede gennemført

Det første skridt mod en ændring af kommuneplanen for et aflastningsområde ved Vibegårdscentret blev taget i 2019, hvor der blev indkaldt ideer og forslag fra offentligheden. BRK modtog ét høringssvar, som kom fra naboejendommen Åkirkebyvej 141, matr.nr. 22as. Heri blev der foreslået, at der i den kommende lokalplan indskrives bestemmelser, som skal minimere generne for den pågældende ejendom.

 

Den ny anmodning om planlægning

Elgiganten, som er en butikskæde, der forhandler elektronik og hårde hvidevarer, har 22. februar 2021 henvendt sig til BRK med ønske om planlægning for en udvidelse af Vibegårdscentret. Kæden ønsker at etablere en butik med et areal på 1.375 m2. Bygherren har indgået aftale med ejeren af Åkirkebyvej 135-139. Arealet, der henligger som et ubebygget areal i byzone, er markeret på luftfotografiet her:

Arealet, som ønskes planlagt til en butik, er et ubebygget areal på 4700 m2 umiddelbart øst for Vibegårdscentrets parkeringsplads.

Bygherrens skitse

I bygherrens skitse til disposition af arealet er der afsat plads til et grønt bælte langs med Åkirkebyvej, så der kan bibeholdes et grønt indtryk af indkørslen til Rønne.

Kundetilkørsel vil ske fra Vibegårdscentrets eksisterende kundeparkeringsplads. Ejeren af Vibegårdscentret, Salling Group A/S, er indforstået med dette.

Varetilkørsel vil ikke kunne ske fra Sandemandsvej, som det er tilfældet med de eksisterende butikker. I stedet vil der skulle etableres en separat varetilkørselsvej fra Åkirkebyvej. Da Åkirkebyvej er en statsvej, skal der indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.

 

Gældende plangrundlag

De tre ubebyggede grunde matr.nr. 22iæ, 22la og 22lb (Åkirkebyvej 135, 137 og 139), der ønskes planlagt til detailhandel, er beliggende i byzone. Deres samlede areal er 4700 m2.

Arealet er omfattet af temalokalplanen for helårsbeboelse i otte bornholmske byer. Lokalplanen indeholder blot én bestemmelse, nemlig at de omfattede boliger kun må anvendes til helårsbeboelse. Idet der i denne sag ikke er tale om boliger, er den bestemmelse ikke relevant i denne sammenhæng.

 

Kommuneplanens rammeområde Vibeellet er vist med gul afgrænsning

 

Matr.nr. 22iæ, 22la og 22lb er endvidere omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for Vibeellet. Rammebestemmelserne for fremtidige lokalplaner i Vibeellet er: helårsboligformål, max bebyggelsesprocent 30 og max bygningshøjde 8,5 meter.

 

 

Planlægning for aflastningsområder

Hvis Vibegårdscentret skal udvides til at omfatte matr.nr. 22iæ, 22la og 22lb, forudsætter det, at det gældende plangrundlag annulleres, og at der i stedet kommune- og lokalplanlægges for et såkaldt aflastningsområde.

(Se også dagsordenspunktet ”Store butikker uden for Rønne bymidte”).

Aflastnings­områder er et begreb i planloven, som kan benyttes til planlægning for butikskoncepter og butiksstørrelser, der ikke kan indpasses i bymidten. Den endelige beslutning om etablering af et af­lastningsområde skal ifølge planloven ske på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af bl.a. hensynet til konkurrenceeffekten, butiksforsyningen i by­midten samt oplandseffekten. Redegørelse for disse forhold skal indgå i det forslag til kommuneplantillæg, der vil skulle sendes i offentlig høring i otte uger.

I forbindelse med projektidéen i 2019 om en butik på 3.000 m2 butik med hus-, have- og fritidsudstyr ved Vibegårdscentret udarbejdede COWI en detailhandelsanalyse, der redegjorde for ovennævnte forhold. Detailhandelsanalysen, der skulle have indgået i redegørelsen til det dengang påtænkte forslag til kommuneplantillæg, er bilag til dette dagsordenspunkt. Hovedpunkterne i analysen var disse:

-       Den 3000 m2 store butik med fritids- hus-og haveartikler vil med sit koncept og varesortiment styrke Rønne som hovedcenterby på Bornholm og give borgerne på hele Bornholm adgang til et større butiks- og vareudbud.

-       Planlægningen kan bidrage til større konkurrence i Bornholms detailhandel

-       Der gives ikke mulighed for yderligere dagligvarehandel i Vibegårdscentret, hvilket ellers kunne have påvirket bymidten og oplandsbyerne.

 

Detailhandelsanalysen fra 2019 blev udført af COWI. Den var finansieret af den daværende bygherre, som ønskede at etablere en 3.000 m2 butik med hus-, have- og fritidsudstyr. Den ny bygherre ønsker at etablere en 1.400 m2 elektronikbutik. Den aktuelle butik er dermed kun ca. halvt så stor, som den oprindelige. Til gengæld må det antages, at omsætningen pr. m2 butiksareal bliver markant forøget. Endvidere vil det være andre af Bornholms eksisterende butikker, der bliver påvirket, end det der var redegjort for i analysen fra 2019. Analyse­rapporten vil derfor skulle ajourføres, inden den kan indgå i det materiale, der skal foreligge til den offentlige høring.

 

 

Forestående planlægningsproces

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte planlægningen for den ansøgte elektronikbutik vil processen være følgende:

a)      Med relevant teknisk bistand fra bygherren udarbejder administrationen et forslag til kommuneplantillæg, et forslag til lokalplan samt en eventuel miljørapport.

b)      Kommunalbestyrelsen sender de udarbejdede forslag til plandokumenter (inkl. en opdateret detailhandelsanalyse) i offentlig høring i otte uger.

c)      Kommunalbestyrelsen behandler høringssvarene og kan vedtage kommuneplantillæg og lokalplan endeligt.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. april 2021

1.
Referat KB 28. marts 2019 om en udvidelse af Vibegårdscentret (DOCX)

2.
Detailhandelsanalyse af 17.12.2018 (PDF)

3.
Høringssvar af 10. februar 2019 fra Åkirkebyvej 141 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 12  Anlægsbevilling til udvikling af Søndre Løkker i Rønne Syd

00.32.00P20-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

12

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

10

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

12

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. juni 2020 igangsætning af kommune- og lokalplanlægning for Rønne Syd, etape 3.

Som en del af forarbejdet til planlægning og et kommende salg af arealer i udviklingsområdet, planlægger administrationen, på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning af 28. januar 2021, at igangsætte:

a)    skitsering og projektering af stamvej, stier og boligveje samt byggemodning i delområde A,

b)    forundersøgelser for arkæologi,

c)    yderligere undersøgelser af beskyttede dyrearter i området.

 

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til at igangsætte ovennævnte arbejder.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    Den gives en anlægsbevilling på 1.700.000 kr. til skitsering og projektering af veje samt byggemodning, arkæologiske undersøgelser og undersøgelse af beskyttede dyrearter,

b)    Der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 1.700.000 kr. finansieret af kassebeholdningen, og

c)    Anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. juni 2020 igangsætning af kommune- og lokalplanlægning for Rønne Syd, etape 3.

Efterfølgende har kommunalbestyrelsen den 28. januar 2021 taget stilling til en samlet plan for området, idet

-      der føres en stamvej, der skal forsyne delområderne A, B og C fra Sagavej

-      der indrettes en grøn struktur i området, som skal sikre den økologiske funktionalitet i området

-      Bornholms Regionskommune selv byggemodner og sælger ca. 18 parceller i delområde A

-      der afholdes offentligt udbud vedrørende salg af delområderne B og C, som storparceller.

 

Herudover skal undersøgelserne af beskyttede dyrearter færdiggøres.

 

Center for Ejendomme og Drift søger om en anlægsbevilling til at igangsætte nedenstående forarbejder:

a)    skitsering samt projektering af stamvej og stier samt boligvej og byggemodning i delområde A,

b)    forundersøgelser for arkæologi,

c)    yderligere undersøgelser af beskyttede dyrearter i området.

 

a) Veje, stier og byggemodning

I forbindelse med forberedelse og gennemførelse af kommende anlæg af veje og stier samt øvrig byggemodning i Søndre Løkker skal der tilknyttes en rådgiver, der kan varetage detailprojektering, udbud og efterfølgende byggeledelse.

 

Der vil være følgende tre delopgaver:

 

Delopgave 1: Udarbejdelse af dispositionsforslag og overslag

Rådgiver udfører i dialog med regionskommunen:

·         Bestilling og håndtering af forundersøgelser

·         Udarbejdelse af dispositionsforslag

·         Udarbejdelse af indledende anlægsoverslag

 

Der gennemføres følgende tekniske forundersøgelser:

·         Landinspektør (opmåling af veje og udstykning af områderne)

·         Lystekniske beregninger

·         Udførelse af jordprøver

·         Udførelse af geotekniske forundersøgelser

 

Landinspektøren anbefaler, at kommunen sørger for at lave et udstykningsforslag/en råskitse i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. Udstykningsforslaget skal indeholde en plan for hvordan kommunen ønsker at området skal se ud/udvikle sig, herunder størrelse på grunde, placering af boligveje, grønne områder mv., da dette skal danne grundlag for landinspektørens arbejde med udmatrikuleringen.

 

Der påtænkes udført geotekniske forundersøgelser både for vejudlægget og for de områder, som skal sælges. Dette for at opnå større vished om jordbundens beskaffenhed, hvorved kommunen formentlig vil kunne få en bedre pris for jorden.

 

Delopgave 2: Udarbejdelse af detailprojekt og udbud

Rådgiver udarbejder detailprojekt og gennemfører udbud.

 

Delopgave 3: Byggeledelse inkl. plan for sikkerhed og sundhed

Rådgiver varetager byggeledelse under anlægsfasen og varetager arbejdsmiljø og sikkerhed.

 

 

Når delopgave 1 er afsluttet, vil der blive fremlagt en sag med henblik på forhøjelse af anlægsbevillingen til dækning af de udgifter der er forbundet med delopgave 2 og 3.

 

b) Arkæologi

I forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder i området, skal Bornholms Museum og planmyndigheden i Bornholms Regionskommune i følge museumslovens paragraf 23 gennem samarbejde virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Planmyndigheden skal således inddrage Bornholms Museum, når der udarbejdes kommune- og/eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at foretage arkæologiske forundersøgelser af hele det berørte areal i forbindelse med udbud og salg af byggegrunde. 

 

Formålet med en arkæologisk forundersøgelse er at lokalisere og kortlægge eventuelle arkæologiske levn. Findes der kun få ubetydelige eller ingen arkæologiske anlæg, frigives det specifikke areal til anlægsarbejdet

 

Når et museum skal afklare, om der er vigtige arkæologiske spor på et areal, graves der en række søgegrøfter. Søgegrøfterne orienteres som regel nord-syd for at ramme på tværs af længderetningen på forhistoriske huse. Andre orienteringer på søgegrøfter kan forekomme, hvis landskabelige kriterier taler herfor. For eksempel undersøger man som regel mindre bakketoppe. Her er der især mulighed for at finde gravanlæg.

 

Undersøgelserne forventes at blive gennemført i maj måned 2021. Forpagtningen af arealet er varslet opsagt med udgangen af 2021. De arkæologiske forundersøgelser vil derfor afføde et krav om afgrødeerstatning fra forpagteren.

 

c) Yderligere undersøgelser af beskyttede dyrearter (bilag IV-arter) i området

Som beskrevet i sagsfremstillingen den 28. januar 2021 skal der gennemføres yderligere undersøgelser af beskyttede dyrearter i området. Det anbefales, at det eksterne konsulentfirma, som har foretaget de hidtidige undersøgelser vedrørende markfirben i området, også foretager de kommende yderligere undersøgelser vedrørende markfirbens forekomst og udbredelse i området. Det anbefales tillige, at det samme firma laver en undersøgelse vedrørende eventuel forekomst af flagermus i området. Undersøgelserne vil foregå fra april til juli 2021.

 

d) Salgsprocessen

Først vil delområderne B og C vil blive udbudt til salg som storparceller gennem ejendomsmægler i 8 uger.

Delområde A vil ligeledes blive udbudt til salg gennem ejendomsmægler, men først når området er blevet udstykket.

 

Overordnet planlægning

Tidsplanen er revideret i forhold til tidligere fremlagt og salg vil blive igangsat juni 2021. Dette er for at få undersøgt nye oplysninger vedr. jordbundsforhold og afslutte forhandlinger vedr. stiforbindelser til Strandvejen, der giver adgang til strand og skov. Afklaring af dette vurderes at muliggøre flere bud til højere pris. Det vil samtidig være muligt at afslutte arkæologiske forundersøgelser og den 2. undersøgelse af truede dyrearter.

 

Der vil i processen blive fremlagt yderligere sager til politisk behandling vedrørende byggemodning og salg af Søndre Løkker.

Den overordnede planlægning er i hovedtræk skitseret nedenfor, idet der vil blive udarbejdet en mere detaljeret procesplan for den administrative og politiske sagsbehandling senere i forløbet.

 

Fysisk planlægning

I april/maj forventes fremlagt en sag med igangsættelse af lokalplanlægning for delområde

A, som kommunen selv byggemodner, og som efterfølgende sættes til salg gennem ejendomsmægler.

 

Efter salg af delområde B og C vil der på baggrund af købers anmodning blive forelagt

sager med igangsættelse af lokalplanlægning for de to delområder.

 

Økonomisk planlægning

Nærværende sag omhandler godkendelse af anlægsbevilling til forarbejder, dvs. projektering af veje samt byggemodning, og undersøgelser vedrørende arkæologi og beskyttede dyrearter.

 

Dernæst, når resultatet af delopgave 1 foreligger - rådgivers skitseprojekt samt overslag på priser - vil der blive fremlagt en sag med opdateret økonomi på udgifter til byggemodning.

Sagen vil også omfatte øvrige udgiftsposter, inkl. udgifter til delopgave 2 og 3, anslåede udgifter til anlæg af stamvej, boligveje og stier, kloakbidrag, ejendomsmæglersalær mv., samt salgsindtægter.

Anlægsøkonomien skal justeres på baggrund af et samlet udarbejdet flerårigt budget.

Bevillingen til byggemodning mv. skal forhøjes, og der skal gives anlægsbevilling til salgsindtægterne (som skal finansiere udgifterne). 

 

Der vil blive fremlagt en sag, når der er indkommet bud på salg af storparcellerne, delområderne B og C. Bevillingen til salg af jord skal formentlig også justeres.

 

Sagen bliver fremlagt igen senere i processen med henblik på justering af bevillingerne. De præcise udgifter til vej og byggemodning vil på dette tidspunkt være kendt på baggrund af den gennemførte licitation, og der skal tillige gives bevilling til grøn struktur. 

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter til forarbejderne, som er anslået til at udgøre 1.700.000 kr., fremgår af nedenstående tabel:

 

Beløb i hele kroner

ekskl. moms

2021

a) Skitsering og projektering af veje og byggemodning, delopgave 1

1.375.800 kr.

b) Arkæologiske forundersøgelser inkl. afgrødeerstatning

263.100 kr.

c) Undersøgelser af forekomster af beskyttede dyrearter

60.800 kr.

I alt

1.699.700 kr.

Anlægsbevilling – afrundet

1.700.000 kr.

 

 

Center for Ejendomme og Drift søger i denne sag om en anlægsbevilling/tillægsbevilling på 1.700.000 kr. til skitsering og projektering af veje samt byggemodning, arkæologiske undersøgelser og undersøgelse af beskyttede dyrearter finansieret af kassebeholdningen.

 

Dette er den første bevillingssag til opstart af projektet.

Der vil senere i processen blive fremlagt en sag vedrørende den samlede økonomi for både alle anlægsarbejder/byggemodning (udgifter) og for salg af arealer (indtægter) med henblik på godkendelse af anlægsbevillinger til projektet.

Det forudsættes at den samlede økonomi i det store hele kommer til at hvile i sig selv set over en årrække, idet udgifterne finansieres af salgsindtægterne.

 

Ad a) Skitsering og projektering af veje og byggemodning

Delopgave 1: På baggrund af tilbud fra ekstern rådgiver afsættes 209.000 kr. til rådgiverhonorar og 882.000 kr. til tekniske forundersøgelser. Beløbene er inkl. budget til uforudsete udgifter.

Der afsættes derudover 284.800 kr. til dækning af landinspektørudgifter til selve rammeudstykningen af de tre delområder, samt til udstykning af de 18 parceller i delområde A. Det er udgifter som skal afholdes i forbindelse med lokalplanarbejdet, som også omfatter en udstykningsplan. 

Der vil blive søgt om bevilling til delopgave 2 og 3 når delopgave 1 er afsluttet. Pt. forventes det, at der skal afsættes ca. 1.245.000 kr. til de to delopgaver.

 

Ad b) Arkæologiske forundersøgelser inkl. afgrødeerstatning

Bornholms Museum har oplyst en udgift på forventet 221.000 kr. Det anbefales, at der tillægges 10 pct. til uforudsete udgifter - i alt 243.100 kr.

Der afsættes tillige 20.000 kr. til afgrødeerstatning til forpagteren af arealet.

 

Ad c) Undersøgelser af forekomster af beskyttede dyrearter

På baggrund af tilbud fra eksternt konsulentfirma afsættes 60.800 kr. til yderligere undersøgelser af forekomster af beskyttede dyrearter – markfirben og flagermus.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 13  Disponering af landsbyfornyelsespulje 2021

01.11.00Ø39-0010

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

14

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

13

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Bornholms Regionskommune har i 2021 fået tildelt en ramme på 8,5 mio. kr. fra pulje til landsbyfornyelse. Midlerne kan anvendes til byfornyelsesformål, herunder områdefornyelse og nedrivning. Anvendelsen af puljen forudsætter kommunal medfinansiering. I denne dagsorden fremlægges forslag til disponering af landsbyfornyelsespulje 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at der fra landsbyfornyelsespulje 2021 disponeres 1,6 mio. kr. til en fortsat nedrivningsindsats

b) at der fra landsbyfornyelsespulje 2021 disponeres 1,6 mio. kr. til en fortsat renoveringspulje til private boliger

c) at de resterende midler disponeres til den fortsatte områdefornyelsesindsats i Nexø og Åkirkeby

d) at kommunal medfinansiering til hjemtagelse af den resterende del af pulje til landsbyfornyelse 2021 medtages i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2022

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Regionskommune er i 2021 tildelt en ramme fra statens pulje til landsbyfornyelse på 8,5 mio. kr. Regionskommunens egenfinansiering udgør mellem 20 og 40 % af de samlede udgifter. Dvs. at der skal afsættes mellem 5,7 (hvis rammen alene udnyttes til formål, hvor der er 60 % refusion) og 2,1 mio. kr. (hvis rammen alene udnyttes til formål, hvor der er 80 % refusion) for at udnytte den fulde ramme afhængig af anvendelsen. En del af disse midler er allerede bevilliget til energirenovering, nedrivninger og områdefornyelse i Nexø.

 

Om landsbyfornyelsespuljen

Rammen til landsbyfornyelse for 2021 kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Rammen kan anvendes til (tilskud til) følgende tiltag:

-   Områdefornyelse.

-   Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv i bygninger, med både beboelse og erhverv.

-   Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.

-   Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.

-   Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

-   Ombygning af tomme erhvervslokaler/offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.

-   Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver - eller har givet - støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.

 

Kommunalbestyrelsen har tidligere givet bevilling til følgende ikke-afsluttede projekter med landsbyfornyelsesmidler:

-      energirenovering (tilskudsordning)

-      nedrivnings- og renoveringspulje (tilskudsordning)

-      områdefornyelsesprojekt i Aakirkeby

-      områdefornyelsesprojekt i Nexø

 

I de nuværende to tilskudsordninger har der hidtil kunnet opnås 60 % refusion fra statens puljer til byfornyelse. Med den senest udmeldte ramme kan der for kommende tilsagn (tilskud til boligejere m.fl.) opnås 80 % refusion.

 

Det foreslås, at der anvendes en del af pulje til landsbyfornyelse 2021 til forhøjelse af disse bevillinger, hvor de resterende tilbageværende kommunale midler matches med 80 % statslige midler fra den nye ramme. Herved forhøjes den samlede pulje til tilskud uden yderligere kommunal medfinansiering.

Dertil foreslås det, at der afsættes en andel af landsbyfornyelsespulje 2021 til medfinansiering af en ny nedrivningspulje i 2022.

 

Dermed foreslås disponeret således til tilskudsordningerne:

-      I energirenoveringsordningen resterer ca. 0,4 mio. kr. i kommunale midler, som der endnu ikke er modtaget ansøgninger til. Hertil reserveres 1,6 mio. kr. fra landsbyfornyelsespulje 2021, således at der er 2 mio. kr. til en fortsat energirenoveringspulje i 2021. Denne disponering kræver ikke yderligere kommunal finansiering. Der fremlægges på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde den 21/4-2021 en sag vedrørende dette.

-      I nedrivnings- og renoveringsprojektet resterer ca. 0,2 mio. kr. kommunale midler, der endnu ikke er disponeret til konkrete tiltag. Hertil reserveres 0,8 mio. kr. fra landsbyfornyelsespulje 2021, således at der er 1 mio. kr. til en fortsat nedrivningspulje i 2021. Denne disponering kræver ikke yderligere kommunal finansiering.

-      Til en videreførelse af en nedrivningspulje i 2022 foreslås afsat yderligere 0,8 mio. kr. fra landsbyfornyelsespulje 2021. Dette kræver en ny kommunal finansiering på 0,2 mio. kr.

o    Det forventes, at der i maj måned fremlægges to sager vedr. nedrivning. Dels en afrapportering af de bæredygtige nedrivninger i regi af Byg360, dels en sag med forslag til forhøjelse af anlægsbevilling til nedrivning i 2021 og 2022. På den baggrund kan udvalget vælge at oversende finansiering af 0,2 mio. kr. til nedrivning i 2022 til budgetforhandlingerne.

 

Til områdefornyelsesprojektet i Nexø er der fra de tidligere puljer til landsbyfornyelse i 2019 og 2020 disponeret midler til at matche de kommunalt afsatte midler. Med den kommunale finansiering på 10 mio. kr. til strandparken i Nexø er der dog et ”overskud” på 4,7 mio. kr. i kommunal finansiering, som ikke er matchet med statslige midler. Det betyder, at der kan trækkes endnu 7,1 mio. fra de statslige rammer til landsbyfornyelse uden yderligere kommunal finansiering.

Områdefornyelse i Åkirkeby er i færd med en revidering af byfornyelsesprogrammet. Realisering af dette program, som forventes fremlagt juni 2021, vil kræve en kommunal medfinansiering, der skal matches med statslige midler fra landsbyfornyelse 2021/2022. Det anbefales derfor, at fordelingen af den tilbageværende ramme i landsbyfornyelse 2021 afventer den politiske behandling af et revideret byfornyelsesprogram for Åkirkeby.

 

Områdefornyelsesprojekterne i Nexø og Aakirkeby løber foreløbig frem til og med 2023. Det foreslås, at den resterende del af landsbyfornyelsespulje 2021 reserveres til disse projekter, og at de udmøntes ved særskilte sager for hver af de to områdefornyelsesprojekter. Der søges løbende samspil med øvrige kommunale midler, som giver mulighed for at hjemtage de statslige midler.

Afsætning af kommunale midler til at hjemtage (dele af) den resterende del af landsbyfornyelsespuljen til brug for områdefornyelsesprojekterne foreslås medtaget i de kommende budgetforhandlinger for 2022.

 

 

Opsummering på disponering/reservation af de statslige landsbyfornyelsesmidler 2021:

Projekt

Beløb fra landsbyfornyelse 2021

Energirenoveringsordning;

- Resterende kommunal finansiering: 0,4 mio. kr.

- Mulig refusion: 80 %

1,6 mio. kr.

Nedrivningspulje 2021;

- Resterende kommunal finansiering: 0,2 mio.kr.

- Mulig refusion: 80 %

0,8 mio. kr.

Nedrivningspulje 2022;

- Anlægsforslag til budgetforhandlingerne: 0,2 mio. kr.

- Mulig refusion: 80 %

0,8 mio. kr.

 

 

Reserveres til den fortsatte gennemførsel af områdefornyelsesprojekterne i 2021-2023

5,3 mio. kr.

I alt

8,5 mio. kr.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen – der fremlægges særskilte dagsordenspunkter med henblik på afgivelse af anlægsbevillinger til de enkelte projekter.

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 14  Forhøjelse af anlægsbevillinger til energirenovering af private boliger i mindre byer og i det åbne land (forhøjelse)

01.11.24Ø40-0005

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

15

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

14

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen godkender

Resumé

I april 2020 godkendtes en tilskudsordning til private boligejere, hvor der kunne opnås tilskud til udskiftning eller renovering af døre og vinduer for huse med energimærke D eller lavere. Der resterer efter de gennemførte ansøgningsrunder i 2020 et beløb på 0,4 mio. kr. i kommunale midler i den nuværende ordning.

Med udmelding af Landsbyfornyelsespulje 2021 kan der for tilskud efter denne ordning opnås refusion på 80 % mod tidligere 60 %.

På den baggrund søger Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat om forhøjelse af anlægsbevillingerne til projektet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a) at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til tilskudsordning til energirenovering af private boliger i mindre byer og i det åbne land forhøjes med 1.000.000 kr. (udgift), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør i alt 2.910.000 kr.,

b) at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til refusion af projektudgifterne tilsvarende forhøjes med -1.000.000 kr. (indtægt fra statens pulje til byfornyelse), således at den samlede anlægsbevilling til refusion herefter udgør -2.110.000 kr.,

c) at tilskudsordningen ændres, så den fremover er åben for at omfatte boliger i det åbne land samt byer med færre end 4000 indbyggere, og

d) at de reviderede prioriteringskriterier godkendes, så der også kan opnås tilskud til isolering.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den 15. april 2020 godkendte Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgeten ændret kommunal tilskudsordning rettet mod energirenovering af private boliger. Budgettet til tilskudsordningen, som er på 1.850.000 kr., blev finansieret med 40 % kommunale midler og med 60 % statslige midler fra puljen til Landsbyfornyelse 2018.

Efter fire ansøgningsrunder var der i starten af 2021 disponeret ca. 840.000 kr. af budgettet. Dermed var der en rest på ca. 400.000 kr. i kommunale midler og ca. 600.000 kr. i statslige midler.

På Økonomi- Erhvervs- og Planudvalgets møde den 10. februar 2021 blev det besluttet at fortsætte projektet. Samtidig blev det dog besluttet, at de resterende statslige midler, der blev udmeldt i 2018, skal disponeres i regi af områdefornyelsen i Nexø, idet tidsfristen for brug af midlerne ellers ville udløbe, og midlerne dermed ikke ville kunne tilgå Bornholm.

Med denne sag fremlægges en mulighed for at matche de resterende kommunale midler på 400.000 kr. med midler fra den nye statslige pulje til landsbyfornyelse, der er meldt ud i 2021. Med udmeldingen af puljen til Landsbyfornyelse 2021 er der samtidig meldt en ny refusionssats ud. Det betyder, at der for de kommende tilskud fra energirenoveringsordningen kan opnås 80 % refusion for udgifterne.

Dette medfører, at de resterende 400.000 kr. (20 %) nu udløser en samlet refusion på 1.600.000 kr. (80 %). Tidligere udløste 400.000 kr. (40 %) en samlet refusion på 600.000 kr. (60 %). Dermed kan bevillingen forhøjes med samlet 1.000.000 kr. uden yderligere tilgang af kommunale midler.

Det betyder i praksis, at hvor staten før refunderede 24.000 kr. ud af et tilskud på 40.000 kr. vil staten fra den nye pulje refundere 32.000 kr., mens kommunen selv alene skal yde de 8.000 kr.

 

Ændringer

Med de seneste ændringer af pulje til landsbyfornyelse er grænsen for byers størrelse for benyttelse af statens pulje samtidig ændret fra tidligere 3.000 indbyggere til 4.000 indbyggere.

 

I regi af energistrategien er der iværksat en handleplan med fokus på at udskifte oliefyr og forbedre isolering i de bornholmske boliger. I forlængelse heraf har administrationen undersøgt mulighederne for, at den her fremlagte reviderede ordning tillige kan bruges til isolering. Konklusionen er, at midlerne godt kan bruges til isolering, hvis den finder sted samtidig med en istandsættelse af klimaskærmen i form af eksempelvis istandsættelse af tag eller istandsættelse af en facade.

 

I forlængelse af ovenstående foreslås det derfor,

-          at de resterende ca. 400.000 kr. kommunale midler matches med ca. 1.600.000 kr. fra statens pulje til landsbyfornyelse 2021.

-          at energirenoveringsordningen ændres, så ordningen både omfatter boliger i det åbne land (som hidtil) samt byer med færre end 4.000 indbyggere (mod før færre end 3.000 indbyggere). Dermed vil også boliger beliggende i Nexø være omfattet af ordningen.

-          at energirenoveringsordningen udvides til at omfatte tilskud til isolering af boligens klimaskærm, der udføres i sammenhæng med renovering af boligens tag og/eller facader. Det vil i praksis betyde, at der kan gives tilskud til tagisolering, dog kun hvis den udføres i forbindelse med istandsættelse af bygningens tag, og at der gives tilskud til udvendig efterisolering eller hulmursisolering, dog kun hvis den udføres i forbindelse med istandsættelse af bygningens ydermur. Det anbefales, at istandsættelsen skal omfatte en hele tagflade eller en hele bygningsside og forstås som reparation eller udskiftning af bygningsdele. Det anbefales tillige, at der kun ydes tilskud til den del af udgiften, der vedrører isolering.

Prioritering af ansøgningerne sker generelt ud fra energimærke, således at boliger med laveste energimærke prioriteres først. Dog prioriteres renovering af vinduer fortsat i det tilfælde, hvor der er ansøgt om flere midler, end der er afsat.

 

Der arbejdes hen mod en kommende ansøgningsrunde i sommeren 2021 samt en runde i efteråret 2021. Der åbnes op for, at der i første runde kan ansøges for op til 50 % af de afsatte midler. I efterfølgende runder udbydes restbeløbet. Hvis det fulde beløb ikke er uddelt i anden runde gennemføres op til to yderligere runder.

 

Herudover fastholdes følgende kriterier, der blev besluttet april 2020:

-      Støttesatsen er 40 %.

-      Det maksimale støttebeløb er 40.000 kr. pr. ejendom.

-      Der er en nedre tilskudsgrænse på 20.000 kr., hvilket betyder, at det samlede projekt skal udgøre min. 50.000 kr.

-      Støtte udbetales til bygninger med energimærke D-G.

 

Dertil følger de lovbestemte kriterier, herunder:

-      Ejendommen bebos af ejeren.

-      Ejendommen er opført før 1960 og er væsentligt nedslidt.

-      Tiltaget sikrer eller øger bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.

-      Tiltaget må ikke være gennemført, før der meddeles tilsagn om tilskud.

-      Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter.

-      Bygningsreglementets krav til bygningskomponenter ved ombygninger, vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele i eksisterende bygninger skal efterleves.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen godkendte den 11. oktober 2018 følgende to anlægsbevillinger til projektet:

 

Udgifter

 

 

Tilskud til energirenovering

1.850.000 kr.

 

Administration af tilskudsordning

60.000 kr.

 

Udgifter i alt

1.910.000 kr.

Anlægsbevilling

Finansiering

 

 

Pulje til Landsbyfornyelse 2018, ref. 60 %

-1.110.000 kr.

Anlægsbevilling

Netto

800.000 kr.

 

 

Efter de gennemførte ansøgningsrunder i 2020 resterer der et beløb på 400.000 kr. i kommunale midler i den nuværende ordning.

 

Da staten udmeldte rammen for Landsbyfornyelse 2021 blev det samtidig meddelt, at den statslige refusionsprocent for landsbyfornyelse er hævet fra 60 % til 80 % for tilsagn i 2021. 

 

Med denne sag matches de resterende kommunale midler på 400.000 kr. med midler fra den nye statslige pulje til landsbyfornyelse for 2021.

·         Der søges om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til tilskudsordning til energirenovering af private boliger i mindre byer og i det åbne land på 1.000.000 kr. (udgift), således at den samlede anlægsbevilling herefter udgør i alt 2.910.000 kr.

·         Der søges tilsvarende om en forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb til refusion af projektudgifterne på -1.000.000 kr. (indtægt fra statens pulje til byfornyelse), således at den samlede anlægsbevilling til refusion herefter udgør -2.110.000 kr.

 

I nedenstående tre tabeller ses bort fra den budgetlagte og ikke refusionsberettigede udgift på 60.000 kr. til administration af ordningen. Der afsættes i øvrigt ikke midler til projektledelse fremadrettet.

 

Den nuværende tilskudsordning (60 % refusion) reduceres med netto 400.000 kr. til:

 

 

Pt.

Ændring

Efter ændring

Udgifter

1.850.000 kr.

-1.000.000 kr.

850.000 kr.

Refusion 60 %

-1.110.000 kr.

600.000 kr.

-510.000 kr.

Nettoudgift

740.000 kr.

-400.000 kr.

340.000 kr.

 

 

Den nye tilskudsordning (80 % refusion) budgetlægges med netto 400.000 kr.:

 

Udgifter

2.000.000 kr.

Refusion 80 %

-1.600.000 kr.

Nettoudgift

400.000 kr.

 

 

De to ordninger samlet set:

 

Udgifter

2.850.000 kr.

Refusion

-2.110.000 kr.

Nettoudgift

740.000 kr.

 

Dermed forhøjes udgiftsbevillingen med samlet netto 1.000.000 kr. uden tilgang af nye kommunale midler, idet udgiften finansieres af refusion fra staten (indtægtsbevillingen forhøjes tilsvarende).

 

Den samlede økonomi er skitseret nedenfor:

 

Udgifter

Oprindelige bevillinger

Forhøjelser

Nye anlægs- bevillinger

(kursiv)

Tilskud til energirenovering

1.850.000 kr.

1.000.000 kr.

2.850.000 kr.

Administration af tilskudsordning

60.000 kr.

0 kr.

60.000 kr.

Udgifter i alt

1.910.000 kr.

1.000.000 kr.

2.910.000 kr.

Finansiering

 

 

 

Pulje til Landsbyfornyelse 2018 (60 %)

-1.110.000 kr.

+600.000 kr.

-510.000 kr.

Pulje til Landsbyfornyelse 2021 (80 %)

 

-1.600.000 kr.

-1.600.000 kr.

Egenfinansiering (restmidler 2015)

-800.000 kr.

0 kr.

-800.000 kr.

Finansiering i alt

-1.910.000 kr.

-1.000.000 kr.

-2.910.000 kr.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 15  Ejerstrategier for de kommunale aktieselskaber

24.00.00A21-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

19

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

15

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller.

Kommunalbestyrelsen godkender.

Resumé

Det er tidligere besluttet, at ejerstrategierne for de kommunale aktieselskaber skal revideres og ajourføres i løbet af en valgperiode. Indeværende sag giver en status på dette, og det foreslås, at de gældende ejerstrategier ajourføres i efteråret 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         de gældende ejerstrategier for BEOF A/S, Rønne Havn A/S og Nexø Havn A/S videreføres uændrede indtil efteråret 2021, hvor de forelægges til revurdering og egentlig genbehandling.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der foreligger ejerstrategier for BEOF A/S, Rønne Havn A/S og Nexø Havn A/S.

 

Administrationen har gennemgået de gældende ejerstrategier og har følgende kommentarer:

 

BEOF A/S – er revideret og ændret pr. 10. oktober 2019 på baggrund af forslag fra BEOF. Det er anført, at ejerstrategien forventes revideret igen, når BRK vedtager en ny udbuds- og indkøbspolitik. Konklusionen er, at BEOFs ejerstrategi er blevet revideret halvvejs i valgperioden.

 

Rønne Havn A/S – er senest revideret pr. 23. februar 2017. Kommunalbestyrelsen har efter anmodning fra selskabet fraveget ejerstrategien på enkelte væsentlige punkter efter godkendelse på kommunalbestyrelsesmøder den 23. februar 2017 og den 25. marts 2021. Begge sager er behandlet som lukkede punkter.

 

Nexø Havn A/S – er senest revideret pr. 19. november 2015. Nexø Havn A/S har tilkendegivet, at der ikke fra deres side er ønsker til ændringer på nuværende tidspunkt.

 

Idet en revision og ajourføring af ejerstrategierne afventer godkendelse af en ny udbuds- og indkøbspolitik for Bornholms Regionskommune, foreslås det, at strategierne videreføres uændret, indtil en sådan foreligger, forventeligt inden sommer 2021. Udbuds- og indkøbspolitikken er under udarbejdelse og forventes forelagt til politisk behandling inden sommerferien.

Ejerstrategierne kan derfor genbehandles i efteråret efter indarbejdelse af dels udbuds- og indkøbspolitikken og dels efter strategioplæg fra selskaberne.

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. april 2021

1.
Ejerstrategi Nexø Havn AS (DOCX)

2.
Ejerstrategi Rønne Havn AS (DOCX)

3.
Ejerstrategi BEOF AS (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 16  Befolkningsprognose for Bornholms Regionskommune 2021

00.01.00P10-0023

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

08-04-2021

10

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

16

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Årets befolkningsprognose ligger klar til politisk behandling. Befolkningsprognosen bruges primært i budgetlægningen, samt til planlægning af den kommunale service, boligudvikling og en række andre forhold.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         Kommunalbestyrelsen godkender befolkningsprognosen for 2021

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 8. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen satte i 2018 et ambitiøst mål for befolkningsudviklingen med en vision om 42.000 bornholmere i 2028.

 

2020 blev på mange måder et skelsættende år, da befolkningstallet voksede for første gang siden 2002. Med en stigning på 68 personer er der et stykke vej før visionen er inden for rækkevidde, men at vende udviklingen er et stort skridt i den rigtige retning. De positive konsekvenser af flere tilflyttere og et stigende befolkningstal er, at det bliver muligt at gennemføre det generationsskifte på arbejdsmarkedet, der har været en bekymring i mange år. Samtidig vil tilflytning af fx børnefamilier sikre, at Bornholm også er et levende samfund i mange år fremover.

 

Corona-pandemien har allerede haft mange konsekvenser, også for hvordan vi flytter internt i landet. Drømmen om adgang til natur, mere og renere luft får mere plads, når øvrige tilbud lukkes ned. Det store spørgsmål i arbejdet med årets befolkningsprognose har været tolkningen af den positive udvikling: I hvor høj grad er den betinget af pandemien, og er det en vedvarende eller en midlertidig trend?

Hvad skete der i 2020?

Som skrevet ovenover er den helt store nyhed, at der er flere bornholmere end forventet, og at befolkningstallet er vokset. Som det ses blev udviklingen mere positiv end prognosens forudsigelse.

Figur 1 Folketal (ultimo)

 

Tilvæksten skyldes først og fremmest, at der er kommet langt flere tilflyttere end forventet. Helt præcist valgte 1.833 personer at flytte til Bornholm. Det er en stigning 168 personer, altså ca. 10 % flere end i 2019. Der var også lidt flere fraflyttere (55). Som det ses af grafikken er det ikke en ny tendens, men bygger ovenpå en årrække med positiv udvikling. Ser man bort fra det store antal flygtninge i årene omkring 2015, tegner der sig fra 2013 således et billede af et samfund i udvikling rent tilflytningsmæssigt.

 

Figur 2 Flyttebalancen ekskl. flygtninge

 

Det er primært børnefamilier, der har overrasket positivt i tilflytterstatistikken for 2020. Som det ses af grafikken herunder, der sammenligner sidste års befolkningsprognose med den faktiske udvikling, er det især mindre børn og deres forældre, der skiller sig positivt ud.

 

Figur 3 Udvikling i aldersgrupper sammenlignet med prognosen (2020)

 

Til gengæld er der flyttet flere af de unge fra øen end forventet. Årsagen til dette skal dog formentlig findes i de begrænsede muligheder, der har været for fx at tage sabbatår efter endt uddannelse.

 

Anvendelse af befolkningsprognosen

Befolkningsprognosen er et redskab, der bruges i mange sammenhænge. Budgetlægningen tager afsæt i fx hvor mange børn og ældre, der kommer, så midlerne kan fordeles. Det er derfor vigtigt, at prognosen rammer så præcist som muligt på kort sigt.

 

De langsigtede resultater af prognosen kan bruges i planlægningsøjemed, fx i forhold til byernes udvikling eller til planlægning på skoleområdet.

 

Der er også private interessenter, idet boligudviklere dels har interesse i, hvordan udviklingen har forløbet, og hvad forventningen til fremtiden er. Med den efterhånden lange positive udvikling i tilflytningen, og den nu også positive udvikling i befolkningstallet, kan man i højere grad underbygge at Bornholm er et samfund i positiv udvikling.

 

Befolkningsprognosen baserer sig på en række parametre, der tager afsæt i udviklingen i de seneste år. Udviklingen i antallet af døde, fødte, ud- og indvandrede, til- og fraflyttere fra andre kommuner, antallet af kvinder i den fødedygtige alder, ligger alt sammen til grund for modellen, der beregner prognosens resultater.

 

Modellen der fremskriver data indeholder også en række valg vedrørende udvikling i antallet af fødsler, en model for mellemkommunale flytninger osv. Modellen for de mellemkommunale flytninger tager udgangspunkt i en oplandsmodel, hvor det er udviklingen i de kommuner vores tilflyttere kommer fra, der definerer aktiviteten i de kommende år. Modellen har indtil pandemien ændrede flyttemønsteret, været den mest præcise af de metoder, der kan anvendes.

 

I årets prognose tages der udgangspunkt i nedenstående forudsætninger, der kort fortalt tager udgangspunkt i de sidste fire års udvikling. Den antages i modellen, at den nuværende udvikling med mange tilflyttere er knyttet til pandemien, og at effekten på flyttemønsteret aftager frem mod 2024. Sagt på en anden måde er der i fremskrivningen lagt en antagelse ind om, at pandemien får betydning for flyttemønstrene i de kommende 3 år, men at effekten aftager. Det er som nævnt meget usikkert om mønsteret fra 2020 holder ved, og at der er tale om en mere vedvarende søgning mod provinsen, som tilfældet var i 1970’erne. Næste års prognose kan være med til at give et billede af dette i forhold til om pandemi-effekten stiger eller falder i 2021.

 

Forudsætninger for befolkningsprognosen

Parameterberegninger

Flyttemønstre 2021: 2017-2020 (med den lave udtynding)

Flyttemønstre 2024: 2015-2020 (tager 2015+2016 med som "modvægt" til 2020)

Interpolerer flyttemønstre mellem 2021 og 2024

Fertilitet: 2017-2020

Dødsfald: 2017-2020

 

Fremskrivning

Fødselsniveau: DREAM-profil

Mellemkommunale flytninger: oplandsmodel

UNB-modellen er tilvalgt (dvs. nye boliger har ikke betydning for eksterne flytninger)

Udenlandske flytninger: afgangsmodel

Flygtninge: der regnes med 25 pr. år i hele perioden

Boligprogram: 749 boliger 2021-2032

 

Som det ses er der angivet et antal boliger i boligprogrammet. Antallet er boliger er ikke væsentligt i fremskrivningssammenhæng, idet det alene er boligernes geografiske fordeling, der indgår i beregninger.

Prognosens resultater

Prognosens resultater er det bedste bud på, hvordan fremtiden tegner sig for befolkningsudviklingen. Det betyder også, at tallene kan ændre sig hurtigt, som tilfældet var i 2020 (pandemi) og i 2015 (flygtninge fra Syrien og Eritrea). Prognosen bygger på tidligere års udvikling, og radikale samfundsændringer kan af gode grunde ikke forudses.

 

Det betyder også, at prognosens resultater på lang sigt skal ses som et billede på, hvordan det ser ud hvis udviklingen fortsætter som i de år, der ligger til grund for prognosen. Med andre ord kan prognosen påvirkes af udefrakommende faktorer såvel som lokale politiske beslutninger og tiltag.

 

Befolkningstal – og udviklingen i aldersgrupper

Som det ses af figuren nedenunder forventes der en fortsat stigning i befolkningstallet i hele prognoseperioden. I slutningen af prognoseperioden (2033) forventes med ovennævnte forbehold, at befolkningstallet vil ligge på 40.527.

Figur 4 Befolkningstal 2021-2033

 

Aldersprofilen for det bornholmske samfund i 2021 og 2033, ser lidt forskellig ud, idet de store efterkrigsårgange i 2033 vil være blevet 12 år ældre, således at de primært vil være at finde i aldersspændet 67-90 år. Som det også ses af nedenstående figur vil der være en del flere ældre, samtidig med, at der også vil være flere børn. Der kan dermed forventes et større demografisk træk, idet flere vil have behov for pasnings- og skoletilbud, samtidig med at flere ældre vil medføre behov for mere hjemmehjælp. Omfanget af sidstnævnte afhænger dog af en række forhold, herunder i hvor høj grad fremtidens ældre har et anderledes behov end nutidens.

 

Figur 5 Aldersprofil for Bornholm 2021 hhv. 2033

 

Børn

Som det ses af figuren nedenfor er der også en positiv udvikling på vej med hensyn til antallet af børn, både i førskole- og skolealderen. Stigningen i antallet af skolesøgende børn forventes først at indtræffe i 2026, men stigningen for de 0-5-årige allerede er i gang og forventes at fortsætte i hele prognoseperioden.

 

Figur 6 Udvikling og prognose for antallet af børn på Bornholm

 

Ældre

Som tidligere nævnt kan der forudses flere ældre, idet de store efterkrigsårgange i prognoseperioden vil være gået på pension.

 

Figuren nedenunder viser tydeligt, at efterkrigsårgangene påvirker udviklingen af 85+ segmentet, mens de øvrige aldersgrupper har en mindre stigning, og for de 75-84-årige reelt falder i sidste del af prognoseperioden.

 

Figur 7 Udviklingen i antallet af ældre og prognose - fordelt på tre aldersgrupper

 

Geografi

Den geografisk udvikling er interessant for bysamfundene, og en oversigt over alle byer kan findes i vedhæftede bilag.

 

I nedenstående grafik er prognosens fremskrivning af befolkningstallet vist for 7 af de 8 byer med bopælspligt. Som det ses forventes der især en positiv udvikling i Nexø og Åkirkeby, mens der i Allinge-Sandvig har været en faldende tendens. Dog forventes en relativt stabil udvikling i Allinge-Sandvig og de øvrige byer.

 

Figur 8 Befolkningsudvikling og -prognose i 7 byer med bopælspligt

 

Rønne (også med bopælspligt) får af hensyn til den grafiske fremstilling sin egen figur, som viser, at der forventes en vækst i befolkningstallet i hele prognoseperioden.

 

Figur 9 Befolkningsudvikling og -prognose i Rønne

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 8. april 2021

1.
Geografisk fordeling af befolkning Bornholm (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 17  Budgetvejledning og proces for budget 2022

00.30.02S00-0011

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

08-04-2021

8

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

17

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget beslutter

Kommunalbestyrelsen orienteres

Resumé

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget har ansvaret for at tilrettelægge budgetprocessen, herunder godkende aktiviteter og forudsætninger frem til budgetvedtagelsen. Ifølge styrelseslovens § 38 skal Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets forslag til budget, inkl. overslagsår behandles to gange i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet skal ske senest den 15. oktober.

I denne sag fremlægges forslag til proces for det politiske arbejde med budget 2022.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller,

a)   at budgetprocessen for 2022, som beskrevet i sagsfremstillingen og i bilaget ”Budget 2022, Det politiske arbejde i budgetlægningen”, godkendes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og sendes til orientering i kommunalbestyrelsen

b)   at den samlede ramme for spareforslag til budget 2022 udgør 40 mio. kr. og fordelingen heraf jf. bilag godkendes

c)    at udvalget drøfter henvendelsen fra KL og beslutter, om udvalget ønsker et møde med en repræsentant fra KL

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 8. april 2021:

Ad a) Indstillingen godkendt med den ændring, at det er fagudvalgenes ansvar at godkende de spareforslag, der oversendes til kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger.

Ad b) Godkendt.

Ad c) Godkendt, idet der forsøges planlagt et møde med KL under førstkommende udvalgsmøde.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for budgetlægningen er budgetoverslagsår 2022, som det fremgår af budget 2021. Her er et underskud i 2022 på 21,8 mio. kr. forudsat, at vi får 12 mio. kr. som særlig vanskelig stillet kommune, som er det beløb der er forudsat i budgetoverslagsårene. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner blev hævet permanent sidste år, og i 2020 fik BRK 35 mio. kr. i dette tilskud, det samme modtager BRK i år. Der er på den baggrund indarbejdet en forventning om et tilskud til vanskeligt stillet kommune på 35 mio. kr., jf. uddybning under afsnit ”Budgettering af tilskud som særlig vanskelig stillet kommune”.

Der er dertil regnet på konsekvenserne på enkelte parametre i tilskuds- og udligningssystemet med de nye befolkningstal. Flere borgere betyder flere skatteindtægter og flere driftsudgifter. Samlet forventes en forbedring af økonomien på 3,6 mio. kr. på denne post.

Da der her været en mindre befolkningstilbagegang i de seneste år end tidligere og en lille befolkningstilvækst sidste år betyder det mindre i tilskud og udligning på de parametre, som ser på befolkningstilbagegang. Samlet forventes en forværring af økonomien med 27,5 mio. kr.

Siden sidste budgetvedtagelse er der sager, der er besluttet politisk eller er på vej til politisk behandling, som forventes at have betydning for økonomien og som kan forværre bundlinjen i 2022 med 13,9 mio. kr.

 

Tabel 1: Politiske sager med økonomisk konsekvens for 2022

Udvalg

Sag

Beløb i 2022

KB 17/12-20

Beredskabsområdet og brandteknisk byggesagsbehandling

0,6 mio. kr.

ØEPU 10/2-21

BAT’s bidrag til medfinansiering af 4 elbusser

-0,7 mio. kr.

KB 25/2-21

Annullering af biludbud (el-biler, foreløbige beregninger)

3,0 mio. kr.

KB 25/2-21

Delvis ibrugtagning af rådhuset i Knudsker

0,8 mio. kr.

ØEPU 10/3-21

Udbud af det operative beredskab

0,6 mio. kr.

ØEPU 10/3-21

Tilbagerulning af besparelse i Center for Børn og Familie

0,6 mio. kr.

Sager på kommende møder, dvs. er ikke politisk behandlet endnu

 

NMU 6/4-21

Flytning af Svaneke Børnehus til Mælkebøtten

4,5 mio. kr.

NMU 6/4-21

Finansiering til ekstern rådgivning ifm. klimatilpasningsplan

0,5 mio. kr.

SSU 12/4-21

Tilbud om misbrugsbehandling til unge

2,2 mio. kr.

ØEPU 6/5-21

Demografikorrektioner (ud over niveautilpasning)

1,7 mio. kr.

I alt

13,9 mio. kr.

 

Samlet set betyder det, at skønnet over ubalancen i 2022 er som vist i tabel 2.

 

Tabel 2: Skøn over ubalancen i 2022

 

Skøn over

ubalance i 2022

Ubalance i budgetoverslagsår 2022 (inkl. forudsætning om 12 mio. kr. i tilskud som særlig vanskelig stillet kommune)

21,8 mio. kr.

Forudsætning om at BRK får 35 mio. kr. i stedet for 12 mio. kr. i tilskud som særlig vanskelig stillet kommune

-23,0 mio. kr.

Flere indbyggere (flere skatteindtægter og flere driftsudgifter)

-3,6 mio. kr.

Skøn over virkning i tilskud og udligning pga. befolkningstal

27,5 mio. kr.

Sager med økonomisk konsekvens i 2022, jf. tabel 1

13,9 mio. kr.

Ubalance i 2022, skøn pr. medio marts 2021

36,6 mio. kr.

Note: + er en forværring, - er en forbedring af ubalancen

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke kan siges noget om de samlede konsekvenser for finansieringssiden, da der er mange parametre i udligningssystemet der først gøres op senere frem mod udmeldingen af tilskud og udligning den 1. juli 2021. Dertil kan lægges den usikkerhed, der er om størrelsen af tilskud som særlig vanskelig stillet kommune, hvor afklaringen forventes ultimo august.

 

Der gøres yderligere opmærksom på, at der er tiltag i budget 2021, som ikke er videreført til 2022. Hvis de ønskes videreført i 2022 i samme omfang som i 2021, vil det betyde udgifter for 4,2 mio. kr. I bilaget med budgetvejledningen fremgår, hvilke emner, der er tale om.

 

Budgettering af tilskud som særlig vanskelig stillet kommune

En ikke uvæsentlig del af finansieringen i budgettet er det tilskud som særlig vanskelig stillet kommune, som BRK modtager efter ansøgning jf. § 16 i udligningsloven.

Kommunerne skal fremsende en ansøgning i starten af august og kan forvente svar på ansøgningen senest den 1. september, hvilket er meget sent i forhold til det budgetarbejde, der går i gang i foråret.

Det er derfor nødvendigt allerede nu at forholde sig til, hvad vi tror, at kommunen vil modtage i dette tilskud. I værste fald modtager BRK ikke noget, og i bedste fald kan man forestille sig, at BRK modtager 60-70 mio. kr.

I 2021 modtager BRK 35 mio. kr. i dette tilskud, og kommunen fik også 35 mio. kr. i tilskud i 2020. Dertil kommer, at pulje til vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i forbindelse med udligningsreformen er permanent forhøjet til 350 mio. kr.

Den permanente forhøjelse af puljen og størrelsen af tilskud modtaget de seneste to budgetlægninger, betyder, at administrationen anbefaler, at der indarbejdes en forventning om et tilskud til vanskeligt stillet kommune på 35 mio. kr.

Hvis det senere viser sig, at BRK modtager et lavere beløb, kan dette fx engangsfinansieres af kassebeholdningen.

Borgmesteren og kommunaldirektøren vil i april sende et brev til indenrigsministeren for at bede om et møde snarest og for at gøre opmærksom på de udfordringer, det medfører, at der er så stor usikkerhed om størrelsen af tilskuddet og især tidsperspektivet for, hvornår det meldes ud. Samtidig vil ministeren blive gjort opmærksom på, at det ikke tyder på, at udligningsreformen har bedret situationen for BRK, og især kriteriet for befolkningstilbagegang rammer hårdt i 2022.

 

Størrelsen på sparerammen

Som beskrevet ovenfor er der allerede vedtaget en række sager, eller der er sager på vej til politisk behandling, som har økonomiske konsekvenser i 2022. Det betyder, at skønnet over ubalancen i 2022 lige nu er 36,6 mio. kr.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at der politisk udmeldes en ramme for spareforslag til budget 2022 på 40 mio. kr., som det fremgår af bilaget, da det vil give en smule luft til politiske prioriteringer. Fordelingen af sparerammen er sket på samme grundlag som tidligere år.

 

Grad af politisk involvering i udarbejdelsen af spareforslag

Sådan som den økonomiske virkelighed har været for BRK igennem mange år, er arbejdet med af finde spareforslag, der kan være med til at bringe balance i budgettet, en fast del af budgetarbejdet.

Der har igennem årene været budgetprocesser med varierende grad af politisk involvering i den del af budgetarbejdet; lige fra at det er fagudvalgenes ansvar at godkende de spareforslag, der oversendes til kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger, til at det er administrationens ansvar at fremlægge et katalog af spareforslag for kommunalbestyrelsen.

Der er fordele og ulemper ved begge typer udarbejdelse af spareforslag. Ved en stor grad af politisk involvering får fagudvalgene mulighed for at vælge de spareforslag fra, som man ikke politisk kan stå inde for, mens man ved et rent administrativt sparekatalog får mulighed for politisk at afvente stillingtagen til de konkrete spareforslag helt frem til budgetforhandlingerne.

Det foreslås, at der i dette års budgetproces i lighed med de seneste år, arbejdes med et administrativt sparekatalog.

 

Tidspunkt for igangsættelse af proces

I BRK er budgetprocessen typisk igangsat tidligt på året, i februar-marts, da det giver administrationen længere tid til at beskrive og kvalificere spareforslagene.

Sidste år blev arbejdet udskudt nogle måneder, da der var et politisk ønske om at afvente en udligningsreform.

Beslutningen om at igangsætte processen tidligt eller senere er bundet op på, hvor sikre på økonomien vi vil være mod hvor meget tid, der skal være til gode processer i systemet. Jo tidligere vi går i gang, jo bedre tid er der til at lave et velkvalificeret sparekatalog. Jo længere vi venter, jo mere sikre på den økonomiske udfordring i 2022, kan vi blive. Dog vil der frem til udmeldingen om tilskud og udligning den 1. juli være usikkerhed om en stor del af finansieringen, ligesom der vil være uvished om størrelsen på tilskuddet som særlig vanskelig stillet kommune frem til ultimo august.

Det foreslås, at budgetprocessen igangsættes af Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i april, og at der udmeldes en ramme for størrelsen af det samlede sparekatalog, så der er bedre tid til at kvalificere administrationens forslag.

 

Udviklingsmæssige pejlemærker i stedet for mål

For at give en ny kommunalbestyrelse og de nye udvalg fuldt ejerskab til måludviklingen i den kommende valgperiode vil målarbejdet for budget 2022 blive erstattet af et arbejde med pejlemærker for hvert udvalgsområde - pejlemærker som fagudvalgene vil anbefale en ny kommunalbestyrelsen og de kommende udvalg at arbejde efter i den nye valgperiode.

 

Henvendelse fra KL

KL har den 11. marts skrevet til alle kommuners borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer om arbejdet med at forberede økonomiforhandlingerne for 2022.

Ud over at invitere til virtuelle stormøder om de kommende forhandlinger, opfordrer KL til, at kommunalbestyrelsen tager en temadrøftelse om den økonomiske situation og udfordringer i kommunen aktuelt og på sigt. KL vil gerne have tilbagemeldinger fra kommunerne.

KL vil også gerne deltage virtuelt i drøftelserne lokalt med et oplæg fra en repræsentant fra enten bestyrelsen eller sekretariatet.

Sidste år deltog Martin Damm, næstformand i KL, i et møde med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget med et oplæg om budget 2021.

 

Overordnet beskrivelse af budgetprocessen

I oplægget er der beskrevet en proces, hvor det er administrationen, der udarbejder forslag til besparelser, udvidelser og anlæg, og hvor den politiske inddragelse af fagudvalgene begynder med dialogmøder i maj med centrene om udfordringer og opmærksomhedspunkter.

På møderne i maj vil fagudvalgene få en kort orientering om, hvilke forslag administrationen arbejder med, og på et budgetmøde den 23. juni vil kommunalbestyrelsen få en gennemgang af samtlige forslag.

Fagudvalgene kan behandle sager med økonomisk konsekvens i 2022, der skal indgå som materiale til budgetforhandlingerne. Fagudvalgsbehandlingen bør være senest i juni, så sagerne blive præsenteret for den samlede kommunalbestyrelse på budgetmødet den 23. juni.

De forskellige forslag til budget 2022 vil blive sendt i høring hos de høringsberettige parter og til kommentering i MED-systemet fra den 28. juni til den 13. august.

Den 13. august er også fristen for eksterne parter, som ønsker at sende en ansøgning til kommunalbestyrelsens drøftelse af budget 2022.

Senest den 1. juli skal Indenrigsministeriet melde skatter, tilskud og udligning ud til kommunerne. Sideløbende hermed arbejder administrationen på at kvalificere forventningerne til økonomien i 2022. Der laves bl.a. analyser og budgetopfølgninger på særlige udgiftsområder for at kunne give kommunalbestyrelsen bedste bud på mulige forbedringer og udfordringer på udgiftssiden. Medio august vil kommunalbestyrelsen modtage et notat med status på økonomien for 2022.

De kendte processer med spørgsmål og beregninger til budgettet er beskrevet i vedlagte budgetvejledning.

Budgetforhandlingerne er planlagt til den 1.-2. september.

Nærmere beskrivelse af budgetprocessen fremgår af budgetvejledningen, vedlagt som bilag.

 

 Tabel 3: Tidsplan for budgetarbejdet 

Dato/ periode

Aktør

Beskrivelse af aktivitet

10. marts

ØEPU

Sag med orientering om kommunens økonomiske situation i 2022

8. april

ØEPU

Godkendelse af budgetprocessen for det politiske arbejde (budgetvejledningen) og beslutning om sparerammen

Sag med befolkningsprognose

21. april

ØEPU

Sag om tilpasninger til den demografiske udvikling (demografikorrektioner

29. april

KB

Sag om budgetproces, budgetvejledning og spareramme forelægges til orientering

3.-6. maj

Alle udvalg og centre

Dialogmøder mellem udvalg og centre

3.-6. maj

Fagudvalg og ØEPU

Sager med oplæg til pejlemærker for en ny valgperiode

31. maj-3. juni

(9. juni)

Fagudvalg og ØEPU

Sager med økonomiske konsekvenser for budget 2022 bør senest være behandlet af fagudvalgene inden de oversendes til at indgå i budgetdrøftelserne

Sager med pejlemærker

Medio juni

 

Aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2022 forventes klar

23. juni

KB

Budgetmøde

28. juni

 

Spareforslag og øvrige forslag sendes i høring/til kommentering (frist 13. august)

1. juli

 

Social- og Indenrigsministeriets udmelding om skatter, tilskud og udligning

August

HMU og KB

Dialogmøde mellem HovedMED og kommunalbestyrelsen (HovedMED planlægger)

6. august

KB

Frist for partierne til at indsende nye forslag, der skal beregnes af administrationen. Beskrivelse af forslag skal sendes til direktionen på mail senest den 6. august.

13. august

Eksterne parter

Frist for eksterne parter til at sende ansøgninger som ønskes at indgå i kommunalbestyrelsens drøftelser af budget 2022. Ansøgning skal sendes til borgmester og kommunaldirektør.

13. august

HMU m.fl.

Høringsperioden / udtalelsesperioden slutter

16. august

KB

Følgende materiale sendes til kommunalbestyrelsen:

·    Kommentarer og høringssvar

·    Indkomne ansøgninger fra eksterne parter

·    Statusnotat om økonomien for 2022 og det tekniske basisbudget.

·    Et regneark til brug for udarbejdelse af eget budgetforslag

25. august

KB

Tilbagemelding på nye beregninger til partierne sendes til kommunalbestyrelsen

26. august

ØEPU

Behandling af budgetkorrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet mv.

30. august

KB

Partierne fremsender deres budgetforslag til Økonomi og Personale samt kommunalbestyrelsen

1.-2. september

KB

Budgetforhandlinger

9. september

Gr.formænd

Evt. gruppeformandsmøde i forligskredsen om budgetforligsemnerne

14. september

HMU m.fl.

Nye og ændrede forslag fra budgetforhandlinger sendes i høring og til kommentering hos de høringsberettigede parter med frist den 27. september kl. 12.00

15. september

ØEPU

1. behandling af budgetforslaget

23. september

KB

1. behandling af budgetforslaget

28. sept. kl. 8.00

KB

Frist for fremsættelse af ændringsforslag. Denne frist gælder ikke for ØEPU 

27. september kl. 12.00

HMU m.fl.

Høringsperiode / udtalelsesperiode for nye og ændrede forslag fra budgetforhandlingerne slutter

September

Borgmester

Borgmestermøde i KL-regi

6. oktober

ØEPU

2. behandling af budgettet

14. oktober

KB

2. behandling af budgettet

Okt. – dec.

Alle udvalg

Dialogmøder mellem udvalg og centre om det vedtagne budget

29. november – 1. december

Fagudvalg

Fagudvalgene behandler budgettets konsekvenser for egne mål og evt. justering af målene

8. december

ØEPU

Sag om budgettets konsekvenser for egne mål og evt. justering af målene

Sag om alle udvalgenes mål for 2022 og eventuelle ændringer til dem

16. december

KB

Sag om alle udvalgenes mål for 2022 og eventuelle ændringer til dem

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

Bilaget med budgetvejledningen ”Budget 2022, Det politiske arbejde i budgetlægningen” er opdateret, så der er overensstemmelse med Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets beslutning den 8. april 2021.

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 8. april 2021

1.
Fordeling af spareramme i 2022 på 40 mio. kr. (PDF)

2.
KL-brev til KB-medlemmer om forberedelse af ØA22 (PDF)

3.
KL forventede hovedtemaer til økonomiforhandlingerne for 2022 (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 29. april 2021

4.
Budget 2022, Det politiske arbejde i budgetlægningen (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 18  Likviditetsoversigt pr. 31. marts 2021

00.32.18G01-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

3

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

18

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Oversigter over kassebeholdning og udvikling i beholdninger pr. 31. marts 2021.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         likviditetsoversigterne tages til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Taget til efterretning.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til bestemmelserne i Indenrigs- og Boligministeriets, ”Budget og regnskabssystem for kommuner afsnit 7,3 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditregler” forelægges Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget og kommunalbestyrelsen kvartalsvist oversigter over udviklingen i kassebeholdningen.

Der er bilagt to oversigter. Den første oversigt (bilag 1) viser den faktiske beholdning ultimo marts 2021, den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage og disponeringer, herunder specifikationer. Den anden oversigt (bilag 2) viser en grafisk oversigt over udviklingen i den daglige beholdning og den gennemsnitlige beholdning de seneste 365 dage i år og sidste år.

 

Den seneste udvikling i kassebeholdningen:

Den faktiske beholdning på 239,4 mio. kr. er steget 87,9 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. december 2020. Udviklingen i perioden svarer til udviklingen i samme periode sidste år, dog med en større stigning i første kvartal i år sammenlignet med sidste år. Den væsentligste årsag til stigningen er ejendomsskatter, hvor 1. rate forfalder i januar måned.

 

Den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage er på 306,2 mio. kr. Gennemsnittet er steget med 22,8 mio. kr. i forhold til sidste opgørelse pr. 31. december 2020.

Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er opfyldt.

 

Udviklingen i kassebeholdningen i 2021:

Udviklingen i kassebeholdningen i 2021 vil løbende blive påvirket af kassefinansierede tillægsbevillinger, forventede mer-/mindreforbrug i året og forventet anvendelse af overførsler fra tidligere år.

Med budget 2021 blev der vedtaget en kasseforøgelse på 6,0 mio. kr. Dertil kommer tillægsbevillinger der samlet set giver et træk på 12,0 mio. kr. fra kassen, fordelt med 11,1 mio. kr. på drift og 1,0 mio. kr. på anlæg. De væsentligste tillægsbevillinger er tilskud og underskudsgaranti til Folkemødet på i alt 4,2 mio. kr., en opprioritering af rengøringen til rengøringsservice for at overtage den ekstra rengøring, der foretages af plejepersonalet på Hjemmeplejens baser og plejehjem og centres service- og fællesarealer samt Rehabilitering Sønderbo som følge af Corona på 2,0 mio. kr. samt 4,2 mio. til lukkede sager. Samtlige tillægsbevillinger fremgår af den sidste side i bilag 1.

Derudover bemærkes, at en vis andel af kassebeholdningen er reserveret til specifikke formål i 2021 og frem, som fx midler reserveret til anlæg og ekstraordinære indsatser i budgetoverslagsårene. Det forventes, at Bofa i de kommende år skal investere som følge af ressourcestrategiplan 2019 mv.

 

Se bilag 1 for en nærmere gennemgang.

 

Økonomiske konsekvenser

-

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. april 2021

1.
03 Beholdninger pr. 31. marts 2021 (PDF)

2.
0321 Grafisk oversigt over udviklingen i beholdninger (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 19  Budgetoverførsler fra 2020 til 2021

00.30.10P19-0032

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

5

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

19

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Sagen vedrører genbevilling af budgetoverførsler fra 2020 til 2021.

Der overføres 115,4 mio. kr. vedr. drift, 106,5 mio. kr. vedr. anlæg og -11,4 mio. kr. vedr. optagelse af lån og udlån. Budgetoverførslerne fra 2020 til 2021 udgør i alt 210,5 mio. kr.

Indstilling og beslutning

Direktionen indstiller, at

a) der meddeles tillægsbevilling på driften på i alt 115.361.000 kr. i 2021 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 1 kolonne 9,

b) der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb på anlæg på 106.500.580 kr. i 2021 som anført i økonomiafsnittet og i bilag 2,

c) der meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb vedr. optagelse af lån på -11.323.200 kr.,

d) der meddeles tillægsbevilling til udlån på -46.425 kr., og

e) tillægsbevillingerne til budgetoverførslerne på netto 210.491.955 kr. finansieres af de likvide midler.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

Linda Kofoed Persson og Kirstine van Sabben kan ikke medvirke.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Liste K har stillet følgende ændringsforslag:

"Der overføres yderligere 6,6 mio. kr. fra 2020 til 2021 på området ældre, finansieret af likvide aktiver. Beløbet afsættes som en omstillingspulje til at imødegå økonomiske udfordringer på området – bl.a. til arbejdet med at løse udfordringen med personale – herunder øget brug af velfærdsteknologi og arbejdet med sammensætningen af medarbejdergrupper m.v.
Overførselspolitikkerne skal tages op ved førstkommende lejlighed af den nye kommunalbestyrelse."


For ændringsforslaget stemte 11: liste K, liste O, liste V, liste W.
Imod stemte 12: liste F, liste Ø, liste A.
Hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er faldet.


Direktionens indstillingen er godkendt.



Sagsfremstilling

Generelt

Fagudvalgene har behandlet budgetoverførslerne på såvel drift som anlæg på deres respektive områder. Udvalgenes behandling og indstilling fremgår af bilag 3. Budgetoverførslerne er anbefalet til kommunalbestyrelsens godkendelse som indstillet.

 

Drift

Budgetoverførslerne fra 2020 til 2021 er opgjort efter de gældende regler for budgetoverførsler.

Reglerne indebærer, at der på den enkelte bevilling automatisk kan overføres overskud op til 5 pct., henholdsvis underskud op til -2 pct., af den overførbare budgetramme i budget 2020. Overskud ud over 5 pct. af budgetrammen overføres som udgangspunkt til kassebeholdningen, mens underskud på mere end 2 pct. også overføres til det efterfølgende års budget.

Centre, der vil overføre mere end 5 pct. overskud, skal begrunde anmodningen. Centre, der har underskud på mere end 2 pct. skal redegøre for årsagen til merforbruget på driften, og for tiltag, der kan nedbringe merforbruget.

 

Indstillingen til fagudvalgene har taget udgangspunkt i, at overskud inden for rammen på 5 procent overføres til 2021 og at underskud overføres fuldt ud.

Center for Natur, Miljø og Fritid har anmodet om overførsel af hele overskuddet på bevilling 59 Idrætsområder og bevilling 52 Teknik, natur og miljø. Center for Regional udvikling, It og Sekretariat har anmodet om overførsel af en del af overskuddet på bevilling 62 Administration og it og en del af overskuddet ud over 5 pct. på bevilling 64 Politikere. Disse anmodninger indgår ligeledes i indstillingen til fagudvalgene.

Endelig har kommunalbestyrelsen tidligere godkendt, at specifikke mindreforbrug på ikke-overførbare områder overføres til 2021. Det drejer sig om fire konkrete områder, som er beskrevet i økonomiafsnittet.

 

Regnskabsresultatet for 2020 på de overførbare områder udviser store og stigende overskud, som blandt andet kan skyldes at aktiviteterne har været påvirket af Corona-situationen, men som ikke kan konkretiseres mere præcist end det er gjort i sagen med den endelig Corona-opgørelse for 2020, som var på kommunalbestyrelsens møde den 25. marts 2021.

Direktionen har haft resultaterne til drøftelse og fastholder, at de generelle grænser for overførselsadgangen følges i forbindelse med overførslerne til 2021. Udviklingen i driftsudgifterne i 2021 vil blive fulgt nøje med henblik på vurdering af det fremtidige niveau, eventuelle efterslæb og behov på de enkelte områder.

Direktionen forudsætter samtidig, at centrene ikke kan igangsætte vedvarende tiltag for de overførte midler, men at disse alene kan anvendes til engangsudgifter og ikke til varig drift.

 

Anlæg

Der overføres mer- eller mindreforbrug til 2021 for anlæg, der ikke er afsluttet i 2020.

Beløbene til overførsel er opgjort på baggrund af den afsluttede bogføring for 2020. Beløbene for anlæg, der er i gang, indeksreguleres jf. overførselsreglerne og sædvanlig praksis.

 

Optagelse af lån

Lån, der endnu ikke er optaget, overføres jf. sædvanlig praksis.

Optagelse af lån er begrænset af den låneramme, kommunen har jf. lånebekendtgørelsen. Lånerammen kan først gøres endeligt op, når regnskabet er afsluttet. Lån optages derfor normalt efter regnskabsårets afslutning. Derfor overføres lån i budgettet for 2020, der endnu ikke er optaget, til 2021.

Kommunalbestyrelsen har den 25. marts 2021 godkendt, at der optages lån på i alt 16,5 mio. kr. Lånet hjemtages i april 2021.

 

Udlån

Der er et mindre underskud vedr. medfinansiering af nye boliger, som overføres til 2021 jf. praksis for overførsel af budgetbeløb på området.

 

Økonomiske konsekvenser

Drift

Overskuddet på den overførbare rammer er opgjort til 126,6 mio. kr. Det fordeler sig med overskud på 135,5 mio. kr. og underskud på 8,9 mio. kr.

Den automatiske overførselsadgang udgør netto 91,0 mio. kr. Herudover overføres underskud ud over 2 pct. og overskud ud over 5 pct. på netto 20,7 mio. kr. Endelig overføres der 19,7 mio. kr. vedr. overskud på ikke-overførbare områder i henhold til beslutninger i kommunalbestyrelsen således:

·         0,6 mio. kr. vedr. afværgeforanstaltninger godkendt den 17. december 2020 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020.

·         6,8 mio. kr. vedr. en ny uddannelsespulje godkendt den 17. december 2020 samt på baggrund af indstilling fra Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget den 7. april 2021.

·         1,0 mio. kr. vedr. pulje til kasko-skader på BAT godkendt den 8. oktober 2020 i forbindelse med godkendelse af forsikringsudbud.

·         11,3 mio. kr. til pulje til Coronaudgifter i 2021 godkendt den 17. december 2020 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2020.

 

Tabel 1: Budgetoverførsler til 2021, drift

1.000 kr.

Korrigeret resultat 2019

Automatisk overførsels-adgang

Anmodning herudover

Beløb der indstilles overført

Tillæg til overførsel

Beløb, der indstilles genbevilget

Beløb, der ikke gen-bevilges

Kolonne

1

2

3

4=2+3

5

6=4+5

7=1-4

Børne- og Skoleudvalget

28.179

26.324

0

26.324

0

26.324

1.855

Social- og Sundhedsudvalget

35.167

23.706

0

23.706

0

23.706

11.461

Job-, Uddannelses- og Fritidsudvalget

6.025

5.835

190

6.025

6.767

12.792

0

Natur- og Miljøudvalget

13.010

16.546

-3.536

13.010

595

13.605

0

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

44.199

18.577

8.045

26.622

12.313

38.935

17.577

 I alt

126.581

90.988

4.699

95.686

19.675

115.361

30.894

 

Samlet set genbevilges der 115,4 mio. kr. som anført i næstsidste kolonne ovenfor, idet fordelingen på bevillinger fremgår af bilag 1.

 

I forhold til budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 overføres der 35,5 mio. kr. mere på driften, som fordeler sig på følgende måde:

 

Tabel 2: Ændring i budgetoverførsler, drift

Budgetoverførsel fra/til, mio. kr.

2019-20

2020-21

Ændring

Almindelig overførselsadgang inden for +5/-2 pct. (del af kolonne 2 ovenfor)

56,8

64,1

7,3

Særlig overførselsadgang (del af kolonne 2 ovenfor)

12,7

26,9

14,2

Overførsler ud over +5/-2 pct. (anmodning/kolonne 3 ovenfor)

9,3

4,7

-4,6

Overførsler på ikke-overførbare områder (tillæg/kolonne 5 ovenfor)

1,1

19,7

18,6

I alt

79,9

115,4

35,5

 

Den væsentligste ændring på den almindelige overførselsadgang er på Social- og Sundhedsudvalgets område, hvor der på bevilling 31 Ældre er en stigning i overførslen på 10,0 mio. kr.

For den særlige overførselsadgang fordeler ændringen sig næsten ligeligt på vintertjenesten under Natur- og Miljøudvalget og erhvervsområdet under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget.

Den væsentligste ændring ud over den automatiske overførselsadgang er på Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget, hvor der på bevilling 62 overføres 8,8 mio. kr. mindre vedrørende opsparinger til investeringer på it-området.

Ændringen på de ikke-overførbare områder er beskrevet ovenfor, idet overførslen fra 2019 til 2020 vedrører afværgeforanstaltninger.

 

Anlæg

Budgetoverførslerne er opgjort til 106,5 mio. kr.  og fordeler sig på fagudvalgene således:

 

Tabel 3: Budgetoverførsler til 2021, anlæg

1.000 kr.

Job-, Uddannelses- og Fritidsudvalget

15.824

Natur- og Miljøudvalget

88.399

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

8.002

Subtotal

112.225

Køb og salg af grunde og ejendomme (ØEPU)

-2.058

Udstykningsområder (ØEPU)

-3.666

 I alt

106.501

 

Budgetoverførslerne på anlæg er steget med 42,3 mio. kr. i forhold til budgetoverførslerne fra 2019 til 2020.

De væsentligste stigninger er på Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets område med en stigning i overførslen på 9,6 mio. kr. vedrørende anlægstilskuddet til Bornholms Museum, samt på Natur- og Miljøudvalgets område med en stigning på 30,5 mio. kr. Stigningen her vedrører hovedsageligt bygningsområdet, hvor en lang række projekter er forsinkede. De væsentligste overførsler vedrører etablering af køkkener i dagtilbud, brandsikkerhed i plejeboliger, etablering af hjemmeplejebaser i Østermarie/Gudhjem, fremrykkede anlægsprojekter fra 2021 i forbindelse med Covid-19, samt puljer vedr. administrationsbygninger, der afventer beslutninger om samling af administrationen.

 

Budgetoverførslerne er specificeret på de enkelte anlægsprojekter i bilag 1.

 

Optagelse af lån samt udlån

Der overføres budgetbeløb vedr. endnu ikke optagne lån på i alt 11.323.200 kr.

I april 2021 optages lån på 16,5 mio. kr., idet der optages lån på budget 2021 på 5,2 mio. kr.

 

Der overføres -46.425 kr. vedrørende medfinansiering af nye boliger, som skyldes en justering af medfinansieringen af Bo42’s 30 ungdomsboliger i Rønne.

 

Samlet set udgør budgetoverførslerne fra 2020 til 2021 i alt 210,5 mio. kr.

 

Tabel 4: Budgetoverførsler til 2021, samlet

1.000 kr.

Drift

115.361

Anlæg

106.501

Subtotal

221.862

Optagelse af lån

-11.323

Udlån

-46

 I alt

210.492

 

I forhold til budgetoverførslerne fra 2019 til 2020 er der tale om en stigning på 102,7 mio. kr., som fordeler sig således:

 

Tabel 5: Ændring i budgetoverførsler, samlet

Budgetoverførsel fra/til, mio. kr.

2019-2020

2020-2021

Ændring

Drift

79,9

115,4

35,5

Anlæg

64,2

106,5

42,3

Optagelse af lån og udlån

-36,3

-11,4

24,9

 I alt

107,8

210,5

102,7

 

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. april 2021

1.
Budgetoverførsler - Drift (PDF)

2.
Budgetoverførsler - Anlæg og lån (PDF)

Bilag til Kommunalbestyrelsen 29. april 2021

3.
Dagsordener fra fagudvalgene (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 20  Andelsselskabet Tejn Vandværk, ansøgning om kommunegaranti til etablering af rentvands-tank og udskiftning af pumper

13.02.03Ø60-0004

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

6

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

20

 

Politisk sagsgang

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Andelsselskabet Tejn Vandværk har ansøgt om kommunegaranti i forbindelse med optagelse af byggekredit – og efterfølgende lån – på 4,75 mio. kr., til etablering af en ny rentvands-tank samt udskiftning af pumper.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         der gives kommunegaranti for en byggekredit på 4,75 mio. kr. og efterfølgende lån på samme beløb, som optages i Kommunekredit.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Andelsselskabet Tejn Vandværk har ansøgt om kommunegaranti for en byggekredit på 4,75 mio. kr. som skal bruges i forbindelse med etableringen af en ny rentvands-tank samt udskiftning af pumperne. Byggekreditten ønskes optaget i Kommunekredit, da de tilbyder den billigste finansiering (renter og gebyrer).

 

Vandværket har i dag 2 tanke, som er serieforbundet, den ældste er fra 1967 (175 m3), og den nyeste tank er fra 1986 (600 m3). Der leveres vand til ca. 844 forbrugere, og der udpumpes ca. 73.000 m3 vand årligt. Ifølge vandværkets byggegruppe er den ældste af tankene ikke længere tidssvarende og er i en dårlig stand og skal derfor renoveres eller erstattes af en ny rentvands-tank. Pumperne vurderes desuden at være udtjente og bør skiftes. Etablering af en ny rentvands-tank samt udskiftning af pumperne

 

·         vil give en bedre forsyningssikkerhed med parallelle forløb, ved at man kan lukke den berørte tank ned.

·         Vil nedbringe pumpernes el-forbrug. Det skønnes at de nye pumper bruger 30% mindre strøm.

·         Vil betyde at fremtidige renoveringer vil kunne finde sted uden driftsstop ved at der bliver etableret parallelle forløb.

 

Det skal samtidig nævnes at rentvands-tanken er et sårbart sted i et vandværk, og det oftest er der, at man finder årsagen til en bakteriel forurening. Det er derfor vigtigt, at tanken er i god vedligeholdsstand, og det er almindelig praksis at udskifte tanken, når den når en vis alder.

 

Den samlede anlægsudgift er budgetteret til 4,75 mio. kr. og byggeriet er planlagt påbegyndt i 1. kvartal 2022 og forventes afsluttet i 3. kvartal 2022. 

 

Når byggeriet er afsluttet skal byggekreditten afløses af et lån på tilsvarende beløb. Lånet ønskes afviklet over 25 år, hvilket er den maksimale løbetid for lån til vandforsynings-selskaber, der ikke er underlagt ”lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold”. 

Der søges om kommunegaranti for lånet, som vil blive optaget i Kommunekredit.

 

Grundet vandværkets størrelse, er det ikke underlagt ”lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold”.

 

I henhold til §53 a, stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. ”kan kommunalbestyrelsen til fremme af en hensigtsmæssig vandforsyningsstruktur yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning af almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold”.

 

Det kan oplyses, at vandprisen for en almindelig husstand tilknyttet Andelsselskabet Tejn Vandværk, efter etableringen af den nye rentvands-tank og udskiftning af pumperne, fortsat vil være blandt den højeste på Bornholm. Planen er, at finansieringen af låneydelsen sker ved en forhøjelse af den faste vandafgift på anslået 258 kr. pr. år. pr. forbruger. Selskabet skal have byggetilladelse til etablering af rentvands-tanken og en politisk godkendelse af en stigning i taksterne, hvilket begge er en forudsætning for at der kan stilles den ansøgte garanti. Denne sag omhandler kun garantistillelsen.

 

Kommunen afgiver generelt set garantier for byggekreditter/lån til el- og varmeforsynings-selskaber. På vandforsyningsområdet er der pt. afgivet 3 kommunale garantier. Garantierne er givet til Andelsselskabet Sømarkens Vandværk i forbindelse med deres ansøgning om kommunegaranti til etablering af nyt vandværk, jævnfør punkt 19 på Kommunalbestyrelsens møde den 25. juni 2015, til Vang Vandværk A.m.b.a. i forbindelse med renovering af værket, jævnfør punkt 16 på Kommunalbestyrelsens møde den 17. september 2015 samt til Andelsselskabet Klemensker Vandværk i forbindelse med deres ansøgning om kommunegaranti til etablering af nyt vandværk, jævnfør punkt 15 på Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2018.

Økonomiske konsekvenser

Uddrag af udkast til regnskab 2020 for Andelsselskabet Tejn Vandværk:

     Resultat 2020:                                             kr. 0,0 mio.

     Egenkapital/overdækning 31.12.2020:              kr. 9,8 mio.

     Likvid beholdning 31.12.2020:                        kr. 0,7 mio. 

 

På baggrund af økonomien i selskabet samt at medlemmerne i henhold til vedtægterne hæfter ”solidarisk”, anses der ikke at være nogen risiko for at garantien vil komme til udbetaling.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2013, at der skal opkræves løbende garantiprovision fra 1. januar 2014 for lån/byggekreditter ydet til forsyningsselskaber. I henhold til denne beslutning, er vurderingen, at en garantiprovision på 0,5% p.a. vil være retvisende i forhold til Andelsselskabet Tejn Vandværk. Ved fuld udnyttelse af kreditten/lånet løber garantiprovisionen op i kr. 23.750 p.a.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

Bilag til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget 21. april 2021

1.
Supplerende beskrivelse fra Tejn Vandværk (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 21  Indstilling af tilskud til ansøgninger i 1. runde for grøn tilskudspulje

24.10.00S49-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed

07-04-2021

6

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

21

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

21

 

Politisk sagsgang

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed indstiller

Økonomi-, Erhvervs-, og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Der er behov for at prioritere tilskud til ansøgninger i 1. runde for grøn tilskudspulje. Der er samlet søgt om5.539.667 kr. fordelt på ti ansøgninger. Det er vurderet, at ud af de ti ansøgninger kan der tildeles tilskud / muligvis tildeles tilskud til fem ansøgninger. De øvrige fem projekter kan jævnfør kommunalfuldmagten ikke tildeles tilskud. Ansøgere vil blive orienteret om udfaldet efter endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen, hvis den indstillede option 1 vælges. Alternativt, såfremt option 2 vælges, vil ansøgerne blive orienterede om udfaldet efter godkendelse i Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget. Sagen er en genfremstilling jf. beslutning på udvalgsmøde den 3. februar 2021 om at give ansøgere mulighed for at fremsende en revideret ansøgning.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller, at

·         udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at der gives betinget tilsagn om tilskud på i alt 1.740.775kr. til de prioriterede ansøgninger jf. option 1 i tabel 1 (nr. 5 (Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark), nr. 8 (Retursystem ApS) og nr. 9 (ivandet ApS) finansieret af grøn tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan.

 

Særligt udvalg om klima og bæredygtighed den 7. april 2021:
Udvalget anbefaler til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at der gives betinget tilsagn på i alt 2.215.617 kr. til de prioriterede ansøgninger jf. option 1 i tabel 1 plus nr. 6 Circlewrap. Tilsagnet til Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark sker på betingelse af at arealreservationen ophæves. Projekt Circlewrap opfordres til at inddrage andre specifikke erhvervsvirksomheder på Bornholm.
Helle Munk Ravnborg og Stine Mikkelsen blev erklæret inhabile og deltog derfor ikke i behandlingen af punktet.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Morten Riis blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Særligt udvalg om klima og bæredygtigheds indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Morten Riis blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Særligt udvalg om klima og bæredygtigheds indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Med beslutning fra Kommunalbestyrelsesmøde d. 17. september 2020 blev det besluttet, at præmiepengene fra Responsible Island Prize benyttes til at etablere en ”grøn tilskudspulje” under Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget med indstillingsret fra Det Særlige Udvalg for Klima og Bæredygtighed. Der er afsat ca. 1.240.000 kr. til 1. runde. (et tilsvarende beløb fordeles i henholdsvis 2. og 3. runde).

 

Der er under 1. ansøgningsrunde med frist 15. december 2020 modtaget ti ansøgninger, som blev fremsat til politisk behandling den 3. februar 2021. Alle ti ansøgninger vurderedes at falde inden for tilskudspuljens kriterier. I forbindelse med vurderingsprocessen stod det imidlertid klart, at der var behov for mere tydeligt at formidle de begrænsninger, som kommunalfuldmagtsreglerne sætter for uddeling af midler. Således vurderedes kun to ansøgninger at være tilskudsberettigede. På anbefaling fra udvalget den 3. februar 2021 blev der givet mulighed for at ansøgere kunne genfremsende ansøgninger til 1. runde med frist 1. marts.

 

For at vejlede ansøgerne bedst muligt, blev tilskudsvejledningen præciseret, så det er uddybet, hvad ansøgere skal være opmærksomme på i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne:

Det projekt, der søges om tilskud til, må ikke være i konkurrence med andre aktører på det private marked.

 

De overordnede kriterier for puljen er uændrede:

1.    Effekten på den grønne omstilling og Bornholms mulighed for at blive en energi-ø

2.    Graden af innovation i projektet

3.    Positive afledte effekter på det bornholmske samfund herunder arbejdspladser og lokalt engagement

4.    Samarbejde med lokale aktører

5.    Det ansøgte tilskudsbeløb skal være på minimum 150.000 kr.

6.    Tilskuddet bruges til medfinansiering af projekter, og således ikke fuld finansiering.

 

Vurdering af projekter efter fristudsættelse

Fem ansøgere har genfremsendt deres ansøgning og har været genstand for ny juridisk gennemgang. Ud af de ti ansøgninger, herunder de fem genfremsendte, er det vurderet, at fem ud af de ti projekter enten ”kan modtage tilskud” eller ”muligvis kan modtage tilskud” jf. kommunalfuldmagtsreglerne (se bilag 1 for juridisk vurdering af ansøgningerne).

 

De gennemgående udfordringer for projekterne, der får afslag i henhold til lovgivning, er, at tilskuddet vil kunne udgøre konkurrenceforvridning, og at projekterne ikke har tilstrækkelig karakter af almennyttige formål, som er til fælles interesse for lokalsamfundet. Alle projekter har været genstand for en kvalitativ vurdering.

 

Prioritering af ansøgninger

Nedenfor er indsat et skema (tabel 1) med et kort overblik over de modtagne ansøgninger til 1. ansøgningsrunde med frist d. 1. marts 2021. Det foreslås, at de tre projekter, der fik den højeste score i den kvalitative gennemgang, godkendes. Et projekt (Bornholms Havvind) fik den højeste vurdering, mens de to efterfølgende (Retursystem ApS og ivandet ApS) begge fik samme vurdering. For alle tre projekter gælder, at der vil være tale om betingede tilsagn.

 

I bilag 1 er vedlagt en kort beskrivelse af hvert projekt, samt en administrativ vurdering af ansøgningen på baggrund af tilskudspuljens kriterier. For yderligere information om ansøgninger henvises til de vedlagte lukkede bilag med ansøgning samt budget.

 

 

Tabel 1: Ansøgninger til 1. runde af grøn tilskudspulje

 

 

 

Projekt Nr.

Projekttitel

Ansøger

Ansøgt beløb (kr.)

Indstilling til tilskud (kr.)

Option 1

Indstilling til tilskud (kr.)

Option 2

1*

Solcelleanlæg

Sandkaas Familiecamping v/K Nissen

210.000

-

 

2*

H(e)aven Bornholm

H(e)aven Bornholm

170.520

-

 

3

Værftet i Nexø -fremtidens kulturhus for børn og unge

Værftet - Nexø Kristne Skatecenter, legeland og cafe

373.500

-

 

4*

Hammershus Boat Tour

METVI ApS

1.000.000

-

 

5**

Bornholms Havvind på vej mod en 100 MW lokalt- og folkejet kystnær havvindmøllepark på Rønnebakke

Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark

970.775

970.775

 

691.508

 

6

Circlewrap

Bornholms Landbrug & Fødevarer

474.872

-

 

7*

Bo Bæredygtigt

Øriginal Is

300.000

-

 

8***

Etablering af et pant- og retursystem for genpåfyldelige glasflasker

Retursystem Bornholm ApS

1.300.000

(forundersøgelse

300.000 kr.)

300.000

213.698

 

9***

Udvikling af bornholmsk blåmuslingeproduktion

ivandet ApS

470.000

470.000

334.794

 

10*

Nye emballageprodukter lavet af affaldspap

Luckybyg v. Mads Jacobi

270.000

-

 

Total

-

-

5.539.667

1.740.775

1.240.000

*Projektet er vurderet i forhold til kommunalfuldmagt samt øvrig lovgivning og kan ikke modtage tilskud (se bilag 1)

**Et eventuelt tilsagn til Bornholms Havvind skal tage forbehold for, at kommunen lovligt kan yde støtte til projektering og etablering af en havvindmøllepark. Forbeholdet vil blive indarbejdet i det mulige tilsagn med støtte fra Juridisk Service.

*** Projektet vurderes muligvis at kunne modtage støtte, betinget af en positiv forhåndsudtalelse fra Ankestyrelsen.

 

 

Bemærkninger i forhold til de to foreslåede optioner:

 

Option 1: I denne option indstilles projekt nr. 5 og projekt nr. 9 til fuldt tilsagn (medfinansieringsgrad henholdsvis 35% og 92%). Det indstilles videre, at støtten til projekt nr. 8 afgrænses til forundersøgelserne. Der vil hermed blive givet betinget tilsagn på 1.740.775 kr.

 

Option 1 anbefales af administrationen, da den vil sikre hurtigere gennemførsel af projekterne, der ellers skal finde anden ekstern finansiering. En lavere finansieringsgrad kan også medføre, at der vil blive tale om en revision af projekterne, som derfor ikke gennemføres i planlagt omfang. Bemærk, at denne option betyder, at sagen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen (fremfor Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget), da det i givet fald betyder en overskridelse af den ramme, der var afsat til fordeling i første runde. 

 

Option 2: For at overholde den afsatte ramme laves en forholdsmæssig, procentuel reduktion af alle tre projekter, således at det samlede beløb ikke overstiger de 1.240.000 kr., der er afsat til fordeling i 1. runde. For de tre indstillede projekter gælder, at vigtigheden af fuld finansiering understreges, og at delvist tilsagn kan betyde forsinkelse eller (for projekt nr. 9) kan medføre nedskalering af projektets omfang. Samtidig oplyses, at ansøgerne planlægger at gå videre med at rejse finansiering, og at projekterne dermed ikke aflyses, såfremt der kun kan opnås delvist tilskud fra den grønne tilskudspulje. Hertil bemærkes dog, at særligt projekt 8 (Retursystem ApS) finder det ærgerligt, hvis der ikke som minimum kan opnås støtte til den fulde forundersøgelsesfase på 300.000 kr. Bemærk, at Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget har kompetence til at træffe beslutningen om godkendelse inden for det afsatte beløb på 1.240.000 kr. Såfremt option 2 vælges, vil sagen ikke blive oversendt til Kommunalbestyrelsens godkendelse. 

 

 

 

Tabel 2: Ansøgninger, der indstilles til tilskud

Ansøger: Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark

Formål

Gennem etableringen af en folkeejet kystnær 100 MW
havvindmøllepark på Rønnebakke 9-10 km fra Bornholms sydkyst vil projektet
1. muliggøre, at Bornholm kan blive et CO2 neutralt
samfund allerede fra år 2025
2. muliggøre, at Bornholm kan blive en fuldskala testzone for integration, lagring og omdannelse af grøn og bæredygtig strøm
3. sikre et lokalt og folkeligt forankret ejerskab til
Bornholms Havvind blandt borgere og virksomheder på Bornholm til gavn for Bornholm økonomiske udvikling og grønne omstilling og til inspiration i Danmark og internationalt.

Aktiviteter

Midlerne fra grøn tilskudspulje skal bruges til følgende overordnede aktiviteter:
1: Etablering af rammerne for det bredt forankrede ejerskab til den kystnære havvindmøllepark gennem Bornholms
Havvindmøllelaug og Bornholms Havvind som det selskab, hvori havvindmølleparken forankres
2: Projektering af den kystnære havvindmøllepark fra
påbegyndelsen af den såkaldte åben-dør proces for etablering af kystnær havvind og frem til myndighedsansøgning om etableringstilladelse for Bornholms folkeejede kystnære 100MW havvindmøllepark

Forventede resultater

Kort sigt:
- udarbejde ansøgning om forundersøgelsestilladelse for etableringen af en kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm til Energistyrelsen

- at Bornholms Havvindmøllelaug er stiftet og at bl.a. de første 2.000 individuelle & husstandsmedlemsskaber, 200 virksomhedsmedlemsskaber og 20 foreningsmedlemsskaber er tegnet. Dertil støttemedlemsskaber fra borgere, virksomheder og foreninger uden for Bornholm.

- At ¼ af foreningerne, ½ af de individuelle og husstandsmedlemmerne og ¾ af virksomhederne har tilkendegivet interesse i at købe anparter.
- udarbejdet prospekt for Bornholms Havvind, der muliggør, at salget af anparter kan påbegyndes inden for projektperioden.
- At der under Bornholms Havvindmøllelaug er blevet etableret en effektiv projektkoordineringsenhed.
- At borgere, virksomheder og foreninger på Bornholm med tilskud fra støttemedlemmer og tilskud fra fonde og lignende har finansieret og koordineret gennemførelsen af de nødvendige forundersøgelser, inklusiv VVM-redegørelse for en kystnær havvindmøllepark ud for Bornholm.
- finansieringsplan for etableringen af Bornholms Havvind, der muliggør at der kan indsendes en ansøgning om etableringstilladelse til Energistyrelsen.
- arbejdspladser i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af Bornholms Havvind (antal ukendt)
Langt sigt:
- Strøm fra Bornholms Havvind som muliggør acceleration af den grønne omstilling
- Initiativer for fuldskala integration, lagring og omdannelse af energi fra havvind.
- Bornholms Havvind har muliggjort, at Bornholm kan bringe sin CO2 udledning mod nul
- Økonomisk afkast til Bornholms Havvinds Almennyttige fond samt til alle private investorer i Bornholms Havvind (bemærk: Tilsagn skal betinges af, at projektet ikke må være konkurrenceforvridende).
- Bornholm er blevet et internationalt kendt eksempel på, hvordan man kan skabe en bredt og lokalt forankret grøn omstilling.

Budget

Samlet projektsum: 2.803.460 kr. (100%)
Grøn tilskudspulje: 970.775 kr. (35%)
Anden finansiering: 946.280 kr. (34%)
Egenfinansiering: 886.405 kr. (32%)

Projekt-afslutning

30.06.2022

Ansøger: Retursystem Bornholm ApS

Formål

Retursystem Bornholm (foreløbigt projektnavn) vil implementere og drive et alternativt pant- og retursystem for glasflasker med henblik på genpåfyldning (Genbrug). I modsætning til det nuværende pantsystem med engangsflasker, som bliver knust og omsmeltet til nye flasker, vil flaskerne i det nye pant- og

retursystem blive indsamlet efter brug, vasket og returneret til de bornholmske drikkevareproducenter med henblik på genpåfyldning. Konceptet er en slags bottles-as-a-service (BTLAAS), hvor drikkevareproducenterne lejer et antal flasker med tilhørende plastikkasser og outsourcer den lovpligtige panthåndtering til

Retursystem Bornholm, der så sørger for alt det praktiske på vegne af producenterne.

 

Der er tale om et bæredygtighedsprojekt i socialøkonomiske rammer, hvis primære formål er at reducere CO2-udledningen og gøre de bornholmske drikkevareproducenter mere bæredygtige samtidig med, at der skabes et antal arbejdspladser på Bornholm til medarbejdere på såvel ordinære som på særlige vilkår (skånejob og fleksjob).

Aktiviteter

Midlerne dækker fase 1 og fase 2. Udfaldet af disse faser er afgørende for, om projektet går videre til fase 3. Igangsætningen af fase 3 er desuden betinget af, at hele det krævede investeringsbeløb kan rejses.

 

Fase 1: analyse af miljøpåvirkning

Fase 2: business casen, hvor projektets økonomiske rentabilitet og praktiske gennemførlighed analyseres og designes i detaljer.

 

Forventede resultater

Kort sigt:

- Klarhed om hvorvidt projektet skal videreføres til fase 3

 

Lang sigt:

- Etablering af nyt retursystem. I første omgang målrettet de bornholmske drikkevareproducenter, men på sigt evt. en udvidelse til andre fødevareproducenter der anvender glasemballage til deres produkter.

- Projektet har beskrevet et potentiale til at levere 174 tons årlig CO2-reduktion på Bornholm (muligvis mere i takt med at brugerfladen udvides).  

 

Budget

Med afsæt i budget for forundersøgelsesfaserne, er fordelingen:

 

Samlet projektsum: 466.200 kr. (100%)

Grøn tilskudspulje: 300.000 kr. (64%)

Anden finansiering: 60.000 kr. (12%)

Egen finansiering: 106.000 kr. (23%)

Projekt-afslutning

31.07.2021

Ansøger: ivandet ApS

Formål

Projektets formål er at gennemføre en forundersøgelse, som på sigt skal lede til etableringen af et bornholmsk blåmuslingeforsøgsanlæg, for at undersøge potentialet i recirkulering essentielle næringssalte, som har ophobet sig i Østersøen. Vores motivation for at gennemføre dette projekt findes i fremtidigt ønsket om at kombinere en bæredygtig fødevare- og foderproduktion, og forbedring af havmiljøet i Østersøen med vækst i et lokalsamfund, der har store ambitioner inden for klima- og miljøomstilling.

 

Aktiviteter

Der søges om medfinansiering til en forundersøgelse og planlægning af, hvor forsøgsanlæg af blåmuslinger kan placeres, hvilke dyrkningssystemer der bør afprøves, samt hvordan det skal driftes og monitoreres med henblik på de miljøforbedrende effekter.

Forventede resultater

Kort sigt:

- Gennemførsel af forundersøgelse, herunder udarbejdelsen af en konkret plan og design for forsøgsanlæg af blåmuslinger tilpasset bornholmske forhold og lokale samarbejder.

 

Lang sigt:

- Opsætning at forsøgsanlæg med blåmuslinger ved Bornholm

- Miljøforbedringer ved optag af næringsstoffer i havet

- Mulighed for at blåmuslinger kan indgå i lokal fødevare og foderproduktion

- Et mindre antal arbejdspladser.

Budget

Samlet projektsum: 508.000 kr. (100%)

Grøn tilskudspulje: 470.000 kr. (92%)

Anden finansiering:  38.800 kr. (8%)

Projektafslutning

30.10.2021

 

Videre proces for grøn tilskudspulje

De prioriterede projekter vil få besked om tilsagn / betinget tilsagn, når der foreligger en endelig politisk beslutning i Kommunalbestyrelsen (Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget i tilfælde af option 2). Projekter, der ikke er blevet prioriteret, vil samtidig få et afslag.

 

Den næste ansøgningsrunde (2. runde) er åben for ansøgninger og har frist 15. april 2021. Den 3. og sidste planlagte ansøgningsrunde vil have frist for ansøgninger d. 15. oktober 2021.  

Økonomiske konsekvenser

Såfremt de prioriterede projekter gives tilsagn i henhold til en af optionerne fremført i tabel 1, vil der skulle udbetales tilskud på 1.740.775 kr. (option 1) eller 1.240.000 kr. (option 2) fra grøn tilskudspulje under bevilling 42 Erhverv, byg og plan til de udvalgte projekter.

 

Fra 2020 er saldoen på grøn tilskudspulje på 3.723.750 kr. Beløbet forventes overført til 2021 på Kommunalbestyrelsens møde i april måned. Hvis der udbetales 1.740.775 kr., vil der være 1.982.975 kr. tilbage på puljen til de resterende to ansøgningsrunder. Vælges option 2, vil der være 2.483.750 kr. Udbetalingen vil ske jævnfør tilskudspuljens vejledning.

Supplerende sagsfremstilling

 

 

Bilag til Særligt udvalg om klima og bæredygtighed 7. april 2021

1.
Projekt 1_ansøgning (PDF)

2.
Projekt 1_budget (DOCX)

3.
Projekt 2_ansøgning (PDF)

4.
Projekt 2_budget (XLSX)

5.
Projekt 3_ansøgning (DOCX)

6.
Projekt 4_ansøgning (PDF)

7.
Projekt 4_budget (XLSX)

8.
Projekt 4_supplement marts (PDF)

9.
Projekt 5_ansøgning (PDF)

10.
Projekt 5_budget (PDF)

11.
Projekt 7_ansøgning (PDF)

12.
Projekt 7_budget (XLSX)

13.
Projekt 8_ansøgning (PDF)

14.
Projekt 8_budget (XLSX)

15.
Projekt 9_ansøgning (PDF)

16.
Projekt 9_budget (PDF)

17.
Projekt 10_ansøgning (PDF)

18.
Projekt 10_budget (PDF)

19.
Projekt 6_ansøgning (PDF)

20.
Projekt 6_budget (PDF)

21.
Projekt 3_budget (DOCX)

22.
Bilag_evalueringsoversigt (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 22  Kommissorium for opdatering af klimatilpasningsplan

01.02.03P15-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

18

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

22

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

22

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Jf. kommuneplan 2020 skal Klimatilpasningsplan-vand fra 2013 opdateres i 2021-22 parallelt med opdateringen af kommunens spildevandsplan. Planprocessen ventes at pågå i to trin; en første fase hvor Bornholms overordnede klimaudfordringer afdækkes, og en anden fase hvor der politisk træffes beslutning om ambitionsniveau, herunder omfanget af ekstern rådgivning forud for en konkretisering af indholdet i klimatilpasningsplanen.

Klimatilpasningsplanen er en sektorplan og skal derfor jf. styrelsesvedtægten og kompetencefordelingsplanen behandles af NMU, ØEPU og KB. Et forslag til klimatilpasningsplan med tilhørende kommuneplantillæg ventes at kunne foreligge til politisk behandling i sidste halvår af 2022. Et forslag til kommissorium for arbejdet foreligger til politisk godkendelse/ igangsætning.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    det vedhæftede kommissorium for opdatering af kommunens klimatilpasningsplan godkendes, og

b)    der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 indarbejdes et rammebeløb på 500.000 kr. til finansiering af ekstern rådgivning primo 2022 under bevilling 62 Administration og it

c)    der ultimo 2021 fremlægges en sag med endelig omfang af udgifter til ekstern rådgivning

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

a) Udvalget anbefaler indstillingen, men ønsker indskrevet en 5. faktor omkring spildevand og kloakering.
b) og c) anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

En planlovsændring i 2018 har gjort det lovpligtigt for kommunerne i kommuneplanen: 

 

Klimatilpasningsplan-vand 2013 er indarbejdet i Bornholms kommuneplanforslag 2020 med en forventning om, at planen opdateres parallelt med opdateringen af spildevandsplanen i 2021-22. Da koordineringen af de to planer er vigtig var udsættelsen nødvendig.

 

En omfattende opdatering af klimatilpasningsplanen er påkrævet idet:

·         hovedparten af de tiltag der indgår i Klimatilpasningsplan-vand 2013 enten er implementeret, eller ikke længere er aktuelle,

·         der i dag stilles større dokumentationskrav til risikokortlægning, sårbarhedsanalyser, værdiansættelse mm., og

·         klimaforandringer i stigende grad kan blive rammesættende for anden fysiske planlægning, og derfor bør være afdækket så grundigt som mulig.

 

Udpegningerne i den gældende klimatilpasningsplan-vand 2013 blev foretaget på grundlag af overordnede tilgængelige data sammenholdt med kendte fysiske udfordringer, primært relateret til håndtering af vand i form af nedbør. Kravene til den nye klimatilpasningsplan er højere mht. bredde i indhold, data og dokumentation, og arealmæssigt skal planen dække klimarelaterede udfordringer relateret til oversvømmelse og erosion på hele Bornholm - herunder langs kysten.

 

Sektorplan og kommuneplantillæg

Klimatilpasningsplanen er en sektorplan, der involverer flere centres fagområder. I henhold til styrelsesvedtægten og kompetencefordelingsplanen vil planen derfor blive behandlet i både NMU, ØEPU og KB. Arbejdet skal resultere i et forslag til ny klimatilpasningsplan samt et forslag til kommuneplantillæg, der indeholder konkrete arealudpegninger med retningslinjer og evt. rammer for disse. Målet er at:

 

Forventet indhold

Klimatilpasningsplanen skal bl.a. afklare behovet for planlægning i forhold til at imødekomme følgende faktorer – forventet set i et 10-; 50- og 100-årigt perspektiv:

1)      Overfladevand

a.       Hvor ansamling af overfladevand er uønsket.

b.       Hvor afstrømning af vand med fordel kan ledes og forsinkes på vej mod kysten.

c.       Håndtering af afstrømning i områder med højtliggende klippe/ begrænset muldlag.

d.       Muligheder for at lagre overfladevand som ressource for natur og/eller landbrug.

 

2)      Grundvand

a.       Arealer udfordret af en generel forventet grundvandsstigning.

b.       Afledning af vand fra arealer med flere udfordringer fx både grundvands- og havvandsstigning eller grundvandsstigning i lavning, hvor vand er uønsket.

 

3)      Stigende havvand/ kysterosion

a.       Behov for sikring af bebyggede miljøer.

b.       Behov for sikring af dele af forsyningsnettet som fx overløbsbygværker etc.

c.       Kombinationer af flere faktorer, fx markant forhøjet vandstand i Østersøen og kraftige storme fra forskellige vindretninger, der kan udfordre robustheden af bl.a. havneanlæg.

d.       En generel stillingtagen til, hvor naturlig kysterosion fortsat vurderes at være den bedste langsigtede løsning, og hvor nybyggeri derfor generelt er uønsket.

 

4)      Storme og tørke som additive klimaparametre (i f.t. landbrug, naturværdier og folkesundhed).

a.       Generelle betragtninger der kan være til gavn i den videre planlægning og perspektivering af konkrete klimatilpasningstiltag.

 

Klimatilpasningsplanen vil blive koordineret tæt med revision af spildevandsplanen. Bl.a. for at sikre, at lokale skybrud kan håndteres uden at kloaksystemet belastes af uvedkommende vand, da det både kan lede til sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer.  Forsyningsnettets generelle serviceniveau og koter for rørlægning, dæksler, overløb mv. har også kobling til klimatilpasningsplanen. De to planers interesseoverlap afspejles også i, at Bornholms Energi og Forsyning, iht. forsyningslovgivningen, kan beslutte at finansiere eller medfinansiere private og offentlige klimatilpasningsprojekter, der kan imødekomme klimarelaterede udfordringer med relation til spildevandssystemet.

 

Proces

Processen startes op internt, med kortlægning, analyser og faglig koordinering, herunder navnlig koordinering med den igangværende opdatering af spildevandsplanen og Bornholms Energi og Forsynings spildevandsafdeling generelt. På baggrund af de indsamlede data, indkaldelse af forslag og idéer og foreløbige udpegninger vil blive indhentet to rådgivertilbud til supplerende risikokortlægning, sårbarhedsanalyser og værdisættelse af afværgeforanstaltninger mv. Politisk ventes en midtvejsstatus i forbindelse med endelig omfang af udgifter til ekstern rådgivning til færdiggørelse af planforslaget.

Et forslag til en ny klimatilpasningsplan og et kommuneplantillæg om samme ventes at kunne foreligge til endelig politisk stillingtagen sidst i 2022.

 

Borgerinddragelse ventes at ske i form af:

 

Organisering og ejerskab

Projektejer:          Centerchef for Regional Udvikling, It og Sekretariat

Ledelsesansvar:   Leder af Udvikling og Plan

Projektleder:        Medarbejder fra Plan

Projektgruppe:     Ledere og medarbejdere fra Plan, Miljø og Natur samt Bornholms Energi og Forsyning.

 

Klimatilpasningsplanen relaterer til kommunale fagområder i Plan, Miljø, Natur, Havne, Beredskab og Ejendomme og Drift.

 

Primære ekstern samarbejdspart er Bornholms Energi og Forsyning, men også Bornholm Landbrug og Naturstyrelsen Bornholm m.fl. jordbesiddere ventes inddraget foruden interesseorganisationer, foreninger og borgere generelt.

 

Leverancer

Kommissoriets arbejde skal munde ud i:

·         et forslag til klimatilpasningsplan for Bornholm, der vil indeholde en risikokortlægning, sårbarhedsanalyser og værdisættelse som grundlag for prioritering af eventuelle konkrete afværgeforanstaltninger, og  

·         et koncentrat af forslaget til klimatilpasningsplan i form af et tillæg til kommuneplan 2021 om klimatilpasning med retningslinjer og rammer for konkrete arealudpegninger samt forslag til afværgeforanstaltninger.

 

 

Tidsplan

 

Bilag: Kommissorium for Klimatilpasningsplan 2022.

Økonomiske konsekvenser

Afsættelse af et rammebeløb på 500.000 kr. i forbindelse med budgetlægningen for 2022 til finansiering af ekstern rådgivning vil indebære en yderligere ubalance i budget 2022 på 500.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling

-

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 6. april 2021

1.
Kommissorium Klimatilpasningsplan (DOCX)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 23  Ansøgning om dispensation fra retningslinjerne for Gudhjem og Nørresand Havne, Fangst i Gudhjem

08.00.00G01-0380

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

9

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

23

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget beslutter

Resumé

Virksomheden Fangst i Gudhjem har ansøgt BRK, Havne om grundejerens tilladelse til at arbejde videre med en mindre glastilbygning til deres restaurant på havnen. Administrationen indstiller, at der dispenseres fra havnens retningslinjer i den konkrete sag, således at BRK, Havne kan give grundejerens tilladelse til, at virksomheden arbejder videre med projektet, herunder søger byggetilladelse.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         Ansøgningen imødekommes og at der således dispenseres fra retningslinjerne i den konkrete sag. 

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling godkendt. Leif Olsen og Niclas Fick kan ikke medvirke og ønsker sagen løftet til kommunalbestyrelsen.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

For kommunaldirektørens indstilling stemte 14: liste A, liste V.
Imod stemte 9: liste O, liste Ø, liste F, liste K, liste W.
Hverken for eller imod stemte 0.

 

Kommunaldirektørens indstilling er godkendt.

Sagsfremstilling

Virksomheden Fangst i Gudhjem, der siden 2020 har drevet restaurant på Gudhjem Havn fra adressen Ejnar Mikkelsensvej 15, har henvendt sig til BRK, Havne for at opnå grundejerens tilladelse til at arbejde videre med en mindre glastilbygning til deres bygning på havnen.

 

I Retningslinjer for Gudhjem havne står der følgende om nye areal- og bygningsmæssige tiltag på havnen: 

 

Gudhjem Havn har så mange besøgende i højsæsonen, at der ikke iværksættes areal- og bygningsanvendelse, der trækker flere besøgende til havnearealerne, førend der er fundet en bedre model for trafikafvikling og parkering i byen.

 

Retningslinjerne er dog møntet på anvendelsen af kommunalt ejede arealer og bygninger. Hvis en privatejet virksomhed på havnen vælger at iværksætte tiltag i deres egen bygning eller på deres egen matrikel, som vil tiltrække flere besøgende til havneområdet, giver retningslinjerne ikke kommunen mulighed for at stoppe tiltaget.

 

I indledningen til retningslinjerne for alle de kommunale havne står der desuden klart, at rammerne for erhvervslivets aktiviteter på havneområderne skal optimeres:

 

De kommunale havne på Bornholm skal vedligeholdes og fremtidssikres mod klimarelaterede vejrpåvirkninger. Udviklingspotentialet i miljøet på havnene skal udnyttes til gavn for lokalsamfundene og for øen generelt, og havnemiljøernes mangfoldighed skal styrkes i udviklingen, så havnene danner rammer for forskelligartede aktiviteter som f.eks. fiskeri, foreningsliv, rekreation, turisme og sejlerliv. Endelig skal rammerne for erhvervslivets aktiviteter på havneområderne optimeres.

 

I den konkrete sag er der tale om en tilbygning til en privatejet bygning på havnens matrikel. Tilbygningen vil dog beslaglægge et mindre kommunalt ejet areal, som ikke anvendes af virksomheden i dag. Oplægget fra virksomheden handler om, at bygningen vejrmæssigt ligger meget udsat, og at man ved at skabe læ for restaurantens gæster kan sikre bedre rammer for virksomhedsdriften. Tilbygningen vil også skabe mulighed for at holde åbent uden for højsæsonen, når vejret er dårligt, hvilket er noget der arbejdes med helt generelt i øens turismestrategi.

 

BRK, Veje vurderer ikke, at tilbygningen vil have betydning for trafikafviklingen og parkeringsforholdene i Gudhjem.

 

På baggrund af ovenstående indstiller administrationen, at Natur- og Miljøudvalget imødekommer ansøgningen således at der dispenseres fra retningslinjerne i den konkrete sag, således at BRK, Havne kan give grundejerens tilladelse til, at virksomheden arbejder videre med projektet, herunder søger byggetilladelse.

 

Sagen bringes op politisk, eftersom Retningslinjer for Gudhjem havne er godkendt af Natur- og Miljøudvalget på møde den 7. april 2020.

 

 

Bilag:

1.    Ansøgning fra Fangst i Gudhjem

2.    Tegningsmateriale til ansøgning

3.    Retningslinjer for Gudhjem Havne 2020-23

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 6. april 2021

1.
Bilag 1 Ansøgning fra Fangst i Gudhjem (PDF)

2.
Bilag 2 Tegningsmateriale til ansøgning (PDF)

3.
Bilag 3 Retningslinjer for Gudhjem Havne 2020-23 (PDF)


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 24  Skal kommunale skove indgå i en kommende naturnationalpark på Bornholm?

01.05.00G01-0009

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

19

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

23

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

24

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Miljøministeriet arbejder med at udpege nye naturnationalparker i Danmark, hvor beskyttelse af naturen er i fokus. Der er allerede udpeget to naturnationalparker og flere vil følge.

Miljøministeriet har sendt en bekendtgørelse i høring om reglerne for naturnationalparker. Der er i første omgang lagt op til at naturnationalparker kun udpeges på statslige arealer. Imidlertid ligger der også en mulighed for at andre arealer – herunder de kommunalt ejede skove – på sigt kan indgå.

 

Det skal derfor besluttes, om kommunen skal starte en proces op, hvor muligheder og perspektiverne for, at kommunalt ejede naturarealer kan indgå, afdækkes. Resultaterne af afdækningen vil danne grundlag for en kommende politisk beslutning om, hvorvidt kommunen aktivt skal arbejde for en naturnationalpark på Bornholm, hvor også kommunalt ejede arealer indgår.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         Der iværksættes en proces, hvor muligheder, udfordringer og perspektiver ved, at kommunalt ejede naturarealer indgår i en naturnationalpark på Bornholm, afdækkes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstillingen kan ikke anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Morten Riis kan ikke medvirke.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Liste Ø kan ikke medvirke.

Sagsfremstilling

Naturnationalparker i Danmark - lovforslagets indhold

Miljøministeriet sendte den 15. januar 2021 et lovforslag i høring om etablering og forvaltning af naturnationalparker i Danmark. Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser. Det er hensigten, at der i områderne kan udsættes store planteædere med henblik på at skabe en varieret natur og tilstræbe så vidt muligt naturlige økosystemer.

 

Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og øget turisme i de pågældende områder.

 

Lovforslaget giver miljøministeren mulighed for at meddele tilladelse til etablering af naturnationalparker i større statsejede områder. En tilladelse vil indebære, at det enkelte område forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt skal kunne udvikle sig på egne præmisser. Desuden vil området blive friholdt for skov- og landbrugsproduktion, bortset fra særlige forvaltningstiltag foretaget med natur og biodiversitet som hovedhensyn. Endvidere foreslås, at vandløbskvaliteten i området skal afspejle uberørte forhold med en naturlig afstrømning og dynamik dog under henvisning til, at der kan være andre væsentlige hensyn inden for eller uden for naturnationalparken. Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, og lovforslaget giver derfor mulighed for indhegning af naturnationalparkerne.

 

De to første naturnationalparker i Gribskov og Fussingø er allerede udpeget som følge af en tidligere aftale. I regeringens natur- og biodiversitetspakke er der afsat 888 mio. kr. i perioden 2021-2024 til bl.a. etablering af naturnationalparker. For de afsatte midler vil der ifølge Miljøministeriets skøn kunne etableres 13 nye naturnationalparker.

 

Lovforslaget gælder kun for statslige arealer, men Miljøministeriet bemærker, at man vil se på mulighederne for på et senere tidspunkt at skabe et retligt grundlag for etablering af naturnationalparker på kommunale og private arealer.

 

BRKs administrative høringssvar til bekendtgørelsen om naturnationalparker

BRK har den 12. februar 2021 indgivet et administrativt høringssvar til lovforslaget.

Administrationen bemærker heri følgende:

·         At BRK vil se frem til en drøftelse og afklaring af, hvorvidt naturnationalparkerne også kan omfatte kommunale og private arealer

·         at man bør være opmærksom på, at handicapadgang ikke forringes

·         at der kan være behov for at fastsætte maksimalt græsningstryk af hensyn til bl.a. tilstanden i vandløb.

 

Proces for afdækning

Staten ejer store arealer på Bornholm, og det er ikke usandsynligt, at en af de kommende naturnationalparker vil blive udpeget på statens arealer på Bornholm f.eks. i Almindingen. BRK ejer store skovområder, som grænser op til Almindingen. Hvis der skabes mulighed for, at kommunale arealer kan indgå i naturnationalparker, skal BRK derfor tage stilling til, om dele af kommunens arealer skal indgå i en naturnationalpark.

 

Indholdet i et eventuelt kommende lovforslag om naturnationalparker på kommunal og privat jord kendes ikke endnu. Men hvis der anlægges samme tilgang som på de statsejede arealer, vil det betyde, at området skal friholdes for skovproduktion, og at der formodentlig skal sættes hegn op og udsættes græssende dyr. De muligheder, udfordringer og perspektiver, der er knyttet hertil, kan søges afdækket i en proces med inddragelse af relevante lokale aktører og viden.

 

Det foreslås derfor, at der igangsættes en proces, hvor muligheder, udfordringer og perspektiver ved, at kommunalt ejede naturarealer indgår i en naturnationalpark på Bornholm, afdækkes. Afdækningen foretages administrativt af Center for Natur, Miljø og Fritid samt Center for Ejendomme og Drift og ved drøftelser i Grønt Dialogforum.

Processen forventes at forløbe i foråret 2021, hvor resultatet af afdækningen kan forelægges politisk i juni 2021. Opgaven håndteres med eksisterende ressourcer i centrene.

Såfremt det politisk besluttes at arbejde videre med naturnationalpark på kommunale arealer, må det forventes at der skal afsættes ekstra ressourcer i det videre forløb.

 

Da kompetencefordelingsplanen ikke beskriver kompetencen ved naturnationalparker og emnet kan have interesse for hele kommunalbestyrelsen er beslutningen lagt i Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 25  Anlægsbevilling til etablering af nye offentlige toiletter

06.20.00Ø00-0001

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

25

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

25

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I budget 2021 er der afsat 1,5 mio. kr. til etablering af nye offentlige toiletter samt midler til de afledte driftsudgifter.

På baggrund af en inddragelsesproces modtog Natur- og Miljøudvalget 67 forslag til placeringer af nye toiletter eller udskiftning/opdatering af eksisterende toiletter.

Udvalget har valgt at arbejde videre med syv af de indkomne forslag, som administrationen nu har kvalificeret. På denne baggrund skal udvalget nu beslutte, hvilke(t) af de forslåede steder de nye toiletter skal etableres.
Samtidig søger Center for Ejendomme og Drift om en anlægsbevilling til projektet.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    udvalget udpeger, hvilke to af de seks kvalificerede forslag til placeringer af nye toiletbygninger der skal iværksættes,

b)      der gives en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til etablering af de valgte toiletter.  Anlægsbevillingen svarer til det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.

c)      anlægsbevillingen gives til Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget, og

d)    et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning tilbageføres til kassebeholdningen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

a) Udvalget indstiller en placering på Galløkken og en placering på Sdr. Byskov, Åkirkeby. Else-Merete Knoop kan ikke medvirke til en placering på Sdr. Byskov, idet hun udpeger Sorthat Odde.
b), c) og d) anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Ad a) Natur- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.
Søren Schow kan ikke medvirke til en placering på Sdr. Byskov, idet han udpeger Sorthat Odde.
b), c) og d) anbefales.

 

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Natur- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.

Liste V kan ikke medvirke, idet de ønsker en placering ved Sorthat Odde.

Sagsfremstilling

Der blev i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2021 afsat 1,5 mio. kr. til etablering af nye offentlige toiletter. For at finde ud af hvor på Bornholm, der var størst behov for at etablere nye toiletter, igangsatte Natur- og Miljøudvalget i november 2020 en inddragelsesproces for et bredt udvalg af lokale organisationer og foreninger.

Ved høringsfristens udløb den 8. december 2020 var der indkommet 67 forslag til placeringer af nye toiletter og forslag til udskiftning af eksisterende toiletter. Af disse forslag udtog udvalget efterfølgende syv forslag, som administration skulle kvalificere yderligere. Lokationerne var: Galløkken, Hareløkkerne, Hullehavn, Nørresân, Opalsøen, Sdr. Byskov og Sorthat Odde.

Administrationen har nu beregnet, hvor meget det vil koste at etablere nye toiletter på seks ud af de syv udvalgte steder. Hareløkkerne er ikke medtaget i beregningerne, da der blev etableret en ny servicebygning her i 2020 i forbindelse med kommunens cykelvejsprojekt.


Udvalget skal nu beslutte hvilke(t) af de forslåede steder de nye toiletter skal placeres.

Toiletbygningerne forventes at kunne tages i brug ultimo 2021, efter fornøden tilbudsindhentning på opgaven.

 

I anlægsberegningen er der taget udgangspunkt i de 18 tidligere opførte servicebygninger langs de Bornholmske cykelveje. De er opført som præfabrikerede bygninger placeret på et betonfundament, hvor alle føringsveje forinden var forberedt og fremført. Bygningen er et ”et-rums” unisex handicaptoilet, med gulvvarme, 1 væghængt toilet, puslebord, automatisk døråbner og lysstyring m.m.

Bilag 1 viser udformningen og bestykningen af de opførte servicebygninger, og er vedlagt som et eksempel på udførelse og udformning.

Som et supplement til oversigten har administrationen opdateret kortet over den nuværende offentlige toiletkapacitet med de syv forslags placering i kommunen.

Bornholms Regionskommune (kortinfo.net)

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til etablering af de valgte toiletter, idet der er afsat rådighedsbeløb på 1.500.000 kr. til formålet i det vedtagne budget for 2021.

Et eventuelt mindreforbrug ved projektets afslutning vil tilgå kassebeholdningen.

 

I nedenstående tabel er de enkelte forslag listet op efter det dyreste forslag, faldende til det billigste. De mere detaljerede anlægsbudgetter, som er baseret på overslagsberegninger, fremgår af vedlagte bilag A, B, C og D.

Bilagene indeholder alle de udgifter, som er forbundet med den enkelte toiletbygning, herunder også uforudsete udgifter, tilslutningsafgifter m.m.

 

Overslagspriser på opførelse af nye toiletbygninger og tilhørende driftsudgifter på seks udvalgte steder:

Forslag nr.

Lokation

Pris på opførelse af toiletbygning i kr. (ekskl. moms)

Årlig fremtidig driftsudgift i kr.

1

Opalsøen, Allinge

826.000

114.000

2

Sdr. Byskov, Hasle

691.000

114.000

3

Sorthat Odde, Sorthat

691.000

114.000

4

Nørresân, Gudhjem

657.000

114.000

5

Hullehavn, Svaneke

657.000

114.000

6

Galløkken, Rønne

551.000

102.000

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2021 blev der tillige, under bevilling 55 Ejendomme og service, afsat 134.000 kr. i 2021 og 228.000 kr. årligt i 2022 og frem (2021-priser) til dækning af driftsudgifter til nødvendig service og rengøring m.m. af to toiletbygninger.

De afsatte driftsmidler tager udgangspunkt i at toiletbygningerne er åbne hele året, og med ibrugtagning 1. juni 2021.

Supplerende sagsfremstilling

Ingen.

Bilag til Natur- og Miljøudvalget 6. april 2021

 1.  Lukket bilag

 2.  Lukket bilag

 3.  Lukket bilag

 4.  Lukket bilag

 5.  Lukket bilag


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 26  Afværgeforanstaltninger ved jordforurening, Sandemandsvej 5

09.08.00G01-0033

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

8

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

24

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

26

 

Hvem beslutter

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

I forbindelse med Natur- og Miljøs undersøgelser af forureningsforholdene ved et tøjrenseri på Sandemandsvej 5 i Rønne, er der konstateret en jordforurening med klorerede opløsningsmidler. Forureningen består af et hotspot, der potentielt set truer et følsomt vandindvindingsområde. Natur og Miljø foreslår, at den forurenede jord fjernes ved opboring og efterfølgende deponeres.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    den forurenede jord ved hotspotspot på Sandemandsvej 5 i Rønne oprenses og efterfølgende deponeres.

b)    der gives en tillægsbevilling på 1.300.000 kr. til den ikke-overførbare bevilling 52 Teknik, Natur og Miljø til afværgeforanstaltningen ved Sandemandsvej 5 i Rønne, finansieret af kassebeholdningen.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med Natur og Miljøs arbejde med at kortlægge og undersøge ejendomme, hvor der tilbage i tiden har været aktiviteter, der kan have medført jordforurening, blev Sandemandsvej 5 i Rønne undersøgt i 2015 og 2016.

Undersøgelserne har bestået af etablering af 9 moniteringsboringer til ca. 10 m. under terræn og poreluftsmålinger forskellige steder på virksomhedernes grund. Efterfølgende er der udtaget vandprøver til analyse for klorerede opløsningsmidler.

Der er fundet et hotspot af forurening med klorerede opløsningsmidler, der formentlig stammer fra spild eller udsivning fra kloak. To firmaer på samme grund har udført rensning af tøj i en længere årrække. Det kan ikke afgøres, hvem der er ansvarlig for forureningen.

Den oprindelige plan var, at Natur og Miljø skulle rense grunden op i 2019, men da Natur og Miljø fik en hastesag med behov for oprensning i Allinge, blev oprensningen på Sandemandsvej 5 i Rønne udskudt, som det fremgår af den godkendte prioriteringsdagsorden for 2021. De afsatte midler til oprensningen af Sandemandsvej 5, Rønne blev i den forbindelse omprioriteret til opgaven i Allinge.

 

Hvorfor renser vi op?

Den offentlig indsats på arealer med jordforurening prioriteres der, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på

1)      grundvand,

2)      overfladevand,

3)      internationale naturbeskyttelsesområder eller

4)      mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

 

Erhvervsgrunde oprenses normalt kun for offentlige midler, hvis der er fare for påvirkning af grundvand og/eller overfladevand.

Grunden Sandemandsvej 5 ligger i det grundvandsdannende område til Rønne Vand og Varmes indvindingsboringer til drikkevand. Der er meget vigtigt, at der ikke løbes nogen risiko i forhold til forurening af grundvandet.

Rambøll har gennemført beregninger og opstillet en grundvandsmodel der viser, at hovedstrømmen af grundvandet strømmer i retning mod Rønne by og heldigvis ikke mod vandværkets indvindingsboringer til drikkevand. På baggrund heraf vurderede Natur og Miljø i 2018 at det var forsvarligt at udskyde oprensningen et par år.

Grundvandsstrømmen kan dog variere efter nedbørsforhold mm., og området er meget sårbart, da forureningen med tiden kan sive igennem det beskyttende lerlag eller sprækker i lerlaget. Derfor vurderes oprensningen af Sandemandsvej 5 stadig at være nødvendig og højt prioriteret. Arbejdet med oprensningen igangsættes ikke før denne bevilling godkendes.

 

Afværgeforanstaltning

Oprensningen vil formentlig blive udført ved opboring af forurenet jord. Opboring med almindeligt sneglebor er lidt dyrere og langsommere end fri udgravning, men er også en forholdsvis kendt og enkel metode. Boringer kan udføres i dimensioner op til ø1,60 m. Fordelen ved denne metode er de lodrette og stabile ’udgravningssider’, også i sand over grundvandsspejlet. Dette er en fordel da forureningen ligger tæt på industribygningen. Boringen kan normalt udføres til 6-8 m dybde, og det vurderes at være tilstrækkeligt i denne sag. Boringerne udføres tæt på hinanden i hele det forurenede område.

 

Retsgrundlag

Jordforureningsloven §§ 6, 17, 22 og 75

Økonomiske konsekvenser

Den årlige budgetramme til jordforurening er ikke-overførbar og dækker alene undersøgelser og kortlægning, da omfanget og hyppigheden af de enkelte indsatser varierer fra år til år. Derfor er det nødvendigt med en tillægsbevilling ved større indsatser som denne på Sandemandsvej.

Opgaven omfatter opboring, tilbage fyld, anstilling og reetablering af kloak. Dertil kommer deponering af jord. De samlede omkostninger anslås til 1.300.000 kr.

Indsatsen foreslås finansieret med tillægsbevilling på 1.300.000 kr. til den ikke-overførbare bevilling 52 Teknik, Natur og Miljø til afværgeforanstaltningen ved Sandemandsvej 5 i Rønne, finansieret af kassebeholdningen.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 27  Anlægsregnskab for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Svartingedal Skole - byggeri  

82.20.00P20-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-04-2021

14

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

30

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

27

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Svartingedal Skole - byggeri, idet projektet er afsluttet i regnskab 2020. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 28. februar 2019.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    anlægsregnskabet for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Svartingedal Skole - byggeri godkendes, og

b)    underskuddet på 55.459 kr. finansieres af puljen til nye læringsmiljøer på skolerne i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2020 til 2021.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2021:

Orienteringen tages til efterretning

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

 

 

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen meddelte den 28. februar 2019 anlægsbevilling til etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Svartingedal Skole - byggeri.

Formålet med projektet på Svartingedal Skole var en opdatering af ventilationen i alle læringsrum for at sikre et godt indeklima, samt en ombygning af fagfløjen, der skaber bedre overblik og sammenhæng mellem rummene og introducerer både læringstrapper og fordybelsesrum-i-rum.

Projektet vedrørende Svartingedal Skole blev udbudt i hovedentreprise via byggeprojekt.dk og licitationsresultatet af 18. januar 2019 viste, at projektet kunne udføres inden for den afsatte ramme, dog med tilretninger i form af konstruktionsløsninger samt materialevalg, som ikke har haft betydning og medført ændringer i forhold til det politiske beslutningsgrundlag.

 

Den fremlagte udbudstidsplan blev overholdt og de nye læringsmiljøer kunne tages i brug jf. denne tidsplan, så der har ikke være forsinkelser, som har skabt gener for skoledriften i almindelighed.

 

Byggeudvalget har godkendt det færdige projektresultat, som efterlever skolens visioner om at skabe nye læringsmiljøer, samt anlægsøkonomien for projektet.

 

Ombygningen på Svartingedal Skole bestod i at skabe sammenhængende og nytænkende læringsmiljøer i skolens nuværende faglokaler for praktisk og naturfagligt område i bygning 2 i kælderen.

Etablering af tilgængelighed i terræn til bygning 2 i kælder.

Opgradering og forbedring af indeklimaet i undervisningsrum på Svartingedal Skolen som helhed.

 

Projektet omfattede alene udgifter til selve byggeriet, idet udgifter til projektering/rådgivning vedrørende læringsmiljøer og madskoler er afsat under en separat anlægsbevilling.

 

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 28. februar 2019.

 

Der er givet en samlet/fælles anlægsbevilling til projektering af alle skolebyggerierne.

Det er besluttet at anlægsbevillingen til projektering og anlægsbevillingerne til selve byggerierne skal ses i sammenhæng i forhold til økonomien. Et eventuelt overskud på projekteringsbevillingen kan dermed anvendes på byggeribevillingerne og omvendt.

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling/

råd.beløb

Forbrug 2019

Forbrug 2020

Samlet forbrug

Under-skud

Håndværkerudgifter

 

5.818.920

54.300

5.873.220

 

Miljøundersøgelse

 

35.713

 

35.713

 

Entrepriseforsikring

 

22.966

 

22.966

 

Byggetilladelse

 

22.010

 

22.010

 

Øvrige udgifter

 

63.850

 

63.850

 

I alt

5.962.300

5.963.459

54.300

6.017.759

-55.459

 

Anlægsbevillingen udgør 5.962.300 kr. Projektet er afsluttet og udviser et underskud på 55.459 kr., som skal ses i sammenhæng med de øvrige bevillinger på området.

 

Underskuddet på 55.459 kr. ønskes finansieret af puljen til nye læringsmiljøer på skolerne.  Overførslen vil ske i forbindelse med den samlede budgetoverførselssag, som forelægges kommunalbestyrelsen i april 2021.

 

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget, men sagen fremlægges også for Børne- og Skoleudvalget.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 28  Anlægsregnskab for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Kongeskærskolen - byggeri

82.20.00P20-0030

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-04-2021

16

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

31

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

28

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Kongeskærskolen - byggeri, idet projektet er afsluttet i regnskab 2020. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 20. september 2018.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    anlægsregnskabet for etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Kongeskærskolen - byggeri godkendes, og

b)    overskuddet på 276.668 kr. overføres til puljen til nye læringsmiljøer på skolerne i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2020 til 2021.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2021:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen meddelte den 20. september 2018 anlægsbevilling til etablering af pædagogiske læringsmiljøer på Kongeskærskolen - byggeri.

 

Byggearbejderne skabte forbindelse mellem undervisningsrummene, forbedret indeklima og der blev etableret fast inventar til undervisningsbrug. I tråd med den politiske beslutning blev der etableret ny rumventilation på hele skolen – bygning 1 – 5. 

Ovenstående blev udført og implementeret inden for den afsatte budgetramme samt inden for den fastlagte udbudstidsplan, tilpasset i forhold til skolens driftsmæssige undervisning.

Projektet omfattede alene udgifter til selve byggeriet, idet udgifter til projektering/rådgivning vedrørende læringsmiljøer og madskoler er afsat under en separat anlægsbevilling.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 20. september 2018.

 

Der er givet en samlet/fælles anlægsbevilling til projektering af alle skolebyggerierne.

Det er besluttet at anlægsbevillingen til projektering og anlægsbevillingerne til selve byggerierne skal ses i sammenhæng i forhold til økonomien. Et eventuelt overskud på projekteringsbevillingen kan dermed anvendes på byggeribevillingerne og omvendt.

 

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

Forbrug

Forbrug

Samlet

 

2018

2019

2020

forbrug

 

Håndværkerudgifter

3.958.078

2.034.595

170.500

6.163.173

 

Miljøundersøgelser

27.288

 

 

27.288

 

Entrepriseforsikring

23.885

 

 

23.885

 

Byggetilladelse

18.445

7.310

 

25.755

 

Øvrige udgifter

3.189

 

 

3.189

 

I alt

4.030.885

2.041.905

170.500

6.243.289

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-

Samlet

Overskud

beløb*

Forbrug

 

I alt

6.470.600

6.519.957

6.243.289

276.668

*Beløbet er prisreguleret med 49.357 kr. i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2018 til 2020.

 

Overskuddet på 276.668 kr. overføres til puljen til nye læringsmiljøer på skolerne. Overførslen vil ske i forbindelse med den samlede budgetoverførselssag, som forelægges kommunalbestyrelsen i april 2021.

 

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget, men sagen fremlægges også for Børne- og Skoleudvalget.

Supplerende sagsfremstilling

-

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 29  Anlægsregnskab for ombygning af (Signalhuset) bygning 9 på Østre Skole samt etablering af tilhørende legeplads

82.07.00G01-0071

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Børne- og Skoleudvalget

06-04-2021

15

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

32

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

29

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Børne- og Skoleudvalget orienteres

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for ombygning af Signalhuset (bygning 9) på Østre Skole samt etablering af tilhørende legeplads, idet projektet er afsluttet i regnskab 2020. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 28. marts 2019.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         anlægsregnskabet for ombygning af Signalhuset (bygning 9) på Østre Skole samt etablering af tilhørende legeplads godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Børne- og Skoleudvalget den 6. april 2021:

Taget til efterretning.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 20. december 2018 blev det besluttet, at forlænge den midlertidige satellitløsning i Signalhuset (bygning 9) på Østre Skole. Bygningen, som husede Trinbrættet Rønne Nords satellitbørnehave Signalhuset, skulle udvides til at kunne rumme yderligere 30 børn i en overgangsperiode, indtil de øvrige faser i masterplanen for udvidelse af dagtilbud i Rønne blev afklaret, hvilket er sket på nuværende tidspunkt. Derudover skulle der etableres en legeplads.

 

Kommunalbestyrelsen meddelte, på baggrund af ovennævnte beslutning, den 28. marts 2019 anlægsbevilling til ombygning af Signalhuset (bygning 9) på Østre Skole samt etablering af tilhørende legeplads, således at bygningen kan rumme i alt 60-65 børnehavebørn.

 

Der er nogle gældende lovkrav, som skal opfyldes, når bygningen skal kunne huse yderligere 30 børnehavebørn. Dette medfører ombygning og tilpasning af bygningen.

 

Der er etableret følgende:

·         Automatisk brandalarm (ABA-anlæg)

·         Ventilation i de rum som inddrages til grupperum

·         Etablering af ekstra toiletfaciliteter

·         Belysning

·         Akustiktilpasninger

 

Indkøb af ekstra inventar til 30 børnehavebørn: 

·         Borde og stole

·         Garderobeskabe

 

Etablering af legeplads:

Der er opsat et legetårn som indeholder rutsjebane, gynge samt svævebane. Ydermere er der etableret faldunderlag for legeredskaberne i henhold til gældende lovgivning. Der er ligeledes etableret en cykelbane.

 

Ovenstående bygningsmæssige ændringer og indkøb er tilvejebragt ud fra den politiske beslutning om en opnormering af det godkendte børneantal.

 

Børnehaven har været i drift under tilpasningen med de krævede bygningsmæssige ændringer, og det har fungeret uden de store gener for den daglige drift. Tidsplanen blev fulgt og projektet blev afsluttet til den planlagte tid.   

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Ejendomsservice har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 28. marts 2019.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug 2019

Forbrug 2020

Forbrug i alt

Ekstern rådgivning

                  17.130    

             24.645    

                41.775    

Intern projektstyring

                       -      

             18.626    

                18.626    

Håndværkerudgifter

              1.214.349    

             70.000    

            1.284.349    

Inventar

                145.252    

                   -      

               145.252    

Legeplads

                779.055    

             11.369    

               790.424    

Øvrige omkostninger

                  19.852    

                  554    

                20.407    

Forbrug i alt

              2.175.638    

            125.194    

            2.300.832    

 

 

 

Beløb i hele kroner

Anlægs-bevilling

Rådigheds-

beløb*

Forbrug i alt

Underskud

Ombygning af bygning 9

              1.800.000    

 

            1.510.409    

 

Etablering af legeplads

                500.000    

 

               790.424    

 

I alt

              2.300.000    

         2.300.476    

            2.300.832    

- 356    

 *Beløbet er prisreguleret med 476 kr. i forbindelse med budgetoverførslen fra 2019 til 2020.

 

Anlægsbevillingen blev finansieret af Center for Børn og Families overførte midler fra 2018 under bevilling 11 Dagpasning.

 

Dette projekt er forankret i Center for Ejendomme og Drift under Natur- og Miljøudvalget, men sagen fremlægges også for Børne- og Skoleudvalget.

 

Supplerende sagsfremstilling

-

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 30  Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2019

05.01.00S00-0015

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

20

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

33

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

30

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2019, idet projektet er afsluttet i regnskab 2020. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 28. februar 2019.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    anlægsregnskabet for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2019 godkendes, og

b)    overskuddet på 309.427 kr. overføres til den disponible anlægspulje til vejanlæg i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2020 til 2021.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2019 en anlægsbevilling på 9.000.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet.

 

Formålet med projektet var vedligeholdelse af vejenes belægninger med afledte udgifter til opstribning.

Prioriteringen af belægningsvedligeholdelsen foretages med baggrund i belægnings-optimeringssystemet Belops.

 

Entreprisen blev udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet – asfaltentreprisen blev udført af NCC for både varme asfaltbelægninger og OB-belægninger.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 28. februar 2019.

 

Beløb i hele kroner

Forbrug

Forbrug

Samlet

2019

2020

forbrug

Asfaltarbejder

8.191.380

364.707

8.556.087

Opstribning

134.486

 

134.486

I alt

8.325.866

364.707

8.690.573

Beløb i hele kroner

Anlægs-
bevilling

Samlet

Overskud

Forbrug

I alt

9.000.000

8.690.573

309.427

 

Overskuddet på 309.427 kr. overføres til den disponible anlægspulje til vejanlæg i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2020 til 2021, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2021.

 

Supplerende sagsfremstilling

Ingen

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 31  Anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2020

05.01.00S00-0018

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

21

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

34

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

31

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskab for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2020, idet projektet er afsluttet i regnskab 2020. Anlægsbevillingen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 23. januar 2020.

 

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

a)    anlægsregnskabet for belægningsvedligeholdelse på vejnettet 2020 godkendes, og

b)    underskuddet på 408.892 kr. finansieres af den disponible anlægspulje til vejanlæg i forbindelse med budgetoverførslerne fra 2020 til 2021.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. januar 2020 en anlægsbevilling på 9.200.000 kr. til belægningsvedligeholdelse på vejnettet.

 

Formålet med projektet var vedligeholdelse af vejenes belægninger med afledte udgifter til opstribning.

Prioriteringen af belægningsvedligeholdelsen foretages med baggrund i belægnings-optimeringssystemet Belops.

Entreprisen blev udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet – asfaltentreprisen blev udført af Munck Asfalt, NCC og Jens Møller Gudhjem ApS for de varme asfaltbelægninger og NCC og Dansk Overfladebehandling for OB-belægningerne.

Underskuddet skyldes, at det mod forventning har været nødvendigt at lave nogle tillægsarbejder, der ikke var beskrevet i de indgåede kontrakter.

Økonomiske konsekvenser

Center for Ejendomme og Drift, Vej, park og anlæg, har gennemført projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen forelagt kommunalbestyrelsen den 23. januar 2020.

 

Beløb i hele kroner

Anlægsbevilling

Forbrug 2020

Underskud

 

 

 

Asfaltarbejder

 

8.963.245

 

Asfaltarbejder, eget regi

 

358.070

 

Opstribning

 

287.577

 

I alt

9.200.000

9.608.892

-408.892

 

Underskuddet på 408.892 kr. ønskes finansieret af den disponible anlægspulje til vejanlæg 2021. Overførslen vil ske i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2020 til 2021, der forventes at blive godkendt i kommunalbestyrelsen i april 2021.

 

Supplerende sagsfremstilling til ØEPU 21.4.2021

I forlængelse af behandlingen i Natur- og Miljøudvalget, hermed en detaljeret forklaring på de ekstra tillægsarbejder:

På strækningerne Strandvejen/Borrelyngsvejen og Skærerivej manglede demarkering af vejstriber, og det er nødvendigt for at kunne lægge nyt slidlag.

Demarkeringen var ikke kommet med i udbuddet, og var en forglemmelse – ca. 50.000 kr.

 

De forskellige strækninger i udbuddet er opmålt på ortofotos, og der foretages derfor en endelig opmåling af udlagt m2 asfalt, fræsning m.v., når entreprenøren er færdig.

Den endelige opmåling resulterede derfor i en ekstra udgift, her kan bl.a. nævnes Nordre kystvej hvor der var nødvendigt at foretage ekstra fræsning for ca. 200.000kr., pga. sideudvidelsen, og Kanegårdsvej hvor der blev foretaget ekstra opretning for ca. 160.000 kr.

 

 

 

 


 

 

Til indholdsfortegnelse

 Åbent  punkt

 32  Anlægsregnskaber for projekter under Bornholms Cykelveje 2016-19

05.01.00S00-0008

Behandling

Mødedato

Åbent punkt

Lukket punkt

Natur- og Miljøudvalget

06-04-2021

26

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget

21-04-2021

35

 

Kommunalbestyrelsen

29-04-2021

32

 

Politisk sagsgang

Natur- og Miljøudvalget indstiller

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget indstiller

Kommunalbestyrelsen beslutter

 

Resumé

Godkendelse af anlægsregnskaber for følgende fem anlægsprojekter under Bornholms Cykelveje 2016-19:

-      Fortove og enkeltrettede cykelstier på Ndr. Kystvej i Rønne. (Projekt 1)

-      Kantbaner fra Døndalen til Gudhjem og fra Aarsdale til Nexø samt fællesstier gennem Gudhjem. (Projekt 3 og 4)

-      Forbedringer for cyklister på cykelrute 10 i Listed og Nexø og cykelrute 21 i Aakirkeby. (Projekt 5, 7 og 10)

-      Forbedringer af servicebygninger langs nationale og regionale cykelruter. (Projekt 11)

-      Projektering, administration og evaluering af Bornholms Cykelveje. (Projekt 12 og 13)

 

Projekterne er alle afsluttet i regnskab 2020.

Jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 5.5.1 skal der for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. udarbejdes særskilt anlægsregnskab, der forelægges kommunalbestyrelsen.

 

Samtidig afrapporteres projektet Bornholms Cykelveje 2016-19 som helhed, idet projektet er afsluttet pr. 30. juni 2020 og afrapporteret i efteråret 2020.

Indstilling og beslutning

Kommunaldirektøren indstiller at:

·         anlægsregnskaberne for de fem projekter under Bornholms Cykelveje 2016-19 godkendes.

 

Natur- og Miljøudvalget den 6. april 2021:

Indstilling anbefales.

 

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget den 21. april 2021:

Indstillingen anbefales.

 

Kommunalbestyrelsen den 29. april 2021:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bornholms Cykelveje 2016-19 er et projekt, der er finansieret med 80 pct.  fra Transportministeriets Cykelpulje og tager udgangspunkt i det tidligere cykelprojekt under Bornholms Cykelveje 2010-2014.

Projektet er blevet til i et samarbejde med Vejdirektoratet og formålet er at forbedre og løfte de bornholmske cykelveje, så Bornholm fortsat kan være en af Danmarks og Europas foretrukne cykeldestinationer.

 

Kommunalbestyrelsen har behandlet og godkendt anlægsprojekterne på følgende møder:

Anlægsprojekt

Beløb i hele kroner

Dato

Formål

Projekt-udgifter

Projekt-indtægter

 Netto-udgifter

Fortove og cykelstier på Ndr. Kystvej i Rønne

31. maj 2018

Bevilling

9.900.000    

-7.920.000

    1.980.000    

20. februar 2020

Ændring

8.900.000    

-7.120.000    

1.780.000    

28. maj 2020

Konkurs

9.090.000    

-7.120.000    

1.970.000    

Kantbaner Døndalen-Gudhjem og Aarsdale-Nexø

29. juni 2017

Bevilling

22.600.000    

-18.080.000    

4.520.000    

20. februar 2020

Ændring

24.600.000    

-19.680.000    

4.920.000    

28. maj 2020

Konkurs

25.070.000    

-19.680.000    

5.390.000    

Listed, Nexø og Aakirkeby

22. september 2016

Bevilling

2.955.000    

-2.364.000    

591.000    

20. februar 2020

Ændring